Moment - One Direction

Tiffany Hamilton er en den snobbede diva fra Los Angeles. Hun er datter af Bill Hamilton, den rige hotelejer, hvilket gør hende forkælet. Men da hendes far får nok af, at hun opfører sig som en stjerne, sender han hende til London, over til hendes veninde, Megan, hvor hun skal bo i fem måneder. Tiffany vil bestemt ikke til London, da hun mener, at det er en øde landsby, som ikke lever op til hendes krav overhovedet, men da hun er stucked i en elevator med en ukendt dreng ved navn Zayn, ændres hele hendes mening.

711Likes
631Kommentarer
106755Visninger
AA

11. 10

 

Endnu en gang vågnede jeg op. Klokken var 19.30, hvilket overraskede mig en del. Jeg havde vist sovet virkelig længe. Og det var endda i et hjem, som jeg egentlig ikke vidste, om jeg var velkommen i. Men hvis jeg ikke var det, var jeg nok blevet smidt ud igen. Jeg satte mig op i den varme, bløde seng og stirrede lidt rundt i værelset. Mit blik røg hen på vinduet. Der var lidt mørkt udenfor. Men det var nok ikke helt så mærkeligt, nu når klokken var så mange. Jeg rejste mig op, og uden at give mig selv et eneste blik i spejlet, gik jeg hen til døren og trak ned i dørhåndtaget. Med små skridt gik jeg ud i den oplyste gang og fortsatte ind i stuen, hvor jeg hørte stemmer. Jeg kom derind og så, at drengene sad i sofaerne og så fjernsyn, imens de snakkede. Hvis jeg ikke tog helt fejl, så de fodbold. Elendig sport.

Jeg fik øje på Zayn, der sad i sofaen med ryggen til mig. Ved siden af sad Liam. Jeg smilede lidt og listede så hen til ham, da Louis så op på mig og skulle til at åbne munden. Med fægtende arme fik jeg stoppet ham, så han i stedet nikkede hurtigt og lod som ingenting. Jeg tror også, at Niall og Harry havde opdaget mig, men Louis havde vist fået stoppet dem, inden de sagde noget. Jeg var nu mindre end 1 meter fra Zayn. Herfra hvor jeg stod, kunne jeg se, at han sad med en skål popcorn i skødet og sad og guffede i sig.

”Sådan!” halvråbte Liam pludseligt med et brag og smed armene hårdt op i luften, så jeg næsten løb tilbage. Jeg skævede hurtigt til Louis, Harry og Niall, der sad og var ved at grine. Argh. Jeg listede igen hen til Zayn og tog hænderne op, så jeg kunne lægge dem på hans øjne. Og så håbede jeg på, at han ville få et lille chok. Musestille, og så med en hurtigt bevægelse, lagde jeg hænderne op foran hans øjne. Men han gjorde så noget, som jeg ikke lige regnede med...

”Hvad fanden?!” halvråbte han og fægtede med den ene arm, som tilfældigvis ramte mig lige på næsen, hvilket gjorde fucking ondt, imens popcornene i skålen fløj op og lige ovenpå mig.

”Av!” skreg jeg og fjernede hænderne og tog mig til næsen, imens jeg kiggede op, hvor jeg mødte nogle drenges urolige blikke. Jeg kunne mærke noget flydende løbe ned ad hånden, og da jeg tog hænderne væk og så det, skreg jeg endnu mere. Blod.

”Jeg henter noget papir!” råbte Harry og løb sin vej. Jeg stod bare lammet og så på mine blodige hænder.

”Fuck, undskyld, Tiffany,” sagde Zayn og kom hen til mig. Jeg så op på ham og gjorde alt for ikke at råbe af ham. Den idiot! Han havde smadret min næse. Jeg ignorerede ham, vendte om og skyndte mig ud på badeværelset, imens jeg kunne høre fodtrin efter mig. Snakken i stuen blev høj, og jeg gættede på, at de andre drenge stod og diskuterede lidt lige nu. Jeg endte ude på toilettet, hvor jeg tændte lyset. Hurtigt så jeg tilbage, hvor Zayn stod og tog noget toiletpapir. Hvad hjalp det?! Jeg kiggede mig forsigtigt i spejlet og blev helt ked ad synet. Hele min overlæbe og hånd var smurt ind i blod, og det fortsatte ned ad min mund.

”Kom her,” sagde Zayn pludseligt og trak i min arm, så jeg stod lige foran ham.

”Kig opad.”

Jeg gjorde som han sagde og løftede hovedet, så jeg så op i loftet.

”En eller andet, kom med en stol,” råbte han, hvorefter der kort blev placeret en stol bag mig.

”Bare sæt dig,” kommanderede Zayn videre. Jeg svarede ikke, men satte mig bare, imens jeg bed mig i læben. Det gjorde ondt!

Og det blev bestemt ikke bedre, da han begyndte at presse på min næseryg. Der var jeg helt seriøst ved at skrige. Igen igen. Imens tørrede han blodet væk, der flød ned ad mit ansigt.

”Kan du lige klemme her?” spurgte han og placerede sin hånd i min, hvorefter han førte mine fingre op til der, hvor han selv holdte. Jeg tog over og holdte om min næseryg, så blødningen vist nok standsede. Imens tog Zayn noget mere papir og tørrede min anden hånd og mit ansigt for blod. Han så undskyldende på mig imens, men jeg undgik bare at se på ham. Jeg følte mig ærlig talt ret flov. Og så var jeg en smule sur. Skulle han absolut lige slå mig?

Nogle minutter efter, smed han det ulækre, blodige papir i skraldespanden og så forsigtigt på mig.

”Det er jeg virkelig ked af,” undskyldte han og så trist på mig. Jeg svarede ikke med det samme.

”Det er fint... Må jeg fjerne hånden?”

Han nikkede. Jeg fjernede den, imens Zayn så på min næse, hvis der nu skulle løbe mere blod. Det gjorde der vist ikke, for jeg kunne ikke mærke noget, og Zayn gik ikke ligefrem i auktion.

”Her, tag det her, hvis der nu skulle komme mere,” sagde han og rakte mig noget mere papir. Jeg tog imod det og stirrede lidt på det. Der var en lidt akavet stilhed, hvor jeg bare sad og gav ham et uendelig langt elevatorblik. Han havde fået tøj på, siden jeg så ham sidst. Et par grå joggingbukser og en almindelig t-shirt.

”Jeg skulle vist ikke været kommet snigende på den måde,” mumlede jeg og så lidt op på ham. Han begyndte at smile lidt, hvorefter jeg kunne mærke, at han tog min hånd og lagde den i sin. Et smil kom automatisk frem på mine læber.

”Og jeg skulle vist ikke lige ha' slået sådan der...”

Vi begyndte begge at fnise lidt.

”Hva' så, turdleduer? Sker der noget?” lød det pludseligt ude fra gangen af. Vi så begge derud. Alle drengene stod og så smilende på os, og deres blik var rettet mod vores hænder, der lå på mit lår og hvilede.

Jeg så hen på Zayn, som tegn til han skulle svare. Han rullede med øjnene.

”Det er klaret,” svarede han og så hen på mig. Vores blikke mødtes, og vi smilede hurtigt til hinanden. Et lille host kom fra Louis derude, kunne jeg høre. Zayn så irriteret derud. Jeg var ved at grine lidt. Derefter så jeg også ud på dem.

”Skal i med ind i stuen?” spurgte Niall. Endnu en gang så mig og Zayn på hinanden.

”Jeps,” blev det til. Vi rejste os og gik efter de andre ind i stuen. Jeg havde sluppet Zayns hånd og gik nu for mig selv, dog ved siden af ham. Min næse gjorde stadigvæk ret ondt, men jeg overlevede da.

Vi satte os ned i sofaerne. Det var blevet sådan, så jeg sad i midten af Zayn og Louis i den ene, og de 3 andre i den anden. ”Nå, har Zayn fortalt, at i kyssede i går?” begyndte Harry ud. Jeg så hen på ham med løftet øjenbryn. Hvorfor bragte han dog det emne op?

”Øh.. Ja?” svarede jeg roligt. Han nikkede og smilede. Jeg så hen på Zayn, der bare sad og gloede opgivende på ham. Et lille smil formede sig på mine læber. Jeg kiggede hen på Harry igen.

”Hvorfor?” spurgte jeg. Han trak på skuldrende.

”Hvordan kysser han så?” indvendte Niall sig så. Jeg så på ham og så lidt dumt op i loftet.

”Altså, jeg var ret fuld, så jeg kan ikke rigtig huske det. Men fint, tror jeg da..”

Han nikkede og smilede stort.

”Det var ret frækt,” sagde Liam. Jeg gloede underligt på ham. Hvad var det for noget at sige?

”Undskyld, hvad?”

Han begyndte at fnise.

”Hva', tror du bare, at det var et lille tantekys eller hvad?”

Jeg så forvirret på ham, så de andre drenge, på nær Zayn, begyndte at grine.

”Er du gal. Jeg tror, at hvis der ikke havde været andre, så var i endt i sengen....”

What?

Jeg lavede store øjne.

”Ja, tak, drenge,” sagde Zayn en smule højt, så de bare grinede endnu mere. Jeg så langsomt hen på Zayn med en dumt blik.

”Du skal ikke tage dig af dem..”

Jeg nikkede hurtigt, imens jeg tænkte på det, Liam havde sagt. Kyssede vi så vildt?!

”Hvad er klokken?” spurgte jeg for at få et andet emne i gang. Jeg kiggede lidt rundt i vores kreds for at se, om der var nogen, der gad svare mig.

”Snart 21,” svarede Louis mig. Jeg nikkede og skulle til at sige noget.

”Er du ikke sulten?” afbrød Niall. Zayn begyndte at fnise. Jeg så dumt på Niall og rystede så på hovedet.

”Ikke rigtig..”

Han så overrasket på mig.

”Du har ikke spist noget morgenmad. Og nu vil du ikke spise aftensmad. Der er noget galt med dig.”

Jeg grinede lidt og rystede på hovedet. Så kiggede jeg hen på det store vindue. Meget kunne man ikke se, kun nogle lys og lidt. Og så kunne jeg ane lidt lys nedefra. Nedefra. Fuck. Megan. Jeg havde helt glemt at give hende besked. Ikke, at hun måske tog sig så meget af det. Men hvis hun nu troede, at Zayn havde kidnappet mig eller noget.

Jeg rejste mig hurtigt og skyndte mig ind på værelset og hen til min taske. Deri fandt jeg min iPhone og trykkede på knappen. 8 ubesvarede opkald og 13 sms'er. Det var ikke så slemt. Jeg gik ind i beskeder og så, at Megan havde skrevet en del om, hvor jeg var. Uuups.... Jeg orkede ikke at skrive, så jeg ringede i stedet for.

”Det' Megan?” sagde hendes velkendte rolige stemme.

”Megan,” svarede jeg kort. Hun åndede op.

”Tiff, hvor helvede er du?! Jeg har været fucking bekymret!”

”Sorry, jeg har bare sovet her...”

Hun stoppede med at tale.

”Vent, har i sovet sammen?” spurgte hun dumt. Jeg begyndte at grine lidt.

”Nej, vi var bare til fest,” sagde jeg og smilede lidt, imens jeg pillede lidt ved mit lår.

”Kan du så ikke snart komme ned, så jeg kan høre?”

Jeg tøvede lidt, men nikkede så, selvom jeg egentlig gerne ville være her.

”Jeg kommer nu. De får garanteret også spat af mig snart,” svarede jeg bestemt og rejste mig.

”Okay, vi ses.”

”Yeah.”

Jeg lagde på, tog min taske og mine stilletter i hænderne. Så gik jeg ud i gangen og forsatte ind i stuen, hvor fodboldkampen stadigvæk var i gang.

”Går du nu?” spurgte Niall som den første, da han så mig. Jeg nikkede og smilede svagt. Alle drengene så hen på mig og betragtede mig, da jeg tog mine stilletter på. Årh, de var ikke gode lige nu!

Da jeg kiggede op, opdagede jeg, at de alle havde rejst sig op og var på vej hen til mig. Jeg rettede mig op og mødte som den første Harry, der slog armene ud til at kram.

”Vi ses, du!” sagde han glad og trak mig ind, så jeg blev helt mast.

”Ja,” svarede jeg halvkvalt. Han slap endelig grebet om mig og gik hen til Niall. Så kom Louis hen til mig.

”Ja, vi ses også. Du må snart komme herop igen.” Han sendte mig et stort smil, hvorefter han gav mig et kram. Hans hænder klappede mig ligeså roligt på ryggen imens.

”Skal jeg nok,” forsikrede jeg ham. Vi trak os fra hinanden, og så gik turen til Liam. Og så var det Niall. Til sidst så jeg på Zayn. Han smilede til mig.

”Skal jeg følge dig ned?” spurgte han. Jeg smilede lidt.

”Det må du gerne..”

Han nikkede bestemt og gik ud i gangen, hvor han tog sko på. Jeg så hurtigt rundt og smilede så.

”Nå, farvel!” sagde jeg og vinkede hurtigt.

”Ses,” svarede de i kor. Jeg vendte mig om og gik ud til Zayn i gangen. Han stod klar og åbnede døren, som jeg først gik ud af. Så kom han selv ud og smækkede den roligt i.

”Skal jeg tage den der?”

Uden svar tog han min pose.

”Tak,” sagde jeg og smilede svagt. Han smilede igen og trykkede på knappen til elevatoren.

”Nå, hvad syntes du så om hele forløbet her? Har det været godt eller dårligt?” spurgte han.

”Det har været godt. Og sjovt,” fastslog jeg smilende. Han nikkede.

”Noget du vil gøre igen, eller..?”

Hvis du spørger mig, lyder det der som en invitation til en anden date.

Elevatoren kom, og vi gik ind. Zayn trykkede på 9. etage, så den kørte igen.

”Ja,” svarede jeg.

”Altså, hvis du vil,” tilføjede jeg hurtigt. Han smilede.

”Det kan jeg så godt sige, at jeg gerne vil,” sagde han afgjort. Vi smilede stort til hinanden, da elevatorens døre åbnede sig. Vi gik ud og hen mod døren til Megans lejlighed. Jeg ringede på.

”Der er åbent!” råbte hun. Jeg åbnede døren og gik ind med Zayn i hælene. ”Vent lige,” sagde jeg til ham, satte mine stilletter og gik ind til Megan. Hun farede op fra sofaen.

”Havde i sex?!” lød det første spørgsmål. Jeg stirrede chokeret på hende og så tilbage på Zayn, der stod i gangen og grinede lydløst. Oh god...

”Okay, vent lige en gang,” svarede jeg hende og gik ud til Zayn. Uden at se på ham, trak jeg ham med ud på gangen og lukkede døren til lejligheden.

”Awkward..” mumlede jeg. Han begyndte at grine, imens han grinede. Jeg smilede til ham.

”Hvor lang tid bliver du egentlig hos Louis og Harry?” spurgte jeg nysgerrigt. Han trak på skuldrende.

”Så lang tid jeg nu gider. Men jeg tror, at jeg tager et smut hjem i morgen,” svarede han. Jeg nikkede.

”Hvornår skal vi så ses næsten gang?”

Nu håbede jeg ikke, at jeg lød for desperat. Det gjorde jeg vist ikke, siden han smilede.

”Skal du noget lørdag?” sagde han. Jeg rystede på hovedet, imens jeg gloede lidt dumt på ham. Altså, jeg er lige flyttet ind, og jeg har kun været sammen med ham, drengene og Megan, så det burde han vide.

”Så kunne vi tage hjem til mig? Hvis du vil..”

Jeg nikkede hurtigt.

”Yes. Det gør vi. Kan du så ikke skrive til mig?” svarede jeg. Han nikkede bestemt.

”Jeg skriver til dig i morgen så.. Men tak for i går og i dag. Det har været rigtig hyggeligt.”

Han smilede stort og sødt til mig, hvilket jeg gengældte med et svagt et.

”I lige måde. Det har været rigtig hyggeligt, ja...”

Han åbnede øjnene og trak mig ind til en kram, så jeg kunne dufte hans parfume. Den var rigtig godt. Hvad den hed, havde jeg bare ikke lige nogen anelse om. Nu var det heller ikke fordi, at jeg gik helt vildt meget op i mandeparfumer. Mere kvindeparfumer.

Et øjeblik efter trak vi os fra hinanden og smilede lidt. Zayn stirrede lidt på mig, hvilket jeg egentlig blev en smule bekymret for. Sad der noget i mit hår?

”Nå, ehm... Ja,” sagde jeg og gik tilbage mod døren. Han nikkede og smilede.

”Ses.”

Jeg nikkede og så ham gå ned ad gangen og stoppe foran elevatoren. Så vendte jeg mig om og skulle til at åbne døren, da en stemme kaldte.

”Tiffany?”

Jeg så tilbage på Zayn med et lille smil.

”Zayn?”

Han fnes lidt.

”Jeg har ikke en gang dit nummer...”

Han kom gående hen mod mig med et grin på læben. Jeg begyndte selv at grine lidt.

”Hov, så må du hellere få det.”

Han nåede helt hen til mig og rakte mig en iPhone. Jeg tastede hurtigt mit nummer ind og gemte det.

”Sådan,” sagde jeg til sidst og rakte ham den igen. Han smilede til mig.

”Jeg sender dig bare en sms, så du kan gemme mit,” svarede han. Jeg nikkede smilende og ventede lidt på, at han skulle gå. Det var sådan lidt.. akavet det her.

”Nå, men jeg smutter nu.”

Det lignede, at han var ved at gå, men inden da, trådte han helt tæt på mig og gav mig et hurtigt kys på kinden. Helt uventet. Jeg gloede dumt ud i luften, da han trak sig væk.

”Ses,” nåede han at sige, før han gik. Jeg nikkede for mig selv og vinkede, selvom han ikke kunne se det. For ikke at virke idiotisk, vendte jeg mig om, åbnede døren og skyndte mig indenfor, hvorefter jeg lukkede døren og stillede mig op ad den, imens jeg havde et stort smil på læberne. Det her. Det kunne godt blive til noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...