Hun er forbudt område! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2012
  • Opdateret: 24 jan. 2013
  • Status: Færdig
Amberlyn Waldorf. Navnet på pigen, alle directioners ønskede at være. Hun var Louis Tomlinson's bedste veninde, og det havde hun været siden børnehaven. De er da også lidt forelskede, men det har aldrig været noget seriøst. Da Amberlyn's kæreste, slår op en dag, og hendes hjerte bliver revet itu, kommer Louis og redder hende. Han inviterer hende med på tour, for at gøre hende gladere. Han har fortalt drengene hun er forbudt område, men holder de det løfte, og holder nallerne fra hende? Hvad gør Louis, når han falder pladask for Amberlyn? og hvad gør Amberlyn, til allersidst, når to drenge er faldet for hende og hun er NØD til at vælge?

589Likes
461Kommentarer
125315Visninger
AA

8. Konsekvens.

"Hvad skal vi lave?" sukkede Niall. Han havde smidt sig i Harry's sofa, i hans hotel værelse, og lå med et stenet blik. "Hm......Vi kan lege en eller anden dum leg," grinte Liam, og så lidt rundt. "Dum leg... Hm, den er jeg med på. Men så skal det være Sandhed eller Konsekvens," grinte jeg, og stor smilede. "Fint," svarede Niall, og satte frem i sofaen, klar til at ydmyge nogen. "Okay så! Hvem starter?" sagde Harry, og så rundt. "Miig!!" Louis rakte ivrigt hånden op, og lo. "Okay så, Louis starter."  Harry fnøs, og satte sig i sofaen, efter at have stået bag en. Vi sad nu allesammen i sofaerne, der stod i en gruppe. Zayn, Liam, Niall, Harry, Louis og mig. Hyggeligt. Jeg elskede det. Langsomt kørte jeg min finger langs mit lår, og smilede stille.  "Harry! Sandhed, eller Konsekvens?" sagde Louis toneløst, men med et skævt smil tværret ud over læberne. Han så sød ud sådan. "Sandhed," svarede han stille, og smilede venligt til mig. "Okaay.... Hm... Har du nogensinde haft et crush på søde Amberlyn her?" sagde Louis, med et drillende blik. Harry var tavs, og det var tydeligvis ikke et godt tegn. "Måske.. Sådan, første gang jeg mødte hende? Det er da okay, ikke?" mumlede han, sådan halv højt. "Jojo," smilede Louis, og holdte lidt strammere om mig. "Harry, din tur," mumlede Niall. "Uh. Jeg har en god idé. Nåmen, Amberlyn, Sandhed eller Konsekvens?" sagde han, med et pinligt berørt smil, efter sidste spørgsmål. "Hm.. for ikke at være kedelig, så .. konsekvens!!" sagde jeg, og pillede nervøst ved mit hår. Hvad mon Harry kunne finde på? Jeg håbede ikke det var noget alt for pinligt, som at flashe mine bryster, eller noget ála.  "Kys Louis," sagde han toneløst. "Hv-v-ad?" gispede jeg. "Du hørte det godt, kys ham." Harry smilede drillende, og så over på de andre drenge. Louis rynkede panden, og så over på mig. Jeg tog en dyb vejrtrækning, og så over mod Harry, med et dræber blik. Det her var døden. Jeg ville ikke ødelægge vores venskab? Eller rettere sagt; Jeg håbede ikke det ville ødelægge vores venskab. Jo, det var bare et kys, men.. Åh gud. "Louis..." hviskede jeg i hans øre. "Det her har bare ikke at ødelægge noget i mellem os.. Okay?" Han så over på mig, og kunne tydeligvis kun nikke. Hvorfor var det her så pinefuldt mellem os to? Jeg lagde min hånd på hans lår, og lænede mig frem mod hans blide læber. Langsomt ramte jeg hans læber, og kyssede dem blidt. Han lagde en spændt hånd på sofaens ryglæn, og jeg kyssede til. Kysset varede nærmest en livstid, og jeg stoppede til allersidst, med et halv lettet suk. Louis smilede stille til mig, og klappede mig på ryggen. "Du er stadig bare min bedste veninde," mumlede han. Jeg smilede kort, men havde en underlig fornemmelse i maven. "Jeg sagde ikke hvor lang tid i skulle kysse, et kort møs ville have været nok," sagde Harry, med et stort drillende smil på læben. Pludselig fik jeg det så dårligt. Så dårligt. Jeg havde det som om, jeg ubevidst, havde kysset så længe, fordi jeg nød det? Fordi jeg ville have det varede så lang tid? og at jeg ville have det til at blive noget mere? "Jeg er sådan en idiot.." mumlede jeg, og løb ud på toilettet. Jeg kunne ikke se Louis i øjnene lige nu.  Efter flere minutter, af mig, der bare sad og tænkte på toilettet, kom der endelig lyd udefra.  "Amberlyn?" spurgte Harry, og bankede på døren. "Tak for lort," mumlede jeg stille, og tog mig til hovedet. Jeg lænede mig udover håndvasken på badeværelset, og så mig selv i spejlet. Jeg lignede nu også en idiot. "Undskyld.." sagde han stille. "Må jeg komme ind?" lød det fra Louis. "Ja..Nej.. vent.. " sukkede jeg. "Jojo... eller.. .. jo, bare kom ind. Men kun.. Louis, og lad vær med at ligge øret til døren. Jeg har brug for at snakke med ham," forsatte jeg. Jeg gik langsomt hen til døren, og låste op. Det sagde et højt klik, og jeg gik et skridt tilbage. Louis kom ind på toilettet, og jeg smilede svagt til ham.  "Hvad skete der?" spurgte han, og så bekymret over på mig. "Jeg.. jeg.. hvorfor ville jeg have kysset til at vare så længe?" spurgte jeg forvirret, og tog mig til hovedet. "Kan jeg nu pludselig lide dig, eller hvad?" forsatte jeg. "Jeg regner ikke med du kan lide mig.. sådan.. lige pludseligt. Jeg tror bare.. det var nyt, og din krop.. sådan ville undersøge hvordan det var," sagde han stille og roligt. Det beroligede mig, og jeg lænede mig op af hans skulder. "Gud.." sukkede jeg. "Men.. hvis det her kan gøre dig det mindste gladere.. Så var det faktisk et meget godt kys. Ham der Daniel, var en heldig fyr. Hvorfor slog han overhovedet op? Det forstår jeg ikke," sagde han, med et skævt smil på læben. "Åh Louis.. du er så sød," smilede jeg, og omfavnede ham i et stort knus. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...