Born to die.

Historien handler om pigen Primula, og hendes liv med en dødsdømt storebror, kampen for at overleve. Også selvom hun inderst inde har indset hendes skæbne.

5Likes
7Kommentarer
1008Visninger
AA

1. Starten på en kold morgen.

 

Dynen var koldt, og hendes bare overkrop gjorde det ikke bedre. I løbet af natten var hendes store løse trøje falder af, og hendes slidte bukser klistrede i en underlig stilling til hendes tynde ben. Ikke kun hendes bukser klistrede til hendes ben, men hele lagnet  var vådt af sved, og en anelse blod som var strømmet fra hendes næse. Hun løftede dovent en hånd, og tørrede hendes næse. Med den anden hånd holdt hun sig oppe, så hun kunne se ud i rummet.

Få stråler fra den helt nye sol, trængte ind imellem det pladerne af træ. Hun kunne lige så godt stå op nu, kæmpe sig igennem dagen. Hun svang benene ud fra sengekanten, og forsigtigt rørte hendes tær det kolde gulv. Hun hoppede forsigtigt hen over det, forbi spejlet, og over til den store høje kommode. Den var fint udskåret, det eneste møbel i deres skrå hus, som ikke havde et lag af støv over sig. Primula havde kun en skuffe i det, hun havde heller ikke meget andet end hendes tøj, og nogle få billeder. Derfor ledte hendes hånd nu efter håndtaget til den næstnederste skuffe, og hun trak med en vis bestemthed i håndtaget. Skuffen afslørede en lyseblå kjole, to bukser, 2 matchende skjorter. Og til sidst, det Primula værdsatte allermest. En jagtfrakke hendes storebror havde efterladt til hende. Den måde stoffet smøg sig omkring hende, omkring alle. Den var speciel, hun kunne få meget for den. Hun ville kunne bringe mad på bordet til hele familie i flere dage.. Men, det ville hendes mor aldrig tillade hende.

Primula knappede den sidste knap på hendes skjorte, lynede op i bukserne, og smøg jakken over hendes skuldre. Selvom solen var fremme den dag, var det knapt nok plus grader udenfor. Et par tynde tynde stof støvler stod op af døren, og selvom de kun ville kunne holde på hendes varme i kort tid, lynede hun dem op, og gik ud på den lille trappe som førte ned til gaden. 

Primula trådte ud på den kolde gade, og hurtigt genkendte hun nogle skikkelser, som hurtigt var på vej hen af gaden. Hun kendte dem alle, Lukas Roe - søn af den mindre heldige bager. Ved siden af Lukas, Kathrine. Kathrine Williams - boede ved siden af Primula  i lugen, men da hun flyttede blev hun pludseligt bedre end alle andre fra lugen. Til sidst, en skikkelse Primula kun kendte navnet på. Daniel Marco, resten var et mysterium. Hun vendte sig i den anden retning, og skyndte sig imod den store mark, som lå lige efter lugen. Primula kendte vejen som hendes egen bukselomme, hun havde boet i lugen hele sit liv. Selvom hun havde boet der hele sit liv, var det først fornylig at folk lagde al den dårlige opmærksomhed på lugen. Primula vidste godt hvorfor. Efter Karl, hendes storebror blev pisket på torvet, og derefter dømt til døden, begyndte overklassens lumske rygter at ryge. At Karl havde dræbt flere menneskerne, end der lød i dommen. At alle i lugen var fattige, og/eller kriminelle, og eller det der var værre.

Disse tanker fløj igennem Primula som en kuldegysning, og hun bemærkede ikke den kat der var kommet luskende. På jagt efter en udmagret mus, fordi den sikkert ikke fik særligt meget af dens ejere. Hun sparkede ud efter den, hvis der var nogle her som skulle havde en mus idag, så var det hende. Imens hun løb rundt i det kolde halvlange strågræs, prøvede at stjæle æggene fra en redde, eller kaste sig ned for at dræbe et dyr som lå intetanende på jorden, lagde hun ikke mærke til sorgen som nagede i hendes sind. Den forsvandt for en kort stund, indtil jagten var slut. Hun var ikke klar til at dø som hendes bror, hun var klar til at kæmpe.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...