Invisible

Har du prøvet at være usynlig? Hvor folk ikke kender dig, som du er?

9Likes
11Kommentarer
1428Visninger

2. 2

Jeg vidste jo godt hvem du var. Men jeg ved at du ikke havde en ide om hvem jeg var. Eller det er ikke sandt. Du vidste jeg var din fars sekretær. Du var så selvglad, du ville dårligt kigge på mig, hvis jeg snakkede til dig, og du fik mig til at føle mig lille. Hvad ændrede sig?

 

Den næste dag, kom min chef ind på mit kontor, det var unormalt han kom ind til mig, han ringede mig normalt op og bad mig om at komme. Så af ren reaktion sprang jeg op af stolen og begyndte at fumle med papirerne foran mig. Men han var ligeglad, han kiggede kun på mig kort før han sagde

"Line? Jonas kommer imorgen, han skal læres op her i firmaet, da han skal overtage efter mig her om et par år. Jeg ønsker at du skal være vores fælles sekretær, så fra imorgen bliver din arbejdsopgave mere bred, du skal hjælpe ham hvis han har problemer, og gør hvad han siger. Okay?"

Jeg nikkede kort, og han gik ud igen. Jeg slap den luft jeg ikke vidste jeg havde holdt på. Jonas var chefens søn. Han var 28 år gammel, model og playboy. Jeg vidste at min chef ville have ham til at falde til ro og overtage firmaet, men jeg havde aldrig troet det endelig havde lykkes ham. Og jeg skal hjælpe ham? Ham der tror han er Guds gave til kvinder? Just kill me now!

Rygtet om Jonas ankomst havde hurtigt bredt sig, og da frokost kom, rendte alle kvinderne rundt og sendte mig forhadte blikke. Jeg hadede det her! Bare fordi jeg var sekretær fro chefen, så blev jeg behandlet som skidt. Selv mændene så sure ud, hver gang Jonas blev nævnt, men det var heldigvis ikke rettet imod mig. Men imod Jonas selv, da alle kvinderne, inklusiv mig selv, blev en smule blød i knæene når Jonas var i nærheden. Han var en idiot, men han var flot at kigge på. 

Jeg fik hurtigt lavet alle mine opgaver, og fik fornøjelsen af at have tidligt fri. Da jeg havde pakket alle mine ting sammen, ringende min chef.

"Line, kom lige ind inden du går"

Jeg svarede ikke, men skyndte mig over til hans kontor, jeg ville bare hjem nu, og håbede at dette ville være hurtigt. Jeg bankede kort på døren før jeg hørte et svagt "kom ind" Jeg åbnede døren og gik hen til hans bord. Jeg blev en smule nervøs for, om der var noget jeg havde gjort forkert eller havde glemt noget vigtigt. Så jeg begyndte at knække fingre, en af mine nervøse vaner. For ville ikke begynde at bide negle foran ham. Han kiggede bare op på mig før han sagde

"Jeg ville bare sikre mig at du var med på at du skulle hjælpe Jonas imorgen."

Jeg nikkede, jeg havde ikke glemt hans melding fra igår. Han nikkede i bekræftelse og forsatte så

"Jeg kommer nemlig ikke imorgen, da jeg skal til et frokostmøde med en klient i Århus, så når ikke på kontoret inden og heller ikke efter. Så du skal sørge for at Jonas kommer på plads. Han skal bare bruge mit kontor imorgen, og så skal jeg nok søge for at han får sit eget efter det. Han skulle gerne komme kl. 9 imorgen."

Jeg nikkede kort igen og smilede. Jeg ville bevise at jeg kunne det her, at Jonas ikke påvirkede mig og at han kunne stole på mig. Det måtte have været nok for han sagde kort, inden han lod mig gå

"Jeg tror på at du er den der er dygtigst til at hjælpe ham imorgen. Så jeg har fuld tiltro at du nok skal gøre det godt imorgen"

Jeg takkede ham og gik ud. Mine tanker fyldt af hvad dagen imorgen vil bringe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...