Dræb mig nu bare (dødsspillet)

Historien handler om 12-årige Kasie, der opgiver alt, da hun bliver valgt til, at deltage i det syttene dødsspil. Selvom hun kommer fra distrikt 1, var der ingen der meldte sig som frivillig for hende. Den næst yngste er Phil på fjorten år, og selv han er god til, at håndtere et våben... Selvom nogle er gavnmilde, er der også andre der kun ser hende som et skadedyr... Der skal udryddes...

6Likes
19Kommentarer
2294Visninger
AA

4. Hvorfor?...

Mange tanker fare igennem mig, imens jeg løber hen ad de lange gange. Hvorfor dræbte han mig ikke? Hvorfor gennemborede han mig ikke med spyddet? Jeg forstår det ikke. Til træning var han den bedste, til at kaste ting. Han kunne kaste alt: Knive, pyd og treforke... og han ramte aldrig ved siden af. Han fik elleve i karakter og til interviewet sagde han, at han ville dræbe alle, der kom i vejen for ham. Hvorfor reddede han mig så. En indre stemme får mig til at stoppe op. Måske troede han, at jeg ville fare vild. 

Jeg lægger pludselig mærke til, at jeg har armene fulde af ting. Jeg ser mig om efter et gemmested. Der. Der står en masse form fra sorte bokse, der garanteret er tomme. Jeg kravler om bag den, og begynder, at kikke på mig ting. Først fik jeg fat i en lille rygsæk. I den er der en sovepose, og en to liters drikkedunk. Jeg skal lige til, at tage noget, da jeg kommer i tanke om, at det måske er det eneste vand jeg har. Istedet begynder jeg, at kikke på de løse ting. Jeg fik fat på et brød, en lille kasse med forbinding, et lille bælte med forskellige typer knive (som nok var det der skar mig) og en lommelygte. Jeg propper det hele ned i tasken, og skal lige til, at komme frem fra mit skjul, da jeg hører løbende fødder. Kort tid efter ser jeg en pige komme løbende. Hun er vist fra distrikt 10. Femten år. Svagt bygget. Hun har en lille rygsæk på og sådan som jeg ser det, løber hun alt, hvad hun kan. Jeg ved ikke, hvorfor før jeg ser drengen fra 2. Han har fået fat i en bue og pile. Han har ingen rygsæk på, men jeg går ud fra, at han vil vende tilbage til hornet. Jeg ser på fra mit skjul, at pigen stopper op. Jeg kan høre hendes skingre stemme og hende øjne der lyser af panik.

"Vent... Sku... skulle vi ikke slå os sammen? Jeg er god til, at finde mad... det?" Selvom hun taler rigtigt, ved jeg, at det ikke gavner hende. Der er ingen planter her. Det tror jeg også drengen fra 2 har fundet ud af, for han hæver buen. Pigen, hun hed vist nok Kara begynder istedet at bede for sit liv. Drengen trækker ikke en mine, men fyre pilen afsted. Den bore sig in i hendes hals, og jeg ser til, imens hun falder på knæ.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...