Maras historie

Historien handler om den stumme pige Mara. Mara har det svært i skolen, mest på grund af hendes manglende evner til at snakke. Selvom novellen er lidt overdrevet, er den skrevet på en måde hvor den skal virke realistisk uden at være kedelig. Jeg har lavet den i 2 dele hvis man ikke lige kan overskue 1.

4Likes
13Kommentarer
744Visninger
AA

1. 1. del

 

Mara kiggede sig omkring. Hun kunne mærke vreden stige hende over hovedet. Hun havde lyst til at råbe. Til at skrige, men lige meget hvor meget hun anstrengte, kunne hun ikke få en lyd over hendes læber. Få Mara var stum. Sådan var hun født, og hun hadede det. Ikke kun fordi hun ikke kunne synge, tale eller råbe. Men også fordi hun blev mobbet. Ikke kun lidt men groft. Engang var de gået så vidt at de havde kravlet op i et træ med hende over skuldrene. Hun havde været fanget deroppe uden at kunne høres af nogen. Lige nu stod mobberne i en cirkel rundt om hende. Klar til at banke løs på hende. 

”Nå lille pige” grinte den ende. ”Skal du have lidt bank?” Mara begyndte at græde. Hun holdte hænderne ud fra kroppen mens hun rystede på hovedet.

'Lad være!' tænkte hun med tårnene løbende ned af kinderne. Stop det! fortsatte hun i hendes tanker. Hun kiggede sig omkring mens hun søgte efter en flugtvej. 

”Skal du ikke kalde på din mor” grinede en anden. 

”Har du glemt det” sagde en helt tredje med falsk medlidenhed i stemmen. ”lille Mara er jo stum. Hun kan ikke tale” 

Alle af drengene grinede, og lavede hunde ansigter.

”Nårhh..” sagde de i kor. 

'Lad være!' prøvede Mara igen og rystede på hovedet. Men det var for sent. De var allerede over hende. 

 

Mara var helt forvirret da hun kom hjem. Hun var gul og blå over det hele og hun havde det alligevel som om det havde været den bedste dag i hendes liv. Hun blinkede med øjnene og vaklede hen imod deres trappe. Puh ville hun havde sagt hvis hun havde kunnet tale. Hun tog sig til hovedet og gik op på sit værelse. Det første hun gjorde var at sætte sig på sengen. Hun tog sin bærbar fra skrive bordet og tændte den.

'Jeg ville ønske jeg kunne tale,' tænkte hun mens computeren startede. ’Velkommen’ stod der med store bogstaver da computeren var helt startet. Mara førte musen hen til et Word dokument. ’Mine tanker’ stod der. Hun dobbelt klikkede og var straks inde.

Hun læste hurtigt det hun havde skrevet.  ”At være stum er ligesom ikke at have en sjæl. Man bliver aldrig glad. I hvert fald ikke lykkelig. Selvom man er glad betyder det ikke man har det godt. I dag blev jeg fx tævet. Jeg græd og jeg var bange. Men lige meget hvor bange jeg bliver. Lige meget hvor ulykkelig jeg føler mig. Så kan jeg ikke sige noget. Ikke råbe, ikke snakke. Ikke engang skrige. Når jeg vågner fra et mareridt og jeg skriger, er det uden lyd. Når jeg slår mig kan jeg ikke fortælle hvordan det gør ondt. Når jeg har brug for hjælp kan jeg ikke spørge. Mit liv er stille. Ikke fordi der ikke sker noget men fordi jeg ikke kan sige noget.”  Hun trykkede gem og lagde computeren fra sig. Hvor ville det være rart hvis jeg kunne fortælle hvordan jeg har det, tænkte hun for 117 gang i hendes liv. 

”Hallo!” lød en stemme nedefra. Det var uden tvivl hendes mor. Mara smækkede hendes computer sammen. Hun bankede ind i væggen. Et tegn på at hun var hjemme. Hun rejste sig op og gik ned. Hendes mor stod og baksede med nogle tasker. 

”Hej skat” smilede hun. Mara ignorerede hende og gik hen imod døren.

”Skat?” sagde hendes mor men fik som svar en dør næsten lige i hovedet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...