Drømmen


1Likes
1Kommentarer
341Visninger

3. 3

Vi er på en grusvej, en lang en af slagsen hører hun en af de andre sige, da de sidder i et indelukket sort rum. Hun kender ingen andre. Hun ved ikke selv, hvor de er på vej hen. Hun er vågnet op i dette rum - med hjul under. ”Shhh, stille!” siger en af de andre. Hun kan ikke høre andet end en smule mumlen, men en mumlen som man godt kan forstå. ”Hvad mon chefen siger til vores fangst?” Så er der stille igen. BUM, hele rummet hopper. Det måtte være en bil eller en slags lastbil, de er i. Men, hvor er de på vej hen?

Jeg vil ikke! Vågn, vågn, så vågn dog for dælen! Hun kan ikke, drømmen vil ikke give slip.

De kører stadig, og hun kan se en masse øjne i det mørke rum. Ingen af dem siger noget. De sidder alle sammen musestille. Hun hører en hvinen, og bilen stopper. Med et stort brag bliver rummet åbnet. ”UD!” råber en af dem. Solen blænder hende. To store muskelbundter står lige foran dem. Hun kan mærke på de andre, at de også er rædselsslagne. ”Ind på række!” Det er ligesom i nogle af de film hun havde set, hvor fangere skulle gå i en lang række med håndjern på bare, at de ikke havde håndjern. De begyndte at gå, hun kiggede sig omkring. Hun kan ikke se andet en masse træer. De måtte være inde i en skov. Men hov, lige frem lå der et kæmpe hus. Det ligner næsten et slot, men det måtte være en herregård. De bliver smidt op på et loft, hvor de store muskelsløse mænd fjerner stigen, så de ikke kunne komme ned. Hun går hen til loftets eneste vindue. Det var et smukt sted de var havnet, men hvor de var henne i verden ved hun ikke. Hun ligger sig ned i halmen. Hun vil hvile sig lidt.

Hun kan fornemme, at der var et eller andet. Hun kan høre skridt ved siden af hende. Nu blev hun bange. Hallo, hallo.. Vågn så! siger en stemme til hende. Men hun tør ikke.

 

Hun rejser sig op i sengen med et sæt. Hun vil ikke lægge sig til at sove igen. Hun vil gå ned vaske sit ansigt med meget koldt vand, så kan det være, at hun kan holde sig vågen i et stykke tid, så hun kan slippe for den drøm. Da hun kommer op igen og ligger sig i sengen går der ikke ret lang tid før hun er tilbage i drømme land…

 

Et par grønne øjne stirrere på hende. Hun ser forskrækket op. Det er en dreng, en dreng som hun synes, hun har set før. Han er flot og cirka på hendes egen alder vil hun skyde på. Han tager hende i hånden, helt automatisk rejser hun sig op og følger med ham. De går hen til kanten, hvor stigen har stået. Mens de står der, fortæller han, at de bliver hentet lige om lidt, alle sammen. ”De vil nok skyde os” siger han lavt. Hun nikker bare, imens hun kigger ud, kigger ud i ingenting. Hun snøftede og kunne mærke, at tårrene begyndte, så småt at trille. Hun mærker hans hånd mod hendes kind, hun kigger ulykkeligt op på ham. Han gav hende et kram, og hviskede i hendes øre ”jeg skal nok passe på dig.”

Der lyder skridt nede fra gårdspladsen. Det er de to store muskelbundter. Tiden er inde. Måske, måske er det sidste gang hun, ser lyset, sidste gang hun mærker vindens pust. Måske.

De to muskelbundter går bag dem, da de forlader laden, hvor de har opholdt sig siden de kom.

De fleste går med hovedet begravet i deres hænder. Drengen går lige bag hende, hun kan mærke hans tunge åndedrag. Nu er det nu tænker hun. De bliver stilet op ad ladens hvide mur, ingen siger noget indtil, at en lille pige med fletninger og briller begynder at græde højlydt. BANG! Og hun bliver skudt. Blodet flyder. En efter en bliver de skudt. Hun er den midterste. Drengen kigger på hende, tager hendes hånd og løber så. Ingen af mændene ser det før en stor schæferhund begynder at gø. Han holder stadig fast i hendes hånd, da de løber ind igennem skoven, på små smalle stier. Det er kun en af mændene, som følger efter dem og hunden er med. Hun kan høre stemmer råbe om hjælp og skud i det fjerne. De må være et godt stykke væk. Mørket er ved at falde på og den store hunds gøen kommer tættere og tættere på. De holder stadig hinanden i hånden. Hun giver hans hånd et tryk. Han er nok den sidste hun nogen sinde får at mærke og se. Hun ved ikke, hvorfor han egentlig passer på hende. Han kunne lige, så godt have flygtet med en af de andre. Der er ikke tid til at tænke over det. Manden nærmer sig med hastige skridt. Nu er det snart ude med dem. Et skud bliver affyret, og den modige dreng ligger nu i på den kolde skovbund. Hun ligger sig på knæ ved siden af ham. Kysser ham blidt på kinden og ligger hovedet på hans brystkasse, hvor hun stille lukker hendes øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...