My Pet

Key, studerende, finder en dag en lille "hundehvalp" i en kasse på en regnvejrsdag, men denne hundehvalp er faktisk en lille dreng, med hundeører og hundehale, som han tager til sig som sit kæledyr. Drengen lever kun i hundeår, og bliver hurtigt på Keys alder, og så begynder følelser at udspille sig mellem Key og den mystiske dreng, som han ikke ved ret meget om. Denne dreng lever dog kun i hundeår, og kan ikke blive ældre end en almindelig hund. Så... Hvordan holder Key det hemmeligt, at han har en (hot) fyr som kæledyr, og hvordan brydes forbandelsen som binder denne dreng til et liv på kun 14 menneskeår?

243Likes
634Kommentarer
46657Visninger
AA

11. Serris forførelse

 

               Jonghyun lå helt ind til mig, da jeg lå i min seng. Han græd helt stille, og jeg kunne intet gøre for at trøste ham. Han klamrede sig til mig, imens han tiggede og bad mig om, ikke at forlade ham, som jeg havde gjort. Det var for sent.

               ”Hvorfor forlod du mig, Key umma?” hviskede hans lille stemme i mit hoved. Hans stemme, som jeg for første gang havde hørt.

               ”Jeg troede… Jeg troede…” hviskede han helt stille, og jeg kunne straks mærke, hvordan hans greb blev meget hårdere på mig, indtil han rettede sit nuttede ansigt mod mig igen, stadig grædende.

               ”Jeg troede du elskede mig, Key umma!”

 

               ”Jeg elsker dig!” udbrød jeg og satte mig straks op, og mødte blikke og ansigter, som grinede af mig, da jeg lige var vågnet op fra min drøm, midt i klassen. Læreren sendte mig kolde blikke, da han opdagede, at jeg havde sovet i hans time.

               ”Undskyld,” sagde jeg forsigtigt og bed mig i min underlæbe, og forsøgte ikke at have øjenkontakt med nogen.

               ”Hvem er det, du elsker, Key hyung?” grinede Taemin, min klassekammerat som sad ved siden af mig. Jeg blev helt rød i kinderne og så bare væk fra ham.

               ”Serri, selvfølgelig,” mumlede jeg lavt.

               ”Hvis du siger det,” sukkede Taemin og trak på skuldrene.

               På grund af min lille middagslur i klasselokalet, gav min lærer mig endnu flere lektier for, hvilket tog mere af min fritid fra Serri. Hun var rasende over, at jeg aflyste at være sammen med hende den aften, når vi faktisk havde aftalt noget helt specielt.

               På en måde var jeg glad for, at jeg havde fået så mange lektier for…

               På den anden side, så var alt jo tilbage ved det gamle nu, ikke? Jeg var kærester med Serri igen, jeg boede for mig selv, og jeg havde… Ingen hund. Jeg havde ingen lille dreng med hundeører, som ville komme løbende hen og omfavne mig hver dag efter min uddannelse. Jeg havde ingen hund, som ville ligge sig i mit skød om aftenen, når jeg sad og lavede lektier, bare for at få min opmærksomhed.

               Der var ingen lille dreng, som jeg elskede at kramme, nusse og måske også kysse lidt. Ingen dreng, som jeg kunne kalde min egen længere, alt sammen fordi jeg havde forladt ham ude i mørket, kulden, aftenen før.

               ”Han… Er jo sikkert allerede blevet hentet af en rar familie, ikke?” sagde jeg lavt til mig selv og smilede en lille smule, det var et tvunget smil. Hvad nu hvis det var en forfærdelig familie som havde fundet Jonghyun? Hvad nu hvis han blev misbrugt?! Min lille baby, som blev misbrugt af en stor, fed, grim mand!

               ”N-Nej, min baby… Jeg bliver nødt til…” mumlede jeg lavt med en rystende stemme, og rejste mig straks op fra min sofa, som var begravet i lektier. Jeg nåede dog ikke langt, da Serri trådte ind i min lejlighed.

               ”S-Serri?” sagde jeg overrasket og stoppede op. Serri lænede sig mod dørkarmen, og sendte mig forførende blikke, imens hun bevidst trak en lille smule ned i sin top, så hendes kavalergang blev meget mere tydelig.

               ”Jeg bryder mig ikke om, når min kæreste aflyser sin aftale med mig,” sagde hun med en stemme, der kunne sammenlignes med en kats spinden. Det trick brugte hun altid på mig. Jeg elskede det, det vidste hun, men lige nu… Så hadede jeg det.

               ”Serri, jeg har noget andet jeg skal have gjort,” sagde jeg lavt, en smule bekymret faktisk. Serri ville ikke acceptere et nej, ikke fra nogen.

               ”Kan vi ikke bare tage en quickie? Det tager jo ikke ret lang tid, vel?” sagde hun med et skævt smil, og kørte hendes hænder over min overkrop, og ned til mit skridt. Hun gav bare ikke op, så det ud til.

               ”En quickie… Så…” mumlede jeg lavt og så udenfor gennem et af vinduerne inde i min stue. Det var ved at blive mørkt igen, og vejret så ikke alt for godt ud.

               ”Du vil kunne lide det her, Key-goo,” hviskede hun i mit øre, så jeg fik kuldegysninger. Jeg havde overgivet mig til hende, endnu engang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...