My Pet

Key, studerende, finder en dag en lille "hundehvalp" i en kasse på en regnvejrsdag, men denne hundehvalp er faktisk en lille dreng, med hundeører og hundehale, som han tager til sig som sit kæledyr. Drengen lever kun i hundeår, og bliver hurtigt på Keys alder, og så begynder følelser at udspille sig mellem Key og den mystiske dreng, som han ikke ved ret meget om. Denne dreng lever dog kun i hundeår, og kan ikke blive ældre end en almindelig hund. Så... Hvordan holder Key det hemmeligt, at han har en (hot) fyr som kæledyr, og hvordan brydes forbandelsen som binder denne dreng til et liv på kun 14 menneskeår?

243Likes
634Kommentarer
46770Visninger
AA

24. Rins svaghed

 

               ”Well… Det her er akavet…” mumlede jeg lavt, imens jeg stirrede på Rin. Der var en akavet stilhed imellem os, selvom Rin stod og smilede stort. Jeg, derimod, sad stadig i bad med Jonghyun. Jeg sad stadig i hans skød. Nøgen. Jeg kunne endda sværge på, at jeg kunne mærke det, som Jonghyun havde mellem sine ben.

               Han var ikke Jjongie længere…

               ”Hej Key oppa! Jeg så, at du var kommet hjem, så ville bare sige hej!” grinede Rin og vinkede.

               ”Yah!! Og så stormede du bare ud på badeværelset?! Har du ikke lært at banke på?!” udbrød jeg og trak mig selv lidt tættere ind til Jonghyun. Gudskelov at der var så mange bobler og skum på vandets overflade, at man ikke kunne se igennem, med til min Kibummie.

               ”Jeg ser, at du allerede har opdaget, at Jjongie ikke er så lille længere…” sagde Rin og skiftede emne. Det var jo bare typisk hende.

               ”Bare for at advare dig… Så er han blevet pervers!” sagde Rin og kastede knive efter Jonghyun med sit kolde blik. Min diamant var blevet pervers? Mente hun det alvorligt?!

               ”Vær glad for at du ikke var her da han var teenager! Han vågnede op hver morgen med oprejsning! Og det var endda efter han lå med din nattrøje hver nat! Hvad han dog ikke må have drømt! For ikke at tale om de gange, hvor han forsøgte at voldtage din nattrøje!” forklarede Rin, og sådan fortsatte det nu i noget tid. Det lykkedes hende, at forklare to års forløb på kun to minutter.

               ”Kan vi ikke få hende til at gå?” hviskede jeg lavt til Jonghyun, da jeg egentligt var lidt ligeglad med at høre, hvad Jonghyun havde gjort med min nattrøje imens jeg var væk.

               ”Jeg tror, jeg kender en måde…” hviskede Jonghyun tilbage med et skævt smil. Jeg så på ham og hævede et øjenbryn.

               ”Hvordan?” spurgte jeg lavt, da Rin slet ikke lagde mærke til, at jeg ikke længere lyttede efter, hvad hun havde at sige om Jonghyuns opvækst og mærkelige vaner.

               ”Yah! Rin~!” sagde Jonghyun med en nuttet stemme, og Rin satte hænderne i siden, idet både jeg og Jonghyun rettede vores ansigter mod hende.

               ”Hmm? Hvad er der, Jjongie?” spurgte Rin og hævede et øjenbryn.

               ”Vil du ikke lade mig og Kibummie være lidt? Vi har noget, vi skal snakke om~,” sagde Jonghyun med en svag knurren bag sin stemme, hvorefter han blidt slikkede min hals imens han sendte Rin et forførende blik, for at være sikker på, at hun så det.

               Jeg, derimod, fik de værste kuldegysninger nogen sinde.

               ”Eeep!! J-Jo, Rin går nu!” sagde Rin straks, helt rød i hovedet, imens hun mumlede noget på vej ud af badeværelset…

               ”Yaoi, yaoi, yaoi, yaoi, yaoi~…”

               Det var først, da hun havde lukket døren efter sig, at vi begyndte at snakke igen.

               ”Jjong… Du ved godt, at Kibummie er navnet på min… Ikke?” sagde jeg forsigtigt og hostede falsk, hvorefter jeg så en lille smule væk fra Jonghyun. Han sendte mig dog bare et skævt smil.

               ”Virkelig? Kibummie?” grinede han, og pludseligt virkede han helt anderledes end normalt. Da kørte han blidt sine hænder fra min ryg, til min mave, og ned, til Kibummie, som vi faktisk sad og snakkede om.

               ”Y-Yah!! Badet er forbi!! S-Se, jeg har rosinfingre og det hele!” sagde jeg straks som en undskyldning for at storme op af badet, selvom jeg plaskede hele gulvet til med vandet, som kom op sammen med mig. Det første jeg gjorde, var selvfølgelig at finde et håndklæde, for at vikle det omkring mig, da jeg helt tiden kunne mærke, hvordan Jonghyun så på min røv.

               Han sendte mig skæve, forførende smil, hele tiden, og blinkede til mig. Det plejede han aldrig at gøre?!

               Han var helt sikkert ikke den samme hund længere!

               Han var blevet pervers!! Han fik ikke lov til at sove i min seng i nat!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...