My Pet

Key, studerende, finder en dag en lille "hundehvalp" i en kasse på en regnvejrsdag, men denne hundehvalp er faktisk en lille dreng, med hundeører og hundehale, som han tager til sig som sit kæledyr. Drengen lever kun i hundeår, og bliver hurtigt på Keys alder, og så begynder følelser at udspille sig mellem Key og den mystiske dreng, som han ikke ved ret meget om. Denne dreng lever dog kun i hundeår, og kan ikke blive ældre end en almindelig hund. Så... Hvordan holder Key det hemmeligt, at han har en (hot) fyr som kæledyr, og hvordan brydes forbandelsen som binder denne dreng til et liv på kun 14 menneskeår?

243Likes
634Kommentarer
46773Visninger
AA

23. Akavet...

 

               ”Y-Yeobo?” mumlede jeg lavt. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige til det, men jeg gik da med til det. Han mente det jo ikke alvorligt, vel? Det var bare for sjov, ligesom ”umma” var.

               ”Kom så, Yeobo… Badet er klar,” sagde Jonghyun med et skævt smil, idet hans boksershorts røg til jorden, og jeg straks dækkede mine øjne, så jeg ikke så noget.

               ”Du skal også, yeobo!” sagde han og trak ned i mine boksershorts. Jeg havde lyst til at skrige, eller slå ham væk, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Vi havde jo set hinanden nøgen før. Selvom han var en lille dreng da jeg så ham, så var jeg jo stadig omkring den alder jeg havde nu. Så jeg skulle ikke være flov, vel?

               Jeg var væk i mine egne tanker i nogle sekunder, og da jeg kom tilbage, sat Jonghyun allerede i spaen, og legede med boblerne, præcist som han gjorde som lille. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, da jeg satte mig ned overfor ham. Spaen var stor, så der var sagtens plads til os begge, så det var intet problem…

               ”Yeobo?” spurgte Jonghyun pludseligt, og jeg vidste, at han ville noget, som jeg ville blive endnu mere flov over.

               ”J-Ja, Jjong?” sagde jeg forsigtigt og smilede skævt til min… Hund.

               ”Dengang vi var i bad, før du tog af sted… Fik jeg jo lov til at sidde på dit skød, ikke?” sagde han med et drilsk smil. Jeg vidste, at han ville spørge om det!!

               ”J-Ja, men dengang var jeg din umma, det er jeg ikke længere,” mumlede jeg lavt og fjernede mine øjne fra Jonghyun, som sendte mig hundehvalpeblikket, selvom han ikke var en hvalp længere.

               ”Vil du så ikke sidde på mit skød, yeobo?” spurgte han med et stort smil. Jeg blev straks rød i hovedet, som en overmoden tomat. Sagde han lige det, som jeg troede, at han sagde? Hvis jeg satte mig på hans skød, så ville jeg jo helt sikkert, komme i kontakt med… Den der…

               ”Kom nu, yeobo~!” sagde Jonghyun og logrede kært med sin hale. Jeg skulle lige til at protestere, men så tog Jonghyun fat under mine arme, og løftede mig tættere på, som om det var mig, som var den lille dreng. Hans arme kunne jeg dog alligevel ikke måle mig med, så jeg opgav overhovedet at gøre modstand…

               ”Men… Jjong…” mumlede jeg lavt, da han placerede mig på hans skød, med ryggen til ham. Han lagde sine arme omkring mig, og krammede mig stramt ind til ham. Jeg kunne høre, at hans hale logrede i vandet, og jeg kunne ane det lykkelige smil, han havde på sit ansigt.

               ”Jeg elsker dig, yeobo…” nynnede han lavt, men lykkeligt.

               ”J-Jeg elsker også dig, Jjong…” sagde jeg forsigtigt tilbage. Min stemme rystede fuldstændigt, og jeg havde svært ved at tale, da Jonghyuns hænder kørte rundt på mit bryst og min mave.

               ”Jeg har sådan savnet dig, yeobo…” mumlede Jonghyun lavt og sukkede dybt, hvorefter han omfavnede mig endnu strammere, som om han var bange for, at jeg ville forlade ham igen. Jeg kunne ikke klare, at se ham så trist, så jeg vendte mig rundt, stadig i hans skød, og krammede ham stramt ind til mig også.

               ”Jeg forlader dig aldrig igen, Jjong,” hviskede jeg i hans øre, og hans greb blev straks lidt strammere. Jeg skælvede en smule, da jeg kunne mærke, hvordan Jonghyun blidt plantede sommerfuglekys på min hals og min ene skulder.

               ”Lov det, yeobo…” mumlede han lavt og så mig forsigtigt ind i øjnene, med hans mørke hundeøjne. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

               ”Det lover jeg, Jjong…” hviskede jeg blidt tilbage og plantede et kys i hans pande, hvorefter jeg lukkede mine øjne en smule sammen. Jeg følte mig så lykkelig over, at være tilbage hos ham. Jeg var slet ikke flov over, at være i bad med ham længere.

               ”Det gør mig så glad, yeobo…” mumlede Jonghyun lavt og sukkede dybt og roligt, imens han blidt kørte sine hænder over min ryg.

               ”Vi skal aldrig skilles igen, Jjong,” sagde jeg trygt til min diamant.  

               ”Ej hvor er I nuttede!!”

               ”RIN?!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...