A Strange Love {SHINee & Teen Top}

Kongen er syg, og snart skal hans søn Onew træde i hans sted. En dag sniger en listig tyv rundt på slottet, men alt går ikke efter planen. I stedet bliver tyven fanget, og som straf, arbejde som tjener. Men tyvens venner giver ikke så nemt op. Dog bliver alt helt anderledes, da kærlighed også bliver indblandet. Men en tyv, og en kommende konge kan ikke elske hinanden, vel? Slet ikke når tyven bare venter på det rigtige tidspunkt til at stjæle fra kongefamiliens skattekammer. (INFO! Min Rin: Viggi. Sung Jung: Suimin. Sung Hee: ME.)

11Likes
11Kommentarer
1447Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Jeg stod ude foran slottet, og kiggede op langs dens ru mur. Jeg lod let en hånd glide over muren, og mærkede stenen mod min hånd. Så bandt jeg rebet omkring min mave, og kiggede rundt. Jonghyun sad oppe i et træ, og holdt øje med vejen. Sung Jung stod langs muren, og holdt øje med alle bevægelser. Taemin stod med en lygte, hvis en vagt nu skulle komme her hen, for at distrahere. L.Joe stod på den anden side af slottet, og 'ledte' efter nogle penge han havde tabt. C.A.P skulle stå hos sin søster Sung Hee. Mest fordi Sung Hee var ved at tisse i sine bukser af skræk. De stod ved slotsdøren, og tjekkede både døren, og alle de tydelige vinduer.

"Okay." mumlede jeg, og nikkede stille til Sung Jung. Hun svarede igen med et nik, og kiggede over på Jonghyun. Han kiggede rundt, inden han mødte mit blik, og nikkede. Så satte jeg en fod op på muren, og trak mig op i mine arme. Det her var livsfarligt. For jeg havde intet til at holde mig. Ikke før jeg skulle ned igen.

"Hvis dumme idé var det her nu." hviskede jeg til mig selv. Okay, jeg var ikke HELT lydløs, fordi jeg havde det med at snakke med mig selv. Ellers ville jeg helt sikkert blive forvirret. Jeg var allerede et godt stykke op, og kiggede kort ned. Hvis jeg faldt ned herfra, så ville jeg da brække nakken. Så det skulle jeg nok lade være med. Det var ikke direkte med i min plan, at dø. Det havde jeg ikke tid til. Det kunne jeg gøre når jeg blev gammel.

Murens mørtel var så langt inde, at jeg havde en masse steder at placere mine hænder. Desværre var det ikke det samme med mine fødder. Derfor tog det lidt tid, fordi jeg skulle finde ordentligt fodfæste. Dog kunne jeg se lyset fra vinduet nærme sig.

Jeg skulle lige til at løfte en hånd op, og gribe fast, da min fod gled. Jeg begyndte at falde, men holdt hårdt fast med min ene hånd. Vinden begyndte at blæse hårde, hvilket overhovedet ikke hjalp. Mine fingre begyndte at gå i krampe, mens jeg desperat kæmpede for at finde fodfæste.

"Fuck, fuck, FUCK!" råbte jeg lavt, og begyndte at blive bange. Der var langt ned. Hvis jeg faldt nu, ville jeg ikke overleve. Jeg kiggede ned, men det skulle jeg aldrig have gjort. For præcis da jeg gjorde det, gled min hånd, og jeg faldt. Mine hænder rev sig op af muren, mens jeg bed mine tænder sammen. Mine fingre gled ned over muren, og prøvede at stoppe. Jeg var lige ved at være sikker på at det var min død, da jeg endelig fik fat. Jeg åndede lettet op.

Jeg kiggede ned, og så Sung Jung ånde lettet op, mens hun pegede ned. Hun ville have at jeg skulle stoppe. Jeg kiggede op. Jeg var faldet halvvejs ned igen. Det betød jeg kun skulle klatre halvt så meget! Derfor begyndte jeg endnu en gang at klatre op af muren.

Igen kom jeg op til vinduet, og greb fat i vindueskarmen. Jeg stod lidt, inden jeg tog fat med min anden hånd, og lod mine ben svæve i luften. Så begyndte jeg forsigtigt at trække mig op i armene, mens jeg ventede på at finde fodfæste på den balkon jeg var på vej op i. Da mine øjne kom op, kiggede jeg efter om der var nogle mennesker. Men til mit held var det et tomt gæste værelse. Jeg trak mig mere op i armene, til jeg fik fodfæstet. Så svang jeg mit ene ben over, hurtigt efterfulgt af det andet.

"Det gik jo fint!" sagde jeg, og kiggede rundt. Jeg tog derefter rebet af, bandt det fast på balkonen, og smed den ned. Det fløj gennem luften, til jeg ikke kunne se det længere.

"Og så videre til plan B." mumlede jeg, og fandt et spænde frem. Jeg havde lært mig selv at dirke låse op. Godt nok var jeg ikke så god som Sung Hee, men det gik lige. Døren sagde det velkendte klik, og jeg bad det velkommen med kys hånd. Så skubbede jeg glasdøren forsigtigt op, og sneg mig ind. Rummet var næsten helt mørkt, bortset fra det lys der var ude på gangen.

Jeg stod lidt og diskuterede med mig selv i hovedet, inden jeg blev enig med mig selv, om at lade døren være åben. Det ville være det nemmeste. Hvis jeg nu skulle blive opdaget, ville jeg have en større chance for at flygte ud gennem vinduet.

Derefter åbnede jeg forsigtigt den store, brune trædør, mens jeg bad til at den ikke knirkede. Til mit held var den helt stille. Jeg åndede lettet op, men blev så forsigtig. Mit held kunne hurtigt forsvinde, hvis jeg ikke var forsigtig. Jeg gled forsigtigt ind i en skygge. Så sneg jeg mig ned af gangen, mens jeg kiggede, og lyttede, opmærksomt omkring mig. Kiggede efter døren til kælderen, lyttede efter fodtrin. Pludselig lagde jeg mærke til den store dør. Jeg var lige ved at hvine glad, men blev så ved med at være stille. Jeg skulle stadig der ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...