Last Kiss - Jason McCann 2

Jason har kun været i fængsel i fire måneder, og Allie savner ham allerede mere end nogensinde. Det hjælper dog lidt, at Jacob får hende til at glemme Jason... en smule. For selv ikke Jacob kan få tankerne om Jason væk i mere end to minutter. Men da Jason ringer går alting stærkt. I hvert fald alt for stærkt til, at Allie kan følge med. Hendes liv bliver vendt op og ned på en enkelt dag, og før Allie ved af det, er hun kidnappet... igen...

77Likes
318Kommentarer
18773Visninger
AA

20. Nick Stokes.

Det var ikke længe, jeg nåede at tænke, inden han også fik øje på mig. Mit hjerte begyndte at banke dobbelt så hurtigt, og jeg vidste, at jeg måtte finde Jason, inden han gjorde. Han skulle alligevel også igennem en mængde mennesker, før han nåede hen til mig. Jeg satte i løb, men jeg vidste ikke hvorhen. Jeg havde ingen idé om, hvor Jason var gået hen, men jeg vidste, at jeg måtte finde ham. Hurtigt.

Folk kiggede underligt på mig, da jeg løb forbi, men længere fremme kunne jeg se Ryan. Eller... jeg var da ret sikker på, at det var Ryan.

”Hvor er Jason?” spurgte jeg panisk og forpustet.

”Han snakker med Luke ved toiletterne, hvorfor?” spurgte Ryan forvirret og troede sikkert, at jeg var sindssyg eller var gået fra forstanden. Han skulle bare vide...

”Hvilken vej?” spurgte jeg og kiggede omkring. Ryan pegede forvirret mod venstre, og jeg løb så hurtigt, jeg kunne hen imod toiletterne. Og dér længst til venstre stod Jason og Luke. De så begge meget koncentrerede ud, men det måtte stoppe nu.

”Jason, vi må flygte!” råbte jeg, men det så ikke ud til, at han hørte mig. Jeg begyndte at hive i hans arm, så han kiggede dumt på mig.

”Hvad fanden sker der for dig, Allie?” spurgte Jason og var tydeligvis irriteret over at jeg bare kom og afbrød deres snak.

”Stokes er her! Han har opdaget mig og leder helt sikkert efter mig! Vi bliver nødt til at flygte!” Jeg tror ikke, at han fik fat i det hele, men han fik i hvert fald fat i det med Stokes, for pludselig så han utrolig vred og panisk ud.

”Vi ses Luke!” sagde Jason panisk og tog fat i min arm. Han svang min taske ordentlig over sin skulder, så den ikke faldt af og hev mig ud imod parkeringspladsen, men Ryan stoppede os.

”Hvad fanden sker der?” spurgte han uforstående.

”Nick Stokes er her. Vi må flygte,” sagde Jason og skulle til at hive mig videre igen.

”Tag min bil i stedet. I kan bruge den i har nu som reserve så. Skynd jer af sted,” sagde Ryan og gav Jason sine bilnøgler. Pludselig var Jason allerede bare en del roligere, men jeg forstod ikke hvorfor. Vi havde intet at være rolige for. Hvis de fik fat i Jason, skulle han tilbage til fængsel, og jeg skulle være alene igen. Jeg skulle leve uden ham, og det kunne jeg ikke... ikke igen.

”Kom nu Allie,” sagde Jason og hev i min arm. Jeg nikkede og løb med ham, men jeg var allerede forpustet. Jeg burde nok løbe noget mere...

”Stop!” hørte jeg Stokes’ stemme råbe. Han var så tæt på, at jeg følte, at jeg kunne føle hans ånde i min nakke. ”Jason, vi vil ikke gøre jer noget!”

”Det sagde i også sidste gang,” sagde Jason og var nu stoppet op, da han kunne høre, hvor tæt han var på. Vi kunne umuligt løbe fra ham.

”Vi gjorde ikke dig eller Allison noget sidste gang,” sagde Stokes og forsvarede tydeligvis sig selv og sit hold for ikke at have gjort noget.

”I splittede os ad!” sagde Jason og holdt stramt omkring min hånd, så om jeg så prøvede, så ville jeg ikke kunne slippe ud af hans greb.

”Det var bedst for jer begge. Jason, synes du ikke, at Allison fortjener et lykkeligt liv?” spurgte han og kiggede på mig. Jason kiggede over på mig og så ned i jorden. Han løsnede forsigtigt grebet på mig, men jeg holdt stramt omkring hans hånd.

”Jeg er lykkelig med Jason,” mumlede jeg og sagde noget for en gang skyld.

”Allison, dine forældre savner dig, og de ønsker dig blot lykkelig med en rigtig mand,” sagde Stokes, og jeg rystede på hovedet. Jason var en rigtig mand. Han var den rigtige mand for mig.

”Hvis de virkelig ønskede mig lykkelig, ville de høre på, hvad jeg sagde. De lytter aldrig! De fokuserer kun på dem selv!” sagde jeg og mærkede min vrede komme frem. Selvom det nok ikke burde være ham, jeg sagde det til, kunne jeg ikke lave om på det nu.

”De elsker dig Allison, og de vil bare have dig hjem igen.”

”Så jeg kan blive deres lille prinsesse, som aldrig gør noget?” spurgte jeg og kunne allerede mærke tårerne trille ned ad mine kinder. Jason holdt mig tæt ind til sig og klemte blidt min hånd. ”Jeg kan ikke leve uden Jason.”

”Det bliver du nødt til,” sagde han og skulle til at gå hen imod mig, men som sendt fra himlen kom Luke og skubbede ham væk.

”Løb!” råbte Luke, og Jason nikkede taknemmeligt, før han begyndte at løbe med mig efter sig. Stokes trak pistolen og skulle til at skyde efter os, da Luke tog fat i pistolen og prøvede at få den væk fra sigtekornet på os. Pludselig hørte jeg et skud. Hverken Jason eller jeg kunne mærke noget, og da jeg kiggede tilbage, så jeg Luke sad med en hånd på sit ben. Jason kiggede sig ikke en gang tilbage, men jeg kunne se den dårlige samvittighed i hans øjne.

”Vi må væk herfra Allie. Det er nu, ellers bliver vi fanget,” sagde Jason, da jeg stoppede op. Jeg trak vejret dybt, men løb med ham. Jeg ville ikke have, at Jason blev fanget bare fordi, jeg stoppede op. ”Sæt dig ind i bilen,” sagde han og puffede mig hen imod bilen. Jeg satte mig modvilligt ind og tog min sele på. Kort efter satte Jason sig også ind, og han nåede ikke en gang at tage sin sele på, før vi var flygtet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...