Why can't I just be happy?

Historien handler om en 15-årig pige ved navn Naya Myrik. Hun er kommet ind på London High School, og skal derfor flytte derover alene. Hun håber og tror på, at dette her er en ny start for hende, men det er stik det modsatte. Da hun kontakter en af medlemmerne fra det verdens berømte boyband One Direction, tager hendes liv en dramatisk drejning og hun kommer ud i en del problemer, så langt ud at hun ikke længere kan bunde. Drengene vælger at hjælpe hende, men det får konsekvenser for dem, store konsekvenser.
Hvem dater hvem? Og hvad med drengenes karriere, er den forbi?

83Likes
160Kommentarer
16135Visninger
AA

7. - Zayns synsvinkel.

''Du skal hælde det hurtigt, Liam!'' blev der hvisket bag ved mig, det lød meget som Niall. Hans accents var ikke til at tage fejl af. ''Kom nu, Liam! Han når jo at vågne'' var der en anden der sagde, jeg vendte mig stille rundt i sengen uden at åbne mine øjne, og før jeg fik dem åbnet lå jeg helt gennemblødt i min seng. Jeg fløj op og kiggede på Niall, Liam og Louis der stod i min seng og kiggede uskyldigt på mig ''Jamen, godmorgen Zayn.. er du allerede oppe?'' sagde Louis og løb ud af værelset, Niall klappede Liam på skuldren og løb efter Louis ''De sagde jeg skulle'' sagde Liam uskyldigt og løb hurtigt efter de andre.

Jeg skiftede hurtigt tøj. Bare et par joggings bukser og en T-shirt, jeg skulle alligevel til at gøre mig færdig snart, jeg havde jo lovet hende pigen at møde op på hendes skole. Jeg tror det var Naya hun hed.. Jeg gik ud til drengene, som sad i sofaen og så tv. Niall vendte sig om i sofaen og kiggede på mig, mens han havde munden fuld af mad ''Hvor er Harry?'' sagde jeg og fortsatte hen i mod dem. Niall rakte fingrene op i luften, som i at han lige skulle tygge af munden og endelig fik han slugt det ''Han tog hjem til den pige.. han mødte på det hotel der'' sagde han og satte sig ned i sofaen igen og tog en bid af den burger han havde gang i ''Niall?'' sagde jeg, han kiggede på mig igen ''Klokken er 9?'' fortsatte jeg kiggede ned på hans burger ''Det er aldrig for tidligt, til Nandos'' sagde han og tog igen en bid af burgeren. Liam rejste sig op og gik over i mod mig ''Hvad skal du i dag?'' spurgte han og fortsatte hen til køleskabet, jeg fulgte efter. ''Hen på den skole, der ligger her henne på hjørnet'' svarede jeg og tog et glas ned fra skabet og drak noget vand ''Okay, er det smart.. der er rimelig mange piger dernede?'' han kiggede på mig, med det blik som om han var min far, typisk Liam. ''Jeg lovede det'' sagde jeg og gik ind på mit værelse. Jeg havde allerede lagt tøj frem, så jeg ikke skulle tænke på det. Drengene mobber mig godt nok med det, men det er da vigtigt at vide hvad man skal have på næste dag! Jeg tog mine beige bukser på, en hvid T-shirt, min mørke high school jakke og mine sorte Nike sko. Jeg knappede den øverste knappe i jakken og stilte mig foran spejlet og satte mit hår. Niall kom brassende ind af døren ''Looking goood'' sagde han og fortsatte igennem mit værelse, jeg ignorerede ham og koncentrerede mig om mit hår ''Forresten.. hvad hedder hende pigen?'' sagde han og stoppede op henne ved mit natbord. Jeg vendte mig om, med mine hænder i håret ''Naya'' svarede jeg og fulgte hans hænder der åbnede min skuffe i bordet ''Hvad leder du efter?'' spurgte jeg og gik hen i mod ham ''Liam siger du har gemt min Blackberry i dit natbord!'' svarede han og rodede hele mit bord igennem ''Den er i din baglomme..'' jeg pegede på hans bukser og kiggede håbløst på ham, han lagde sin hånd på sin lomme og grinede ''Når ja..'' grinede han og løb ud til de andre ''DEN VAR I MIN BAGLOMME'' råbte han inde i stuen. Niall lille og uskyldig.

Jeg trådte ud af min dør og så at hele stuen var flyttet rundt, sofaen lå ned og det samme gjorde spisebordet. Louis lå bag sofaen, Niall lå bag spisebordet og Liam stod i mellem sofaen og spisebordet ''I skal ikke sprøjte herinde!'' sagde han og pegede på dem begge to. Niall og Louis rejste sig op og sprøjtede på Liam med vandpistoler. Jeg løb hen til vasken og fyldte en spand med vand og løb derefter hen og hældte det ud over Liam ''Payback.. længe leve'' sagde jeg og grinede. Liam kiggede håbløst på de andre og smed sig bag spisebordet og rykkede vandpistolen ud af Nialls hænder og sprøjtede på dem. Jeg gik hen i mod døren, hvis jeg kom senere derhen ville der være for mange piger, også ville jeg hurtig blive opdaget. Jeg mødte Harry i døren ''Zayn!'' sagde han og smilede, jeg nikkede og smilte igen ''Du er hurtigt hjemme'' sagde jeg og kiggede på ham, han nikkede ''Hun var ikke hjemme'' svarede han og smilede. Jeg nikkede og pegede ind i mod stuen ''De leger vandkrig'' sagde jeg . Harry grinede og nikkede ''Hils tøsen'' sagde han hurtigt og løb ind i mod stuen ''HAZZA WANNA GUN SOME PEOPLE!'' kunne jeg høre ham råbe, mens jeg fortsatte ud igennem døren.

De begyndte alle sammen at gå ud fra noget der lignede en sal - De var vidst nok alle sammen nye elever. Der gik hun! Hvid kjole, flettet hår og mørke brune støvler. Hun gik længere væk fra de andre, også stoppede hun. Skulle jeg gå over til hende? Jeg havde jo lovet hende det. Jeg gik omkring bygningen, og stod et stykke tid bag ved hende.. ''Zap'' sagde jeg stille og ventede på hun reagerede. Hun vendte sig om. Hendes øjne, de var grønne. De kiggede lige igennem mig, ingen af os sagde noget. Vi stod helt stille. ''Hej'' sagde hun. Hendes stemme ''Hej'' sagde jeg og smilede, hun smilede igen ''Jeg troede ikke du ville komme, der er rimelig mange her!'' sagde hun og pegede bag ud, hvor alle pigerne stod bag hænget ind til skolen. Jeg kiggede samme sted, som hendes finger viste og kiggede så på hende igen ''Jeg lovede det jo?'' sagde jeg og trådte et skridt tættere på hende. Hun smilede og kiggede væk ''DER ER ZAYN!'' var der en pige der råbte ude fra fortovet, de skreg endnu mere end de gjorde før, blitzene gik amok. Jeg tog fat i Naya og  trak hende hen til en dør, der lå på siden af bygningen og fik hurtigt skubbet os derind. Fuck! Hun kiggede nervøst på mig ''Hvad nu!?'' sagde hun og ledte efter en kontakt, så vi kunne få noget mere lys. Vi stod inde i et lille rum, lidt et skab næsten. Jeg kiggede på hende ''Jeg ved det ikke'' svarede jeg og så hvor meget hun gik i panik. Hun nærmest græd ''Er du okay?'' sagde jeg og tog fat i hendes arm, hun stoppede op og kiggede på mig ''Klaustrofobi..'' sagde hun og gik rundt omkring mig ''Hjælper det der?'' spurgte jeg og vendte mig rundt i en ring, som hun gik ''Så bliver rummet ikke mindre'' sagde hun og gik hurtigere. Jeg nikkede og fandt min mobil frem ''Paul? Ja, det er Zayn.. jeg sidder inde i et skab sammen med en der hedder Naya. Vores fans går amok udenfor! Og Naya har klaustrofobi'' sagde jeg og ventede på svar, Naya gik stadig rundt og klappede ind i mellem på væggene ''Vent.. jeg kommer og henter jer! Hvor er i?'' spurgte han, jeg kiggede på Naya, der lignede en der skulle kaste op ''London High School, der er en dør på højre side af bygningen, vi er derinde'' sagde jeg og lagde på. I det jeg får lagt min mobil ned i lommen, kaster Naya op udover mig. Hun rettede sig op og holdte sig for munden ''Undskyld'' sagde hun og lagde den anden hånd på min brystkasse. Jeg smilede til hende ''Det er okay..'' Jeg aede hurtigt hendes hår, for at få hende til at smile. Og det virkede. Jeg fandt to kasser vi kunne sidde på. Naya sad lænet frem over og hovedet i sine hænder, jeg lagde min hånd på hendes ryg og aede hende. Det hjalp på Niall, når han fik det dårligt, og nu når han osse har klaustrofobi, så ville det måske hjælpe. Vi sad længe sådan, helt uden at sige noget, men hun brød tavsheden ''Fortæl om dig selv'' sagde hun og tog efterfølgende en dyb indånding. Jeg nikkede ''Hvad ved du?'' spurgte jeg, for jeg ville jo ikke fortælle noget hun allerede vidste. Hun kiggede op på mig ''Zayn Malik, 19 år også er du med i One Direction'' sagde hun og placerede sit hoved i sine hænder igen. Det var lidt.. ''Jeg kommer fra Bradford..'' mere fik jeg ikke sagt, før døren blev rykket op og Paul stod der. Naya kiggede stille op på Paul også hen på mig, jeg rejste mig op og tog fat i hendes arm. Bare for at hjælp hende med at gå, nu når hun havde det dårligt. Paul gik foran os, og Naya på min venstre side ind mod muren. Hun blev tungere og tungere, og til sidst faldt hun sammen. Jeg nåede lige at gribe hende, før hun slog hovedet ned i fliserne. Paul stoppede op og kiggede på mig ''Hvad skete der?'' sagde han og kiggede på mig, jeg trak på skuldrene og lagde mine arme omkring hendes ben og nakke, og løftede hende op. Vi fortsatte med at gå.

Efter et par minutter sad vi i bilen, Naya lå stadig bevidstløs ved siden af mig ''Paul, vi bliver nød til at tage på hospitalet!'' sagde jeg og pegede på Naya, der lå helt livløs ved siden af mig, Paul nikkede og startede bilen. Hele vejen til hospitalet, sad jeg bare og stirrede på Naya. Det var sådan set min skyld alt det her. Paul stoppede bilen udenfor hospitalet, jeg kiggede hurtigt over på Naya, der vendte sit hoved og løftede sine arme op. Jeg sted ud af bilen og åbnede døren ovre i hendes side og løftede hende ud. Hun lagde sin arme om min hals og lå hovedet ind til min brystkasse. Jeg fulgte pænt efter Paul der var på vej hen til en sygeplejerske. Hun kiggede flere gange på Naya der lå i mine arme, mens Paul forklarede hvad der var sket. Jeg lagde Naya ned på en seng, og sygeplejersken begyndte stille at tjekke hende.

Jeg gik udenfor hvor Paul stod ''Hvad lavede du der!?'' sagde han og stirrede på mig, jeg satte mig på en stol ''Jeg skrev med hende på Twitter. Hun er lige flyttet hertil, så jeg ville sige hej til hende, på hendes første skole dag'' sagde jeg og holdte mine øjne på Paul, der kiggede forstående på mig ''Okay, men det var ikke smart gjort!'' sagde han og gik længere ned af gangen, og tog sin mobil frem.

Sygeplejersken kom gående ud til mig, jeg rejste mig op og kiggede på hende ''Umiddelbart er der ikke sket noget. Det kan være et anfald, nu når hun har klaustrofobi og i var i et lille rum.'' sagde hun, jeg nikkede og kiggede ind på Naya ''Kan jeg gå ind?'' spurgte jeg, og kiggede på sygeplejersken, hun nikkede og kig hen i mod bordet, hvor der stod en computer. Jeg sad i stolen ved siden af Naya, hun lå bare stadig der helt stille. Hun snakkede ind i mellem, så hun sov sikkert. Paul gik rundt ude i gangen og snakkede i mobil, det var et eller andet sted ret provokerende at se på. ''Zayn?'' blev der sagt med en sød lille stemme, jeg vendte hovedet og så at Naya kiggede på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...