Why can't I just be happy?

Historien handler om en 15-årig pige ved navn Naya Myrik. Hun er kommet ind på London High School, og skal derfor flytte derover alene. Hun håber og tror på, at dette her er en ny start for hende, men det er stik det modsatte. Da hun kontakter en af medlemmerne fra det verdens berømte boyband One Direction, tager hendes liv en dramatisk drejning og hun kommer ud i en del problemer, så langt ud at hun ikke længere kan bunde. Drengene vælger at hjælpe hende, men det får konsekvenser for dem, store konsekvenser.
Hvem dater hvem? Og hvad med drengenes karriere, er den forbi?

83Likes
160Kommentarer
16142Visninger
AA

30. Wide awake..

Zayns synsvinkel.

Der var mørkt inde i stuen, kun en lille streg af lys fra gadelygten udenfor kom frem. Jeg vendte rundt på madrassen igen. Vi sov alle sammen inde i stuen – det var Niall’s ide, drengene og jeg havde først nedstemt ham, men så begyndte pigerne at holde med Niall. Naya havde ikke sagt så meget efter de kom hjem fra købmanden – selvfølgelig snakkede hun ikke med mig, men hun plejer altid at snakke med Niall. Jeg satte mig op på madrassen og kiggede ud i rummet. Jeg havde brug for noget at drikke – jeg rejste mig op og listede forbi de andre der lå på gulvet. Min hånd landede om en flaske vodka, og jeg fortsatte ud i mod køkkenet. Jeg stillede den på bordet – burde jeg drikke? Tanken om Naya fik mig lyst til at drikke, men jeg burde ikke.

Jeg trådte et skridt tilbage og så hende ligge der ved siden af Harry med hans arm om hende. Min hånd fandt hurtigt sin vej op til mit hår. Hun burde ikke være sammen med ham – det føltes ikke rigtigt. En vrede begyndte at vokse inden i mig, og uden at skænke Naya en tanke mere greb jeg fat om flasken og begyndte at drikke. Jeg gled langsomt ned på køkken gulvet med ryggen op af køkkenskabet.

Han burde ikke røre hende på den måde. Jeg overreagere den aften på Movida, jeg burde ikke have råbt af hende. Tanken om hende og Harry i seng sammen sårede mig, men vreden inden i blev større og større. Jeg kiggede op på uret der hang på væggen – 5:30. Jeg smilede for mig selv da Naya kom op i mit hoved. Hun sad der på sengen overfor mig og nynnede en sang, og den måde hun blev irriteret på når jeg ikke kunne gætte den. Hun var speciel, noget helt for sig selv. Noget jeg havde brug for.

’’Zayn?’’ lød det ved siden af mig. Jeg kiggede op og mødte Liam. Jeg smilede til ham. Hans øjne landede på den næsten tomme vodka flaske.

’’Hvorfor fanden drikker du nu?’’ han hev den ud af hånden på mig. Hvilket fik mig til at rejse mig op.

’’Gi mig den’’ min stemme var irriteret. Kunne han ikke bare lade mig være?

’’Nej.’’ Svarede han koldt.

 

Liams synsvinkel.

Hans øjne borede sig ind i mine. Han greb ud efter flasken, men jeg nåede at fjerne den.

’’Så gi mig den dog forhelvede!’’ råbte han nærmest. Jeg rystede på hovedet og trådte et skridt væk fra ham.

’’Du ved hvordan du bliver, når du er fuld! Du er allerede ved at være sådan!’’ svarede jeg ham. Hans vejrtrækning blev hurtigere.

’’Hvorfor larmer i sådan?’’ kom det fra en træt Harry. Han kiggede op på Zayn, og mumlede et kort ’fuck’ og tog fat i Zayns håndled. Hans hænder var knyttet. Det gik ikke længe før de andre var vågnet og stod i døren. Hvorfor var han pludselig sådan her? Efter vi havde været på Movida, og han havde råbt af Naya, havde han sagt, at han aldrig skulle drikke igen – hvorfor så nu?

 

Nayas synsvinkel.

Jeg vågnede ved at nogen råbte – jeg reagerede ikke som sådan på det, efter som drengene altid råbte, men der var en del vrede i det råb. Jeg kiggede rundt omkring mig og så de andre stå i døren ud til køkkenet. Jeg kom op at stå og fik bevæget mig derhen.

’’Zayn, slap nu af forhelvede!’’ lød det fra Harry. Jeg fik mig igennem de andre, så jeg bedre kunne se hvad der skete. Zayn’s øjne borede sig ind i mine da jeg stoppede op ikke ret langt fra ham. Jeg kunne mærke hvordan de andres øjne også landede på mig. Jeg prøvede at læse hans blik, men det var svært – had og sorg var det eneste jeg kunne tyde. Hans brystkasse gik hurtigt op og ned, og hans hænder blev lavet til en stor kugle – han var sur og.. fuld? Var han fuld? Liam stod med en vodka i hånden.

’’Zayn!’’ lød det fra Harry, da Zayn fik rykket sig ud af hans greb. Zayn stod hurtigt foran mig – hans hoved var kun få centimeter fra mig og hans øjne borede sig ind i mine.

’’Har du knaldet ham?’’ det kom bag på mig at han spurgte, og hans stemme var så hård. Jeg kiggede panisk over på Harry, og derefter på Liam. Liam forstod det ikke, men Harry trak på skuldrene og nikkede svagt – skulle jeg fortælle ham det?

’’Har du?’’ råbte han, efter som jeg ikke havde svaret ham. Hans ånde lugtede af vodka. Jeg nikkede svagt uden at kigge væk fra ham. Han bed tænderne sammen, og trak vejret dybt. Han skubbede mig væk, efter fulgt af de andre. Også forsvandt han ud igennem hoveddøren.

Hvorfor var han sådan her? Det var mig der burde være sur på ham. Han var trods alt den der ødelagde det hele i mellem os, ikke mig. Og han havde ikke ret til at blive sur over, at jeg havde været sammen med Harry. Zayn og jeg var slut, også kan han da ikke bare regne med at jeg vil sidde og vente på, at han måske kommer tilbage? Et par hænder blev lagt på mine hofter. Jeg kiggede ind i et par grønne øjne – Harry.

’’Er du okay?’’ hans stemme var lav. Jeg trak på skuldrene, og trådte ud af hans greb og fortsatte ud i mod gangen.

’’Hvad skal du?’’ han fulgte hver eneste bevægelse jeg lavede.

’’Ud’’ svarede jeg kort og trak min sidste sko på, og greb ud efter min jakke, samtidig med jeg gik ud og lukkede døren efter mig.

Jeg fortsatte længere ned af vejen, uden egentlig at vide hvor jeg var på vej hen. Minderne fra dengang Zayn og jeg løb væk fra deres fans den morgen, dukkede op i mit hoved. Jeg smilede for mig selv og drejede automatisk ned af den første vej, og så de samme huse som dengang. Jeg stoppede op da jeg så Zayn stå ved den dør ind til den opgang, vi løb ind i. Kunne jeg nå at vende om, eller havde han set mig? Jeg trak min hætte op over hovedet og drejede rundt og begyndte at gå tilbage igen.

’’Naya..’’ lød det fra en forpustet Zayn.  Han tog fat i min arm

’’Lad mig være..’’ fik jeg sagt lavt. Jeg havde ikke lyst til at snakke med ham. Han havde gjort mig pinlig berørt foran de andre. De andre vidste alt til Harry og jeg nu, men hvordan vidste Zayn det?

’’Undskyld.. det bare.. jeg..’’ han slap grebet om min arm. Jeg vendte mig om og kiggede på ham – han havde selv hætten over sit hoved. Det var en af de mange ting Zayn og jeg havde til fælles. Vi nød begge at have hætten oppe, så vi gik i vores egen verden – væk fra alle andre og deres problemer.

’’Jeg gider ikke høre om det!’’ min stemme var højere, men stadig svag. Hans øjne borede sig ind i mine øjne. Jeg havde lyst til at græde – alle følelserne kom frem igen. De ting vi havde lavet sammen, alle de gange vi grinede, og mest af alt aftenen på Movida kom op i mit hoved.

’’Naya, undskyld! Hør nu på mig!’’ hans øjne var bedende. Jeg kiggede ned i jorden, og vendte rundt og begyndte at gå ned i mod hotellet igen.

’’Naya, jeg elsker dig for fanden!’’ råbte han. Alt inden i mig rykkede på sig. Jeg stoppede op og kiggede mig svagt over skulderen og mødte hans øjne, jeg rystede svagt på hovedet. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg ved ikke hvad jeg skal føle omkring alt det her. Alt omkring mig er begyndt at falde sammen.

_____________________________________________________________

Jeg underskylder hvis der er fejl. Dette kapitel er ikke rettet igennem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...