Why can't I just be happy?

Historien handler om en 15-årig pige ved navn Naya Myrik. Hun er kommet ind på London High School, og skal derfor flytte derover alene. Hun håber og tror på, at dette her er en ny start for hende, men det er stik det modsatte. Da hun kontakter en af medlemmerne fra det verdens berømte boyband One Direction, tager hendes liv en dramatisk drejning og hun kommer ud i en del problemer, så langt ud at hun ikke længere kan bunde. Drengene vælger at hjælpe hende, men det får konsekvenser for dem, store konsekvenser.
Hvem dater hvem? Og hvad med drengenes karriere, er den forbi?

83Likes
160Kommentarer
16109Visninger
AA

10. Having a great time - Nayas synsvinkel.

Vi steg ud af elevatoren, og der blev skreget. Vi gik hen i mod døren, jeg kiggede op på Zayn, det var som om jeg blev mere rolig af det ’’Der står fans herude’’ sagde han og gav et lille smil fra sig. Jeg nikkede til ham og tog en dyb indånding, jeg begyndte stille at ryste endnu mere. Også tog han fat i min hånd, lige der troede jeg at jeg skulle besvime, han klemte den blidt, også gik vi igennem døren. De skreg og flere råbte efter mig, det var meget forvirrende, for skulle jeg sige noget tilbage? Eller skulle jeg bare fortsætte igennem dem som Zayn gjorde, ville det ikke være lidt ondt? De kom tættere på os, til sidst stod Zayn og jeg, i midten af nok omkring 40 skrigende piger. ’’Vil i ikke godt være sød at gå lidt væk, hun har klaustrofobi’’ råbte Zayn lige pludselig, han havde nok lagt mærke til, at jeg gik lidt i panik. Det hjalp i nogle få sekunder, også stod de op af os igen. Vi stod på vejen og kunne ikke komme længere, Zayn drejede sit hoved og kiggede på mig smilende og rykkede stille i min arm, også begyndte han at løbe. Jeg fulgte pænt efter, mens vi grinede. Vi løb omkring hjørnet, hvor der var en del lejligheder. Vi gemte os inde i en opgang. Jeg stod op af væggen og prøvede at få vejret, mens Zayn sad nede på gulvet overfor mig ’’Jeg går ud fra, at det ikke er nyt for dig?’’ sagde jeg lidt for sjov, mens jeg trak vejret dybt. Han nikkede og grinede, mens han rejste sig op ’’Der var flere nu, end der var før’’ svarede han, og kiggede på mig. Jeg tog en sidste dyb vejrtrækning og grinede ’’Selvfølgelig, twitter findes’’ svarede jeg og tog et skridt tættere på ham, og klappede ham blidt på brystkassen. Jeg gik hen i mod døren for se om der var nogle piger udenfor ’’Der er ikke nogen’’ sagde jeg hurtigt og vendte mig om. Zayn stod samme sted, og kiggede på mig. Jeg åbnede døren og trak ham ud ’’Kom nu!’’ jeg grinede og slap ham ’’Hvad vil du se først?’’ sagde han smilende og kiggede på mig. Jeg trak på skuldrene ’’Tøj butikker måske? Jeg fik ikke pakket særlig meget’’ svarede jeg og kiggede på de mennesker, som sad på caféen og hyggede sig, nogle af dem kiggede på os, men de fjernede hurtigt deres blik.

Zayn havde vist mig en utrolig stor butik fyldt med tøj. Jeg havde stort set ryddet hele butikken for tøj, og slæbt det med ind i omklædningsrummet. Jeg placerede Zayn udenfor omklædningsrummet, så han kunne hjælpe mig med at vælge. Jeg fjernede gardinet og gik ud. Zayn sagde ikke noget, han kiggede bare på mig ’’Lyn mig’’ sagde jeg og kiggede ventede på ham. Jeg havde en kjole på, toppen var beige og sad rimelig stramt, det nederste var sort og lidt puffet. Han begyndte at smile og rejste sig så op, og stillede sig bag ved mig, og lynede kjolen. Jeg kiggede ind i spejlet og holdte min hånd ved maven ’’Hvad laver du?’’ spurgte han og kiggede ind i spejlet på mig ’’Kjolen’’ svarede jeg kort og kiggede osse på ham i spejlet. Jeg flyttede min hånd fra min mave ’’Hvis du tror du ser tyk ud i den kjole, tager du helt fejl!’’ sagde han bestemt og pegede på kjolen. Jeg smilede svagt og grinede lidt ’’Tak’’ sagde jeg og vendte mig om for at kramme ham, han gengældte ’’Jeg skifter lige tilbage til mit eget’’ jeg gik ind i omklædningsrummet og skiftede.

Zayn tog nogle af de poser med tøj, mens jeg betalte. Damen smilede pænt til os og rakte mig de sidste poser. ’’Der er en café rundt om hjørnet, som laver de bedste cupcakes!’’ sagde han da vi kom ud af butikken, han smilede stort til mig ’’Du skal smage dem!’’ fortsatte han. Jeg grinede bare af ham og nikkede. Vi fortsatte hen af gaden. Flere mennesker, som gik forbi os, stoppede enden op og stirrede på os, eller så var de ved at brække nakken, for at kigge efter os. ’’De stirrer’’ hviskede jeg til Zayn, som begyndte stille at grine ’’Det er fordi vi render rundt med 25 poser’’ svarede han og grinede endnu højere, jeg skubbede stille til ham også grinede vi begge. ’’Her!’’ sagde han og stoppede op og vendte sig ind i mod en café, han smilede til mig ’’Kom!’’ han lod mig gå først ind af døren og pegede hen i mod et hjørne hvor der ikke sad nogen. Jeg gik ned og satte mig, i mens Zayn bestilte te og cupcakes. Min mobil vibrerede i lommen ’’Det er Naya’’ sagde jeg og rykkede mine poser længere ind ’’Hej det er Flica’’ blev der sagt ind den anden ende ’’Hej Flic!’’ svarede jeg ’’Hej Nay, hvordan går det? Har du fået nogen venner?’’ jeg smilede lidt for mig selv ’’Du vil aldrig tro mig!’’ startede jeg ’’Jeg er på café med Zayn, og resten af drengene er hjemme i min lejlighed!’’ sagde jeg og var næsten ved at hvine ’’NO WAY?’’ råbte Flica i mobilen ’’Jo!’’ svarede jeg og så Zayn kom hen i mod mig ’’Zayn kommer nu’’ sagde jeg og smilede til ham ’’Gi ham mobilen!’’ råbte hun, jeg tog mobilen væk fra mit øre og rakte den frem til Zayn, han kiggede mærkeligt på mig og tog den så op til øret ’’Zayn her’’ sagde han og flyttede hurtigt mobilen fra øret og kiggede forvirret på mig. Han gav mig den igen ’’Du skreg bare ikke lige..’’ sagde jeg måske en smule irriteret ’’DET ER FOR VILDT!’’ råbte Flica bare tilbage ’’Jeg bliver nød til at smutte Flic, vi ses’’ sagde jeg hurtigt og lagde på. Zayn sad overfor mig og smilede til mig ’’Jeg har købt chokolade’’ han pegede ned mod 2 mørke cupcakes ’’Jeg bryder mig ikke om chokolade’’ sagde jeg, det passer egentlig ikke, men bare for at tage lidt pis på ham ’’Årh, der er vanilje hvis det er?’’ svarede han usikkert og pegede op mod kagerne. Jeg sad og kiggede på ham med et seriøst ansigt uden at grine. Han sad stadig og pegede op i mod kagerne, han begyndte at se mere usikker ud i ansigtet. Jeg begyndte stille at grine, og det endte til sidst med, at jeg næsten lå nede på gulvet og var ved at dø af grin. Han sad stadig helt stille på stolen og kiggede på mig. ’’Det var for sjov, jeg elsker chokolade’’ sagde jeg og stoppede stille med at grine.

Efter vi havde siddet et par timer på caféen og ikke lagt mærke til klokken over hovedet, kom Harry løbende ind af døren ’’Will flipper totalt ud!’’ sagde han og pegede ud i mod gaden ’’Åh, hej Naya’’ sagde han og smilede mens han vinkede til mig, ’’Jeg har løbet fra radiostationen og her ned!’’ Zayn fløj op ’’Fuck! Det havde jeg glemt!’’ sagde han hurtigt og tog mine poser, og begyndte at gå ’’Kom Naya!’’ jeg sad forvirret på stolen, men uden at tænke over det rejste jeg mig op i det han sagde det ’’Hvor skal vi hen?’’ spurgte jeg, mens vi gik hurtigt ned igennem gaden ’’Interview!’’ sagde han og satte farten op, jeg begyndte også at gå hurtigere, men vred om på min fod ’’Av!’’ sagde jeg stille og tog fat i min ankel. Harry og Zayn stoppede begge to op og kiggede på mig ’’Kan du gå?’’ spurgte Harry og tog et skridt tættere på mig. Jeg tog et skridt, men jeg haltede en smule ’’Jeg bærer dig’’ sagde Harry, og før jeg nåede at sige ham i mod havde han allerede løftet mig ’’Nej! Hallo! Sæt mig ned!’’ protesterede jeg hele vejen ned til studiet ’’Harry!’’ råbte jeg, og var næsten ved at slå ham. Endelig satte han mig ned, men uden jeg havde lagt mærke til det var vi inde i en bygning, hvor der var utrolig mange mennesker ’’Shit.. den pige kan skrige!’’ var der en mand der sagde, han stod med armene over kors. Harry og Zayn stod bare og grinede ’’Så skulle du høre hende, hele vejen igennem London’’ sagde Zayn og satte mine poser på gulvet. Ham manden der stod med armene over kors før, trak Zayn med ind i et rum. Drengene stod bare og kiggede på mig, mens jeg sad i sofaen og holdte ved min ankel ’’For resten…’’ startede Louis og pegede på mig, jeg kiggede ventende op på ham ’’Jaer?’’ Niall begyndte at grine og tog et skridt væk ’’Vi skylder dig en sofa..’’ fortsatte han og kiggede seriøst på mig. Nu begyndte Harry at grine ’’HVAD? Hvad har i gjort ved den anden?’’ jeg rejste mig op, men faldt ned i sofaen igen ’’Vand krig..’’ svarede Liam og kiggede på mig, som om at det burde jeg da vide alt om. Jeg kiggede over på døren ind til det rum Zayn og ham manden gik ind i ’’Hvad snakker de om?’’ spurgte jeg usikkert og kiggede op på drengene. De trak alle 4 på skuldrene ’’Will er sur over Zayn kom for sent.. Will mener ikke vi burde snakke med dig’’ forklarede Harry. Jeg kiggede skiftevis på dem alle 4 ’’Nå.. okay’’ svarede jeg og rejste mig op ’’Du skal ikke gå Naya!’’ Louis tog fat i min arm ’’Det er nok bedst’’ svarede jeg og haltede hen i mod døren ’’Naya, jeg skal lige snakke med dig’’ blev der sagt bag ved mig og Harry kom gående i mod mig, jeg nikkede og fortsatte ud af døren, mens han fulgte efter. Jeg satte mig ned på trappen ’’Hvorfor gik du dengang på restauranten?’’ spurgte han og kiggede på mig. Hvorfor ville han snakke om det nu? Jeg vidste ikke selv hvorfor jeg gik? Jeg trak på skuldrene ’’Jeg ved det ikke’’ Harry satte sig ned ved siden af mig på trappen ’’Her er mit nummer’’ han rakte en seddel frem ’’Når du har lyst til at snakke om det, som gør ondt inden i lige nu, så ring!’’ jeg kiggede over på ham og nikkede. Tænk at han kunne huske det? Jeg havde glemt alt om det. Han rejste sig op og kyssede mig i håret, også forsvandt han ind igennem døren.

_________________________________________

Det kapitel burde dække over de dage, som jeg ikke fik skrevet noget - sorry, fordi jeg ikke skrev :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...