Why can't I just be happy?

Historien handler om en 15-årig pige ved navn Naya Myrik. Hun er kommet ind på London High School, og skal derfor flytte derover alene. Hun håber og tror på, at dette her er en ny start for hende, men det er stik det modsatte. Da hun kontakter en af medlemmerne fra det verdens berømte boyband One Direction, tager hendes liv en dramatisk drejning og hun kommer ud i en del problemer, så langt ud at hun ikke længere kan bunde. Drengene vælger at hjælpe hende, men det får konsekvenser for dem, store konsekvenser.
Hvem dater hvem? Og hvad med drengenes karriere, er den forbi?

83Likes
160Kommentarer
16143Visninger
AA

29. Give me love..

Nayas synsvinkel.

Jeg lagde hovedet tilbage og kiggede ud af bilruden. Der regnede udenfor, vejret var mildt sagt dårligt – solen var væk, regnen stod ned og skyerne gjorde landskabet gråt. En hånd blev lagt på mit lår – det var uden tvivl Harry’ efter som han sad ved siden af mig på bagsædet. Et eller andet sted inden i mig, skuffede det mig en del at Zayn ikke ville være hjemme ved drengene, jeg havde brug for at se ham, selv om han har såret mig. Han ved hvordan jeg har det, han ved hvad jeg har gjort ved mig selv. ’’Naya?’’ han forstår måske ikke mine tanker, men han prøvede. ’’Naya?’’ Harry trak mig ud af mine tanker. Jeg drejede hovedet og mødte hans øjne ’’Er du okay?’’ han kiggede bekymret på mig. Jeg var træt af det spørgsmål – jeg havde efterhånden selv spurgt mig om det samme op til flere gange. Et falsk smil landede på mine læber ’’Så længe jeg har dig’’ svarede jeg ham, og lænede mig tættere på ham. Et stort smil gled over hans læber, og hans arm blev lagt omkring mig, og jeg blev rykket helt tæt på ham – et af hans bløde kys blev plantet i mit hår. ’’Så turtelduer.. vi er her’’ Louis kiggede på os igennem bakspejlet og steg så efter ud. Jeg grinede svagt og steg ud af bilen. Jeg fulgte efter Louis op til døren ’’Hej Louis, Harry og..’’ sagde dørmanden, jeg smilede til ham ’’Naya’’ han nikkede ’’Og Naya’’ sagde han så. Harry tog stille fat i min hånd og flettede vores fingre sammen. Jeg kiggede rundt i lobbyen og ud af vinduerne, i det han gjorde det. Hvorfor gjorde jeg det? Jeg var da ikke bange for at blev set sammen med Harry. Jeg havde følelser for ham, og det her var det rigtige at gøre. Vi gik ind i elevatoren og kørte op til drengenes etage. Inden vi gik ud af elevatoren stoppede Louis os ’’De andre bør ikke vide noget’’ sagde han og kiggede ned på Harry’ og mine hænder. Jeg kiggede op på Harry, der kiggede irriteret på Louis ’’Lou for helvede..’’ kom det fra ham. Jeg smilede lidt for mig selv, ville han virkelig så gerne have drengene vidste det? Harry slap min hånd og kiggede undskyldende på mig. Jeg smilede svagt og kyssede ham på halsen ’’Det er okay’’ min rolige stemme fik ham til at smile.

Louis åbnede døren ind til lejligheden ’’Jeg har dem med’’ råbte han og smed bilnøglerne på kommoden og tog skoen af i mens han gik i mod stuen. Jeg kiggede på Harry, han smilede svagt ’’Det er kun indtil i aften’’ sagde jeg med en lav stemme. Han nikkede, men så skuffet ud. Jeg grinede svagt og kyssede ham. Hans bløde læber i mod mine, fik hver en lille del af mig til at reagere – selv mine fingerspidser kildede en smule. Jeg trak mig frem ham og smilede til ham. ’’Naya!’’ lød det bag mig. Harry kiggede forbi mig og begyndte svagt at grine. Jeg vendte rundt og så Niall stå i døren ’’Niall!’’ svarede jeg, og et smil blev plantet på mine læber. Han kom tættere på med åbnede arme. Hans arme blev blødt lagt omkring mig, jeg lagde stille mit hoved på hans skulder og krammede ham blødt tilbage. Han har fået en stor betydning for mig – hans altid helt fantastiske humør, og at han altid formår at få mig til at smile. ’’Nu har du passet godt på min tøs?’’ kunne jeg høre ham sige ved siden af mit hoved. Jeg smilede for mig selv. ’’Bedre end jeg nogensinde har passet på nogen’’ svarede Harry, sommerfuglene i min mave rørte stille på sig. Jeg trak mig ud af Niall’ kram ’’Bare rolig’’ sagde jeg og smilede til ham, han nikkede. Jeg tog skoene af og kunne høre et grin, som jeg troede jeg ikke ville høre i dag. Jeg drejede mit hoved og kiggede på Harry, han havde uden tvivl selv hørt det. Panikken begyndte at strømme rundt inde i mig ’’Er Zayn her?’’ spurgte Harry med en lav stemme, så kun vi hørte det. Niall kiggede undskyldende på mig ’’Perrie aflyste deres aftale’’. Jeg tog min sidste sko af. Skulle jeg virkelig se ham nu? Jeg ved godt, at jeg i bilen sagde jeg havde brug for at se ham, men nu føler jeg mig ikke så sikker. En hånd tog stille fat i min og klemte den blidt. Jeg kiggede på Harry der smilede til mig ’’Rolig’’ hviskede han. Jeg nikkede og gik stille hen i mod stuen. ’’Naya!’’ udbrød Liam begejstret og rejste sig op fra stolen. Jeg smilede svagt, men det forsvandt hurtigt da jeg så det sorte hår i sofaen - han sad med ryggen til. Liam kom hen i mod mig og trak mig ind i et kram ’’Undskyld’’ hviskede han i mit øre, og smilede til mig da han tog et skridt væk.

Døren ude i gangen gik op og pige latter kunne høres. Liam fortsatte ud i gangen, og Louis fulgte ivrigt efter. Harry trak mig stille hen i mod sofaen, som Zayn heldigvis ikke sad i. Harry holdte stadig i min hånd, mens vi gik tættere på den. Jeg kunne svagt se ud af øjenkrogen at Zayn kiggede på os – jeg smilede svagt for mig selv. ’’Så er der pizza!’’ Louis kom gående ind i stuen med 3 pizza bakker og en pige i den anden hånd, Liam kom få sekunder efter med 4 pizza bakker og Danielle i den anden hånd. Jeg kendte allerede Danielle, men hvem var den anden? Jeg kiggede spørgende over på Harry. ’’Eleanor.. de har været sammen i ca. 9 måneder, ingen af dem kan rigtig huske hvornår de blev kærester’’ sagde han og smilede, jeg nikkede. Danielle kom tættere på, hun virkede bekendt – ja, jeg har set hende før, og ikke bare her ved drengene. Hun satte sig ned ved siden af mig og smilede ’’Hej’’ sagde hun stille, jeg smilede ’’Hej’’ Louis stillede pizzaerne ned på bordet og det samme gjorde Liam. Eleanor kom hen i mod mig ’’Hej, Eleanor’’ hun rakte hånden frem, og jeg tog i mod den ’’Hej, Naya’’ jeg smilede til hende, og hun gengældte smilet. Jeg kiggede over på Danielle igen ’’Du virker bekendt, har jeg ikke set dig et andet sted end kun her?’’ spurgte jeg, hun grinede lidt ’’Hvis jeg husker rigtigt, så er du hende jeg sad ved siden af i flyet, der sov’’ hun grinede mere end før, og drengene grinede med – undtagen Zayn, jeg kunne se ham ud af øjenkrogen, han sad med det samme kolde ansigtsudtryk. Jeg kunne mærke hvordan det hele blev en del akavet. ’’Så var det i flyet jeg så dig..’’ sagde jeg stille og kiggede væk fra hende.

 

Zayns synsvinkel.

Da jeg hørte hendes stemme ude i gangen, fik jeg en underlig følelse inden i – det må være alt det had. Jeg havde ikke regnet med jeg ville se hende i dag, men nu sad hun i sofaen skråt overfor mig. Tanken om at jeg kunne havde været sammen med Perrie, havde irriterede mig lidt – ikke fordi jeg ikke gider Perrie, men fordi jeg hellere ville have været sammen med hende.

Jeg kiggede svagt op på Naya – et smil landede på hendes læber da Niall fortalte noget. Mit blik kørte et styk ned, og så Harry’ hånd svagt rørte ved Naya’ hånd. Var der sket noget i mellem dem, mens de havde været hjemme hos Harry? Jeg kiggede op på Harry og vores øjne mødte hinanden. Han flyttede på sin hånd, i mens han holdte øjenkontakt med mig. Jeg ved godt Naya og jeg ikke længere har noget sammen, men han er trods alt min bedste ven og han burde ikke være sammen med min eks kæreste. Naya kiggede ned på Harry’ hånd og derefter op på ham. Hun fulgte hans blik og hendes øjne landede på mig. Jeg kiggede over på hende, det gav et sæt i hende. Det var ikke svært at se hvor usikker hun var på det her. ’’Nej!’’ udbrød Niall, jeg kiggede hurtigt over i mod ham ’’Vi har ingen cola!’’ han kiggede forgæves rundt på bordet også op på Harry. ’’Jeg kan sagtens køre ned efter noget’’ sagde han og smilede til Niall. Niall nikkede og lyste op ’’Jeg tager med’’ kom det stille fra Naya.

 

Nayas synsvinkel.

Jeg satte mig ind på forsædet ved siden af Harry. Han satte nøglen i, så bilen startede. Han kiggede på mig, jeg smilede til ham – han gengældte. Jeg lagde stille en hånd på hans lår og lænede mig ind i mod ham, og kyssede ham blidt på læberne. Han smilede i mod mine læber, og det fik mig til at smile selv. Jeg satte mig tilbage i sædet, og han begyndte stille at køre længere ind i mod byen. Der var stille i bilen, ingen af os sagde noget – men jeg nød at være i nærheden af ham. Jeg behøvede ikke at have en samtale i gang med ham for at nyde hans selskab. Jeg kiggede på ham, og kunne se han tænkte på noget. Og der gik ikke længe før han åbnede munden ’’Så du Zayn deroppe?’’ han kiggede hurtigt på mig, og vendte så hans blik mod vejen igen. Jeg kiggede samme vej, og nikkede. Igen blev der stille, men den her tavshed brød jeg mig ikke om. Efter Zayn blev nævnt, blev stemningen trykket. Han stoppede bilen ude foran en kiosk. Vi steg begge ud og fortsatte ind af døren. Hans varme hånd tog stille fat i min og flettede vores fingre sammen. Vi gik hen i mod colaerne ’’Hvor mange tror du?’’ spurgte han og lagde den anden hånd på colaerne. ’’4?’’ jeg kiggede spørgende på ham. Han nikkede og vi tog hver i sær 2. Da vi kom op til kassen mødte mine øjne et bekendt ansigt – en dreng, som jeg mødte i lufthavnen. Han smilede til os ’’Naya’’ sagde han overrasket ’’Jake’’ sagde jeg tilbage. Han smilede, og et smil røg frem på mine læber. ’’Jeg troede ikke du var i den her del af London’’ sagde jeg og stillede de colaer op på bordet, som jeg gik med ’’Jeg var nød til at flytte’’ svarede han og begyndte at taste på kassen. Jeg nikkede ’’75 skal jeg bede om’’ sagde han smilende. Harry lagde pengene på bordet. ’’Også har du end da scoret en verdens berømt sanger’’ sagde han og grinede. Harry begyndte at grine, og klemte svagt min hånd ’’Nogen kan jo’’ svarede jeg selvsikkert. Jake grinede svagt ’’Kan jeg ikke få dit nummer, så vi ikke forsvinder fra hinanden igen?’’ spurgte han, og kiggede på mig. Jeg nikkede ’’Jo selvfølgelig’’ jeg tog et stykke papir og en blyant der lå på bordet, og begyndte at skrive. ’’Værsgo. Husk lige og skriv til mig, så jeg har dit!’’ jeg smilede til ham.

_______________________________________________________________

Undskyld jeg ikke har skrevet noget før, men jeg har haft travlt med eksamenerne. Og jeg skulle have min nye novelle op at køre rigtigt. I må meget gerne læse den 'A secret can be told' - bare gå ind på min profil, også er den der! Den ligger allerede nummer 2 på forsiden på Movellas.com, som populære denne måned :D

Tak fordi du gider at læse min novelle! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...