Why can't I just be happy?

Historien handler om en 15-årig pige ved navn Naya Myrik. Hun er kommet ind på London High School, og skal derfor flytte derover alene. Hun håber og tror på, at dette her er en ny start for hende, men det er stik det modsatte. Da hun kontakter en af medlemmerne fra det verdens berømte boyband One Direction, tager hendes liv en dramatisk drejning og hun kommer ud i en del problemer, så langt ud at hun ikke længere kan bunde. Drengene vælger at hjælpe hende, men det får konsekvenser for dem, store konsekvenser.
Hvem dater hvem? Og hvad med drengenes karriere, er den forbi?

83Likes
160Kommentarer
16143Visninger
AA

26. Forget the pain, and feel free..

Nayas synsvinkel.

Jeg åbnede stille mine øjne og kiggede rundt. Rummet jeg var i blev lyst op af det store vindue. Hvor var jeg henne? Jeg satte mig op i sengen, måske en smule for hurtigt. Jeg fik kvalme og jeg begyndte stille at få hovedpine. Jeg havde stadig kjolen på fra i aftes. Jeg rejste mig op og gik hen i mod en stor hvid dør. Jeg trak stille ned i håndtaget, og listede stille ud ''Hallo?'' hviskede jeg, og fortsatte ind i noget der lignede en stue. Der var ikke nogen, hvor fanden var jeg overhovedet? ''Godmorgen'' jeg fik et chok og vendte mig hurtigt om, og fik øje på Harry, der stod op af køkkenbordet. Han smilede stort til mig og drak af den kop han stod med i hånden ''Godmorgen'' sagde jeg lavt og kørte en hånd igennem mit hår ''Te?'' spurgte han og smilede igen til mig, jeg satte mig på en stol overfor ham. Hans hvide tænder kom frem, og hans grønne øjne lyste op. Ork' så dejli.. nej Naya! Hold op med det, du er sammen med Zayn! ''Naya?'' Zayn? Det var som om, at hans navn, fik mig til at tænke på et eller andet der er sket ''Naya?'' men hvad? ''NAYA!'' jeg fik et chok og væltede ned af stolen ''Du behøver ikke at råbe'' sagde jeg lavt og tog mig til hovedet ''Undskyld, du svarede ikke'' han stillede koppen fra sig og gik hen i mod mig ''Op igen..'' sagde han muntert og hjalp mig op. Jeg grinede en smule og rakte ud efter koppen på køkkenbordet og drak af den. Han kiggede forvirret på mig ''Det var... Erm, min kop?'' han pegede på koppen, jeg lige havde placeret mine læber på, jeg trak på skuldrene og drak videre. Jeg blev ved med at kigge på ham i mens jeg drak, mest fordi han selv kiggede på mig. Jeg stillede koppen fra mig, og fortsatte med at kigge på ham. Han flyttede på sin hånd, jeg kiggede hurtigt ned på den, også op på ham igen. Han begyndte stille at smile. Og uden jeg lagde mærke til det, begyndte jeg osse selv at smile. ''Du stirrer!'' lød det fra ham, han begyndte at grine. Jeg fortsatte med at kigge på ham ''Næ'' svarede jeg kort. ''Hold op'' lød det fra ham, han kiggede på mig med de helt fantastiske grønne øjne. Jeg rystede på hovedet ''Jeg sagde hold op'' han kom stille tættere på mig. Jeg rystede på hovedet igen, og så hvordan han hurtigere kom tættere på mig ''Nååe..'' svarede han på en drillende måde, og før jeg nåede at reagerede, var han begyndte at kilde mig. Jeg krummede sammen og skreg samtidig. ''Hold.. op... Harryyyyy'' skreg jeg, mens jeg stille faldt sammen og landede på gulvet ''Næ'' svarede han, mens han grinede og fortsatte med at kilde mig. Jeg skreg igen, han flyttede sig fra mig ''Det er ikke fair'' fik jeg sagt, jeg begyndte stille at rejse mig op, da han igen begynde at kilde mig ''Hvad er ikke fair?'' spurgte han. Jeg kunne ikke svare ham, det eneste jeg gjorde var at skrige og grine. Han gik væk fra mig igen, og rakte hånden frem. ''Du skulle se dig selv'' sagde han og grinede. Jeg tog fat i hans hånd, han trak mig halvt op og slap den igen ''Harry!'' sagde jeg irriteret. Han begyndte at grine, og det samme gjorde jeg ''Jeg har hovedpine, hjælp mig nu op, please?'' han nikkede og tog fat i min hånd igen, men slap den igen halv vejs. Jeg lagde mig på gulvet og kiggede op i mod loftet, i mens jeg grinede håbløst. ''Hvorfor er du så træls?'' spurgte jeg og lagde hænderne, så de dækkede mit ansigt. Jeg kunne mærke nogen ved siden af mig. Jeg kiggede forsigtigt. Harry havde lagt sig ned ved siden af mig ''Du kan faktisk godt li det'' svarede han selvsikkert. Jeg fnisede svagt ''Selvtilliden fejler intet..'' fik jeg sagt lavt, og mærkede en finger prikkede til mig i siden, jeg tog hurtigt fat i fingren. Jeg var kilden der, og han skulle ikke fortsætte. Han havde kildet mig nok i dag. Selv om jeg holdte fat om hans finger. Bevægede han stadig hans arm. Hans anden arm, begyndte at nærme sig min side og skulle til at kilde mig igen, da jeg fik fat i hans håndled. Men han var stærkere end mig. Og uden jeg lagde mærke til det sad vi på gulvet overfor hinanden. Han bevægede armene rundt og prøvede at kilde mig. I mens jeg holdte fat i hans håndlede, i et forsøg på at holde hans hænder væk fra min mave. Da jeg fik hans arme langt nok væk fra mig, rejste jeg mig hurtigt op og gik et styk væk fra ham. Da han skulle til at tage fat i mit ben skreg jeg ''Nej Harry!!'' han kiggede op på mig og begyndte stille at grine ''Hvad skal vi lave i dag?'' spurgte jeg og kiggede ned på ham. Han rejste sig stille op. ''Well... hvad laver I piger?'' han smilede usikkert til mig. Efter Zayn blev sur, ville piger nok bare blive i sengen og æde chokolade. Han hentydede vel til det med Zayn, efter som han lige frem spurgte om sådan noget? ''Hmm.. efter det med Zayn. Ville en kærlighedsfilm, chokolade, lommetørklæder, is og en masse sodavand, ikke være tosset'' svarede jeg og kiggede usikkert på ham. Han nikkede, men smilede så ''Og det er netop det vi ikke skal!'' han tog fat i min hånd og gik hen i mod døren ud til. ''Hvad skal vi?'' spurgte jeg. Hvad havde han tænkt sig? Vi fortsatte ud af døren, han havde stadig ikke svaret på mit spørgsmål ''Hvad skal vi!?'' spurgte jeg igen, han kiggede på mig og smilede ''Vi skal glemme smerten, og føle os fri!'' svarede han og stoppede op midt i London. Det lignede et torv, der gik en masse mennesker rundt her. ''Her sæt dig!'' sagde han og placerede mig på en bænk. Som om jeg ikke selv kunne sætte mig? Han kiggede på mig. ''Slå dig løs! Hvad vil du? Hvad har du lyst til?'' spurgte han og kiggede begejstret på mig. Jeg trak på skuldrene ''Har du et stykke kridt eller noget?'' spurgte jeg. Selvfølgelig havde han ikke det, så hvorfor spurgte jeg? Han rystede på hovedet. Og rejste sig op og kiggede ned i mod fliserne. Jeg kiggede på hvordan han stille gik rundt og ledte efter, hvem ved hvad? Han havde en stram hvid t-shirt på, den sad godt. Nok mest fordi hans mavemuskler kom frem, også passede den osse bare godt til de sorte bukser han havde på. ''Her'' lød det foran mig, og Harry rakte en hvid sten frem. Jeg nikkede og rejste mig op. Jeg begyndte at tegne en streg på fliserne. Jeg satte mig ned på bænken  igen, ved siden af ham. ''Hvis jeg skal glemme smerten, skal jeg føle smerten et andet sted..'' startede jeg, han kiggede forvirret på mig, også ned på den streg jeg havde tegnet ''Når venstre fod går over stregen, slår du mig. Når højre fod går over stregen, slår jeg dig.'' sluttede jeg og kiggede på ham også ned på stregen ''Jeg slår ikke på pi..'' mere fik han ikke sagt før jeg slog ham. Han kiggede irriteret på mig ''Højre fod gik over..'' forsvarede jeg mig selv. Han åbnede munden og skulle til at snakke igen, da jeg slog ham igen ''Højre fod igen..'' sagde jeg og grinede. Han kiggede ned på stregen og slog mig ''Venstre!!'' sagde han og kiggede stolt på mig. Før jeg nåede at kigge ned på stregen, blev jeg igen slået . Jeg kiggede på ham og så hvordan han stille grinede inden i. Jeg slog ham på kinden ''Højre!'' han kiggede på mig ''Ey! Ikke kinden!'' fik han sagt irriteret. Jeg slog ham på kinden igen, selvom højre fod ikke var gået over stregen ''Du kiggede ikke engang!'' jeg slog ham igen på kinden efter den sætning. Han begyndte at slå mig på kinden, uden grund. Jeg begyndte at grine højt og slog tilbage, vi sad længe og slog hinanden, mens vi grinede.

 

Zayns synsvinkel.

Jeg placerede en skål med cornflakes i på bordet. Jeg fyldte stille skålen med mælk. Jeg kiggede på de orange cornflakes der flød rundt i den hvide mælk. Mine hænder var placeret på køkkenbordet, og mit hjerte slog stille, og helt uden følelse, som om jeg var død. Sandheden er at jeg ikke har følt mig i live, siden i går, siden jeg råbte af hende. Den følelse jeg fik inden i da hun forlod klubben med Harry i hånden. Havde jeg virkelig følelser for hende? Eller var den følelse inden i bare irritation? Jeg tog skålen op i min hånd og hældte det ud igen. Tanken om Naya gav mig kvalme, og en smule svimmel. ''Hey man!'' lød det bag ved mig, da jeg stod ved vasken, Niall trådte ind i køkkenet. ''Hey'' jeg nærmest hviskede det. ''Er du okay?'' han stoppede foran skabet og holdte fat i håndtaget, mens han kiggede på mig. Jeg nikkede, men var jeg okay? Det var jeg vel? Naya var vel ikke andet end irriterende, hun var så opmærksomhed krævende, at det bare gjorde hende mere irriterende. Jeg trådte ud af køkkenet da Niall begyndte at snakke til mig igen ''Har du snakket med Naya?'' hvorfor skulle han absolut spørge om hende, hun er jo ikke andet end en lille irriterende cutter. Jeg rystede på hovedet ''Nej, og det vil heller ikke ske'' jeg gik hen i mod mit værelse, og kunne svagt høre Niall snakke til mig i baggrunden.

________________________________________________________

Jeg har godt nok ikke skrevet særlig længe, men det her er et lidt langt kapitlet. Jeg undskylder virkelig! :) Jeg vil selvfølgelig begynde at opdatere, som jeg gjorde før i tiden. Næste kapitel kommer når vi er oppe på 70 likes, hvis ikke, så kommer næste kapitel først lørdag. Efter som jeg har sidste skole dag fredag. Så det er med at like, hvis i vil have før fredag! ;) Hehe, men møs til jer alle! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...