Why can't I just be happy?

Historien handler om en 15-årig pige ved navn Naya Myrik. Hun er kommet ind på London High School, og skal derfor flytte derover alene. Hun håber og tror på, at dette her er en ny start for hende, men det er stik det modsatte. Da hun kontakter en af medlemmerne fra det verdens berømte boyband One Direction, tager hendes liv en dramatisk drejning og hun kommer ud i en del problemer, så langt ud at hun ikke længere kan bunde. Drengene vælger at hjælpe hende, men det får konsekvenser for dem, store konsekvenser.
Hvem dater hvem? Og hvad med drengenes karriere, er den forbi?

83Likes
160Kommentarer
16160Visninger
AA

20. Being free is in the dark

Ingens synsvinkel.

Han gemte sig på sit værelse, væk fra de andre drenge. Han vidste at han havde mistet hende, men for hver tanke der kom op i hans hoved om hvor meget, hun var forsvundet. Sluttede han altid med at overbevise sig selv om, at han nok skulle få hende tilbage, men han blev hurtigt usikker igen.

Hun sad på sit værelse, og prøvede på at finde ord. Hvad skulle hun sige til ham? Hvordan skulle hun forklare sine forældre, at hun havde forladt London og ødelagt sin fremtid, på grund af en sanger? Hun sad med hovedet placeret i sine hænder, og hendes tårer løb ned af hendes arme, da døren til hendes værelse gik op og ind kom hendes storebror ''Der er ma.. hvad er der galt?'' han kiggede bekymret på hende, og satte sig ved siden af hende på sengekanten. Hun trak bare på skuldrene og en tåre løb igen ned af hendes arm ''Snak med mig, du har været så fraværende siden lufthavnen'' han placerede stille sin hånd på hendes ryg. Hun kiggede op på ham med sine røde øjne fyldt med vand ''Jeg har ødelagt det hele..'' hendes stemme var så skrøbelig og for hver tåre der løb, vidste hun at hun aldrig ville få et normalt liv, aldrig igen.

''Du vil altid være Zayns eks kæreste eller hvis du er heldig.. så hans kæreste'' den samme sætning kørte rundt inde i hendes hoved. Hendes mobil ringede i baggrunden af stemmerne i hendes hoved, hun kiggede stille op på sin storebror, der havde fundet hendes mobil og lagt den foran hende. Hun trak vejret dybt da hun så navnet på skærmen Oshawott - hun tænkte tilbage til dengang hende og hendes kæreste Zayn, sad overfor hinanden og fandt på sjove navne til hinandens mobiler. Oshawott på hendes og Goofy på hans. Hvert navn havde en betydning.

Hun løftede mobilen op til øret med en rystende hånd ''Naya..'' hun lød usikker og hendes stemme så tæt på at knække.

Han stod med mobilen i hånden og fik endelig trykket på Goofy. Han smilte da han så navnet. Han grinte af hvordan hun altid kunne sige noget forkert, lave en fejl og altid være goofy, men han tog sig ikke af de så kaldte fejl, som hun selv mente de var. Han elskede trods alt de ''fejl'' ved hende. Han kom i tanke om det navn han havde fået Oshawott. Hvordan hun havde siddet og grinet af ham hele aftenen, fordi Oshawott er hans ynglings pokemon og hvordan han aldrig ville blive voksen.

Han havde stillet sig ud på altanen, for at få noget frisk luft og forbedrede sig på at få snakket ud med hende. For hver gang mobilen sagde en lyd, begyndte hans hjerte at banke hurtigere. ''Naya..'' lød det fra mobilen, med en skrøbelig og usikker stemme. Hans hjerte stoppede i et øjeblik. Han følte sig svimmel, meget svimmel. ''Vi er nød til at snakke'' han lød sikker i sin sag. Hans ord fra før havde sat sig fast i hans hoved. Han skulle nok få hende tilbage, han ville kæmpe for hende, og kun hende.

Hun sad krummet sammen i sin seng og havde ikke noget at sige. Hendes storebror havde forladt rummet i det hun tog mobilen. ''Jeg er ked af det'' i mens de ord røg ud af hende, lagde hun sig på ryggen og kiggede op i mod loftet. Zayn's ansigt kom til syne  ''Hvorfor forlod du mig?'' hans gylden brune øjne, dukkede op foran hende. ''Jeg kan ikke.. jeres fans, dig, Harry og mig selv..'' hun hviskede mig selv i håb om at han ikke ville høre hende. Men han hørte alt hvad hun sagde, selv når hun ikke selv hørte hvad hun sagde. Hans øre var altid åbne, når hun snakkede og de fangede hvert eneste ord der kom ud. ''Dig selv?'' han stod med en smøg i hånden og sugede langsomt i den. Han mærkede hvordan hans krop blev roligere og hvordan hans hjerne stille stod af. Der var ikke et eneste ord, som ikke kunne lukkes ud nu. Alle kort skulle på bordet, og det var nu. ''Jeg har det ikke godt inden i'' ordene røg ud af munden på hende, hun lagde hurtigt en hånd på sin pande. Flere sætninger der svinede hende til, kørte rundt inde i hendes hoved. ''Hvad mener du?'' han smed smøgen ned fra hvor han stod. Det lille lys fra smøgen der stille faldt ned i mod det mørke, han betragtede den og ønskede sig selv ned i mod det. Hvor intet som dette ville ske, hvor intet smerte ville være. Kun det mørke.

Han fik intet svar fra hende, han stod som sten plantet der på altanen han rørte sig ikke det mindste ''Naya, hvad mener du?'' han prøvede igen, og i røret kom der et opgivende suk. ''Det kan være lige meget, jeg vil ikke snakke om det'' hun lå som før og kiggede op i loftet. Men da Zayn's ansigt igen dukkede op i loftet, trillede hun over og lagde sig på maven, med hovedet begravet i puden. ''Du er nød til at snakke med mig, om de ting der irriterer dig, hvis det her skal virke!'' hans stemme lød mere sur og bestemmende end han havde tænkt sig, for han vidste at presse hende for meget ville få hendes hjerne til at sige klik, og det frygtede han ville ske. I det han tænkte det, kunne han høre hvordan hun gjorde sig klar til at angribe ham. ''Nå! Og hvad så hvis jeg ikke vil have det til at virke! Hvad hvis jeg bare vil være alene og ikke have dig! Hvad hvis jeg bare vil have du skal lade mig være!'' han fik et slag i maven, for hver sætning hun nærmest råbte i mobilen, han blev svimmel, mere end han var før. Hun havde sat sig op i sengen og kiggede rundt i sit værelse, det var stort og tingene stod placeret tilfældigt.

Han hostede kort og fik der efter mod til at sige noget, efter de hårde ord han lige havde fået smidt i hovedet ''Naya..'' hun afbrød ham før han fik sagt sin sætning færdig ''Zayn.. bare lad mig være!'' hun satte sin arm på sit lår og støttede sit hoved i sin hånd, og en tåre ramte hendes lår. ''Jeg vil ikke lade dig være!'' svarede han hende bestemt, helt uden at tvivle på om det var det rigtige at gøre - for det vidste han at det var. Hun smed mobilen fra sig, den ramte hårdt i mod gulvet. Hun gik med hårde skridt hen i mod hendes kommode. Den kommode der indeholdte hendes mørkeste hemmelighed, en hemmelighed som ingen andre vidste noget om. Hun skammede sig over det. Hun åbnede den øverste skuffe og fik fat på en sok aller inderst. Ud af sokken røg der et barberblad, hun stod kort og betragtede den skarpe kant og satte sig så over i sin seng.

Hun satte det stille mod sit venstre håndled og pressede det først blidt, men derefter hårdere og hårdere. En lille rød prik kom til syne og hun lod bladet køre langsomt, men hårdt hen over håndledet. Det gav pludselig et ryk i hendes håndled og ud kom der en masse blod. Hun hvinede ved synet af det, hendes øjne vendte ind af og kort tid efter landede hun på gulvet og med øjnene lukket.

Han hørte et hvin i den anden ende og derefter en lyd, som lød som en der faldt hårdt mod gulvet. ''Naya!'' råbte han, der var intet svar.

________________________________

Dette kapitel gælder for lørdag, da jeg helt sikkert ikke vil få tid til at skrive :-) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...