Slave Veninden *ikke færdig*

Det handler om en pige som hedder Kira. Hun kan lidt magi, dog ikke så meget da hun startede sent med at lære det. En dag blev hun taget til fange af en slave handler og blev solgt videre.
Historien er ikke helt færdig endnu, da jeg har skrive blokering, men jeg er godt på vej

4Likes
2Kommentarer
1257Visninger
AA

1. Buret.

 

”Den var der næsten, den fløj 50 cm over jorden. Nu værende rekord”. Sagde Jallut min magi lære mester. ”Bøger er altså også tung at løfte med magi, og en meter er ret højt”. Sagde jeg lidt fortabt. ”Ja ja prøv igen”. Endnu engang prøvede jeg at løfte den, men den kommer ikke særligt langt. Jeg sukkede højlydt, og kiggede fortabt på bogen. ”Kira, det skal nok komme, du skal bare øve dig lidt mere så er den der.” Jeg gav ham et dræber blik, ”hvordan skal jeg nogensinde kunne få lært det!? Jeg har været i lære hos dig i over et halvt år, og jeg kan kun lige flytte og dreje ting, jeg kan knapt løfte dem!” Jeg stormede ud af døren før han nåede at få sagt noget. Måske var det lidt overdrevet, men de andre børn kunne mere end mig. De kunne teleportere ting, gøre ting usynligt, og nogen kunne endda få sig selv til at flyve i kort tid. Jeg sukkede og gik med tunge skridt igennem den store lysegrønne skov. Jeg gik forbi en sten som var formet som et halvt hjerte. Det var der jeg blev fundet som lille. Min mor, eller hende jeg troede var min mor fortalte mig det for ikke så lang tid siden. Jeg havde mistet min hukommelse, og hun fik af vide af byens læge at hun ikke måtte fortælle mig noget før jeg var blevet ældre. Hun fortalte mig at jeg lå foran stenen halv bevidst løs, med et stort hul i hovedet. Jeg var ca. syv til ti år, fortalte hun så vi kender ikke min rigtige alder helt. Jeg kunne høre en galoperende hest, og det lød som om der var en vogn bagpå. Den kom kørende imod mig. I panik sprang jeg ind til siden, selvom den havde tænkt sig at stoppe. Vognen lignede et stort lastrum, med en last som var dækket med et brunt tæppe af en art. Der sad to mænd ved kusk sædet, en af dem trådte ned og gik hen mod mig. ”Hejsa lille frøken, hvor er du så på vej hen”? Spurgte han med et lumskt smil, og hænderne i siden. Jeg kiggede diskret og nervøst ned, ”Hj..hjem..” Jeg tog et skridt tilbage. Mit hjerte var ved at banke ud af mit bryst. ”Hmm.. Hvor gammel er du og hvad hedder du”? Han begyndte at smile lidt mere venligt. Jeg tog en dyb indånding, ”Je.. jeg er 15 og… Jeg he.. hedder Kira”, sagde jeg og synket en stor klat spyt som næsten fyldte hele min mund. ”Nå da, jamen hvad siger du så til at få dig et job”? Han lænede hovedet lidt tilbage og smilte lumskt igen. Et job? Hvorfor skulle jeg have et job? Og hvad er det for et job han snakker om? Jeg kiggede tilfældigt over på kusk sædet hvor jeg mener der skulle have siddet en anden mand, men sædet er tomt. Jeg hørte noget pusle bag min ryg, jeg nåde knapt at se tilbage før jeg havde fået et stof sæk over hovedet som gik til midten af mine arme, hvor de bandt noget reb for at holde mig fast. De smed mig ind i et bur, og lukkede og låste døren, og galoperede vider. Den brune sæk lugtede af røg, og gammelt mugget stof. Det føltes som timer jeg lå inde i det bur med sækken over hovedet. Hvad mon de skal med mig, hvor skal jeg hen, og skal jeg dø? En masse spørgsmål fløj igennem mit hoved. Men jeg tænker stadig på hvad han mente med et job, om han mente det eller bare sagde det for at sige noget. Jeg kunne høre vi var inde i en by, for det larmede, og folk snakkede og råbte. Jeg var ved at få ondt i ryggen med alle de bump, hvor jeg hopper op også ned på det hårde træ gulv igen og igen. Endelig stoppede vi. Tæppet blev trukket af og burene blev løftet ned en efter en. De lukkede døren op til buret og tog sækken af mig, og lod mig blive i buret. ”Så er vi på slave markedet lille frøken”, sagde han og lo. Slave marked? Var det det han mente med et job? Jeg sukkede, hvis jeg dog bare ikke havde gået. Men der var lige en tanke som kom, var det ikke sorte mennesker som ikke kunne bruges til noget som var slaver førhen i tiden? Er det blevet moderne at tage tilfældige personer som kom gående nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...