Kun en vinder vil stå tilbage

Man følger to piger, som begge har mistet deres familie.
Historien forgår i fremtiden, hvor forskerne har forudsagt, at en meteor vil ramme jorden om fem år. Kun en person fra middel klassen kan komme med raketten, og den person, er nød til at dræbe alle de andre først. Men det er meget svært, når man ser sine venner forandre sig eller dø... og tør man stole på andre, hvis de reder en liv... som to drenge gør. Eller vil de bare dræbe dig?
Jeg ville blive meget glad, hvis i ville blive ved, men at læse den...

7Likes
8Kommentarer
2118Visninger
AA

3. Isabella - Angrebet

 

Jeg går gennem den ødelagte mark. Hele tiden på vagt. Jeg kan se ruinerne af de huse, som engang var her. Man skulle tro, at man sjældent ville se et øje. Men der er aldrig øde. Skolen ligger hundrede meter her fra. Der er med garanti en familie, som holder til der. Engang var der en by her. Med butikker og det hele. Det var en stor by. Der var mange mennesker, som boede her. Jeg går forbi et lig. En gammel mand. Det er svært at afgøre, om han døde af sult, sygdom eller af våben.  Der ligger lig overalt. De fjerner dem aldrig.                                                                                                                    Mange prøvede at flygt, da det startede for fem år siden. Men hvor. Der er verdenskrig. Ingen steder er sikre. Kun de rige kan være sikre, i deres store beskyttede palé. Jeg var kun lige fyldt elleve da det startede. Min mor og jeg flygtede til hulen, hvor jeg bor nu. Det varede dog ikke længe. En kæmpe kobber epidemi kom, og dræbte mange. Inklusiv min mor. Da var jeg tolv. Min far og storesøster har jeg ikke hørt noget om. Sidst jeg så skyggen af dem, var den morgen, det begyndte. Jeg var på vej til skole, da et fly dukkede op. Det smed bomber, og jeg hørte pludselig min  mor råbe. Vi gemte os i hulen, som blev vores hjem.                                                 

 

Nu er jeg nået til træerne. Mine muskler spændes. Her er så mange skjulesteder. Så mange huler. Så mange fare.                                                                                                                          Jeg holder mig selv for munden. Synker et gisp og fjerner så hånden igen. En kniv. Stor og god. Det er min lykkedag. Man kan ikke bare købe en kniv. Man må lave en, eller tage en fra den person, som man lige har dræbt.                                       Jeg dukker mig, og samler den op. Er lige ved, at overhøre den lille lyd. Den lille ubetydelige lyd, som en hver skov kan finde på at lave. På et sekund har jeg vendt mig om, og skåret halsen over på en dreng lidt mindre end mig. En fælde. Jeg nærmest snerre af mig selv for, at være have været så dum. En er død. Jeg skal i nærkamp, og vi taler ikke om en stor person mod mig. Nej. Vi snakker om tre store mænd, og en kvinde lidt ældre end mig. Okay rolig. Jeg har en kniv og er hurtigt. De har… suk… en kniv hver og kvinden har et sværd. En af mændene har også en bue og et kover, men det for han nok ikke brug for.  Man skal ikke spøge med det. Hvis tre mænd har givet kvinden sværdet er det fordi, at hun kan bruge det. Jeg har fået deres opmærksomhed hen på drengen, som var omkring tretten år et øjeblik. Det øjeblik er nok. Jeg tager to af mine knive, og stikker dem i to af mændene. To nede. To tilbage. Jeg prøver også med din sidste mand, men nu er kan vågnet op, og jeg når kun at snuppe hans kniv. Jeg får hans knytnæve lige i hovedet, og kan derefter mærke en blød varm masse flyde ud af min næse. Kvinden har hævet sit sværd, og har givet sin kniv til manden. Pokkers. Jeg træder langsomt et par skridt tilbage. Det har klare jeg aldrig, men jeg giver i hvert fald ikke op uden kamp.                                                                                                              Jeg får slynget en af mine knive så hurtig af sted, at den rammer kvinden i maven. Hun er ikke død. Men hårdt såret.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...