True Love - Niall Horan

Mille er 16 år, og har lige fået at vide af sine forældre at de skal flytte, og ikke nok med at de skal flytte, er det oven i købet også til England!
- Men det er jo ikke så værst da de endelig kommer derover, for Milles nye nabo er verderns lækreste single-dreng Niall Horan. Hvordan mon det kommer til at gå for Mille? Bliver hende og Niall venner? Eller måske mere?

21Likes
55Kommentarer
2517Visninger
AA

1. Rejsen

Jeg kiggede ud af bagruden i bilen og så mit barndomshjem, forsvinde i horisonten bag mig. En tåre trillede ned over min kind, og landede på det sorte sæde i den ellers meget proppede bil.

Vi skulle flytte til Englang, vi skulle bo i en lille by lidt vest for London. Jeg havde aldrig været i England før, så der ville nok komme rigtig mange nye indtryk lige fra dag et. Mine forældre havde holdt alle informationer om huset, hemmeligt for mig. Jeg vidste ingenting om det udover at det lå på en lille hyggelig  og tryg villavej i et dejligt kvarter lidt udenfor London.

Jeg satte mig ned på min plads, i flyet og undrede mig over at vi skulle flyve på første klasse.

"far, er du nu helt sikker på, at det er de rigtige pladser?" spurgte jeg.

"ja Mille, jeg er et hundrede procent sikker. Hvorfor skulle det ikke være det?" han smilede.

"Jamen, første klasses billetter er da helt vildt dyre!." Jeg kiggede på min far, og så på min mor.

"Det er ikke noget vi behøver at snakke mere om." sagde min mor tørt og en smule snerpet og kyssede min far kærligt på kinden.

Jeg havde været så heldig at få pladsen ved vinduet. Så nu sad jeg og kiggede på mit dejlige, trygge og lille hjemland forsvinde under mig. Endnu en tåre trillede ned over min kind, jeg skyndte mig og tørre den væk, så mine forældre ikke så at jeg var ked af at flytte. 

Da vi landede i Heathrow lufthavn var jeg glad, virkeligt glad. Alle tårene var langt væk og jeg havde mindst 10.000 sommerfugle i maven. Vi kom ud af lufthavnen og ind i en konge-fed bil, den var sort og lille, men der var stadig meget plads indeni, bagved os kørte en lastbil med vores ting det var underligt at tænke på at hele mit værelse faktisk var pakket ned i en enkelt lastbil!

Vi ankom til en sød villavej med en masse store hvide huse på række, villavejen hed 'Vanilla Avenue' Og det var der vi skulle bo. Vi skulle bo i et af de midterste huse kunne jeg se, vi stoppede ud for et af de største og flotteste huse, med pool i forhaven og masser af blomster anrettet i flotte bede.

Jeg steg ud af bilen og hørte med det samme nogen pifte af mig, jeg kiggede hen af vejen, undrede mig over hvem det kunne være, jeg kendte jo ikke nogen andet end mine mine forældre,jeg så nogle drenge stå og glo på mig. Jeg smilede bare og vinkede til dem på den sødeste måde jeg kunne. 

"Er du sikker på at det er her?" jeg så op på min far med store øjne.

"Ja" svaret var kort men præcist, "og jeg kan se du allerede har fået venner" han lavede rullende øjne over mod drengene.

"far gider du lige?" sagde jeg med en irriteret stemme. "Men er det hus ikke lidt for stort til os tre?" spurgte jeg

min mor, som smilede til mig, "Mille, nu er det jo sådan, at vi ikke kun er tre mere" 

"Hvad mener du?" Sagde jeg med en skeptisk tone og med alvorlige øjne.

Hun kiggede på sin mave "Ja, om seks måneder er vi fem." Hun smilede spændt til mig.

"ER DU GRAVID?" Råbte jeg glad, måske råbte jeg det lidt for højt, for jeg kunne høre drengene fnise lidt i baggrunden

"Ja, og det bliver tvillinger. To piger" sagde hun glad, og kyssede min far på kinden.

"Ej jeg glæder mig, hvorfor har i ikke fortalt det noget før?" jeg gik hen og krammede dem begge to, og sagde en slags tillykke. så godt jeg nu kunne, jeg var mundlam.

 

Vi kom ind i huset, det var perfekt. det var meget stort, men alligevel en ok størrelse. når man tænker på at det er til fem personer.

Mine forældre viste mig op af en trappe, og ind i et værelse.

"ja... Det er så dit" sagde min far med en stolt stemme.

"hold da op det er stort, jeg har alt for lidt ting til det her sted" svarede jeg.

"kig du dig nu bare lidt omkring, og find dig til rette. Dine ting kommer lige om lidt" sagde min mor, hvorefter hende og min far gik ud af værelset. jeg kiggede mig lidt omkring og gik så hen til vinduet, jeg kiggede ud og udsigten var lige over til et værelse, et drengeværelse, det kunne ses på rodet. pludselig kunne jeg se en dør blive åbnet derover og de fem drenge der havde piftet efter mig nede på vejen, jeg skyndte mig at ligne en der lavede noget, så de ikke så at jeg kiggede på dem. 

Pludselig hørte jeg et slag på ruden, og da jeg kiggede ud, stod drengede og kiggede på mig fra et åbent vindue. Jeg åbnede mit vindue og de sagde alle hej, jeg hilste igen og fortalte dem at jeg var flyttet hertil fra Danmark. 

Om aftenen lå jeg i min seng og tænkte på de fem drenge, de hed Niall, Louis, Liam, Zayn og Harry. Det var Niall der boede der, de andre var bare hans venner fra et eller andet band. Ham Niall var nu alligevel sød nok.

Undskyld at kapitlet blev lidt langt, men det er min første movella så'eh tåler ris og ros:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...