Maybe you? - One Direction.

Isabella, som bare bliver kaldt Bella er født i Danmark, men efter hendes mors og fars skilsmisse for seks år siden er hun flyttet til London med sin mor.
Selvom hun hun elsker London, finder hun dog ud af at det ikke er alt hvad der er engelsk hun bryder sig om, da hun tilfældigt stødfer ind i Harry Styles fra bandet One Direction.


90Likes
145Kommentarer
15991Visninger
AA

8. Kapitel 7

Solen skar i mine øjne og jeg strakte mig. "Av" var der en der mumlede og noget rykkede sig sengen. Jeg fik et stik af panik.Hvor var jeg? Jeg kiggede mig omkring

g, men kunne slet ikke helt se det før der var en der mumlede "Godmorgen Bella" Jeg vendte mig om og så lige ind i Harry grønne øjne, det overraskede mig hvor tæt han var på mig. "Har jeg overnatter her?" udbrød jeg. Han grinede svagt af mig før han svarede "Ja, du har sovet her" Jeg kiggede stift ud i luften, "sammen med dig?" udbrød jeg. "Ja, sammen med mig, her på sofaen, ret underligt fordi du ligesom faldt i søvn på min skulder, og jeg syntes det var synd at vække dig" sagde han. Pludselig kom jeg i tanke om vores samtale fra igår og blev mere rolig. Jeg fiskede min telefon op af min lomme og gispede lidt. 12 ubesvarede opkald, og 5 nye sms'er. Jeg kiggede på opkaldene, de var allesammen fra min mor. Derefter på sms'erne. 

Mor skriver: Hvor er du?

Mor skriver: Bella, kommer du snart hjem?

Mor skriver: overnatter du hos drengene?

Mor skriver: Bella, ring nu!!

Mor skriver: Bella, ring så snart du vågner!

Jeg fandt min mors nummer under kontakter og ringede hende op. "Bella, hvorfor har du ikke taget din telefon? Hvor er du?" Jeg kunne høre hun var bekymret. "Hej Mor, rolig nu. Jeg faldt i søvn på sofaen og drengene ville ikke vække mig. Jeg har haft min telefon på lydløs derfor har jeg ikke kunne høre den" svarede jeg roligt, og hun sukkede lettet. "Jeg har været bekymret!" sagde hun og grinede lidt. Harry rejste sig og gik ud i køkkenet, han havde det samme tøj på som i går, han var åbenbart også faldet i søvn. "Hallo Bella?" Hun rev mig ud af mine tanker, hun havde åbenbart snakket til mig. "Ja, hvad?" spurgte jeg. "Jeg ville bare høre hvornår du kommer hjem?" spurgte hun. Jeg tænkte mig lidt om. "Jeg ved det ikke endnu" svarede jeg. "Du skriver bare så jeg ved om jeg skal lave mad, men jeg må løbe hejhej" sagde hun og hentydede til sit job som stylist. "Hejhej mor" svarede jeg og hun og lagde på. "Hvad så?" spurgte Harry og kom ind i stuen, med nyt tøj på. "Det var bare min mor, hun havde ringet hundrede gange eller sådan noget" grinede jeg. Harry kom hen og kyssede mig blidt på kinden. Jeg rødmede let. "Hvor er de andre?" spurgte jeg og kiggede mig lidt omkring. "Louis sover stadig, de andre er taget hjem" sagde han og rejste sig. Jeg fulgte efter som en lille hund. "Hvad vil du gerne havde at spise?" spurgte han. "Vi har, cornflakes, havregryn, brød, jeg kunne også bage nogle pandekager, eller lave nogle æg til dig" fortsatte han og kiggede sødt på mig. "Jeg vil gerne havde noget brød" sagde jeg. Han nikkede og fandt det straks frem. Jeg smurte noget smør på brødet, og gik ind i stuen, lidt efter kom Louis ned af trappen "Godmorgen superman" sagde jeg og sendte ham et stort smil, han kiggede træt på mig. "Jeg er ikke superman om morgenen Bella, det er jeg for træt til" mumlede han og jeg grinede af ham. Harry kom ind lidt efter og satte sig ved siden af mig og spiste. "Hvad skal i idag?" spurgte jeg om og smilede sødt til Harry. "Vi skal ind i studiet, og senere skal jeg på date" sagde han ligegyldigt. Jeg fik det vildt dårligt, jeg fik en kæmpe knude i maven. "Med hvem skal du så på date med" vrissede jeg. Han kiggede overrasket på mig, og grinede så. "Med dig selvfølgelig!" sagde han og jeg følte mig som en idiot men grinede så af det. "Hvor er du dum" mumlede jeg og skubbede blidt til ham. Han grinede bare. Min telefon brummede og jeg fiskede den op af lommen. Den var fra Alice. 

Alice skriver: Heeey Bel! Kan jeg kommer forbi dig idag, jeg keder mig helt forfærdeligt hjælp miig! :-(

Jeg grinede lidt af hendes sms og svarede så ja.

Du skriver: Hej Al, du kan komme ved 11 tiden, er lige ovre hos drengene.

Jeg ventede lidt, og to sekunder efter poppede der en ny meddelse ind på min telefon.

Alice skriver: Jamen, kan jeg ikke bare komme hen til dem så :-P

Jeg tænkte mig hurtigt om og vendte mig så om mod Harry, "Øh, min veninde Spørger om hun må kommer herhen, eller hun skulle havde været hos mig, men spurgte så om hun ikke bare kunne komme herhen?" Jeg kiggede afventende på ham, og han svarede som om det var det mest naturlige i verden. "Jo, hvorfor ikke!" "Men Harry, hun ved altså ikke at i er One Direction, jeg tror hun flipper lidt ud når hun finder ud af det" grinede jeg. "Har du holdt det hemmeligt for hende?" spurgte han, og jeg holdt op med at grine. "Nej overhovedet ikke, jeg har bare ikke rigtig tænkt over det. Og hun har jo heller ikke ligefrem spurgt om i tilfældigvis var One Direction" svarede jeg og han nikkede. 

Du skriver: Jo, de siger det er Okay, jeg sender lige adressen om lidt. :-) 

svarede jeg og sendte så adressen i en ny besked. En halv time efter bankede det på døren. Jeg styrtede ud og åbnede da jeg var ret sikker på at det var Alice, det var det også men det var ikke kun hende. Det var også Naill, Zayn og Liam. Alice stod og så meget koncentreret ud, jeg var sikker på det var for ikke at flippe ud. Okay hun lyttede aldrig til deres musik men jeg vidste at hun stadig syntes det var vildt. "Se hvem vi fandt uden for!" sagde Zayn og pegede ivrigt på Alice jeg grinede-  Hun trak mig ind i et kram. "Kom med, vi skal snakke lige nu!" sagde hun og hev mig med udenfor. 

"Helt ærlig, du kunne ikke havde advaret mig?" skændte hun. "Du har jo aldrig spurgt" forsvarede jeg mig, men vidste godt at det var et dårligt argument. "Nej, selvfølgelig har jeg ikke det!" svarede hun. "Men altså, nu vil jeg lige havde det hele på plads. De drenge du har været så meget sammen med, er drengene fra One direction?" spurgte hun, jeg nikkede. "Og de er bare dine venner" Jeg trak på skuldrene, "hvad skal det sige" hvinede hun. "Jeg skal nok fortælle det hele senere, lov mig nu bare at lade være med at flippe ud, de er simpelthen de sjoveste drenge i hele verden!" svarede jeg. Hun nikkede og vi gik indefor og jeg præsenterede dem for hinanden. "Alice det her er Louis" sagde jeg og pegede mod Louis, hun vinkede genert. "Heeej Alice" sagde Louis. "Det her er Zayn" sagde jeg og pegede på Zayn. "Vas Happenin Alice" sagde Zayn og vi begyndte allesammen at grine. "Det er her Liam", sagde jeg og pegede på Liam. "Hey Alice" sagde han og vinkede. "Det her er Harry" sagde jeg og pegede på Harry, han sendte mig et smil og jeg rødmede lidt. Pinligt! "Hej Alice" sagde han. "Jeg er sulten" brokkede Naill sig. "Ja, og det her er så Naill" sagde jeg og pegede på Naill. Alice grinede. "Hej" sagde hun og smilede til dem allesammen. Lidt efter bestilte drengene pizza, og Alice og jeg sad alene i stuen mens vi ventede på at de andre fandt nogle drikkevare frem. Vi kunne høre dem snakke ude i køkkenet "Liam lad nu være, vi ved godt du ikke kan" hørte vi Harry sige. "Det er altså ikke kun dig Harry der kan junglere" sagde Liam og lidt efter hørte vi et bump, og Zayns efterfølgende kommentar. "Jo, det er åbenbart kun Harry der kan det" Vi fnisede lidt af dem og lidt efter kom de ind i stuen. 

***

Eftermiddagen gik og da klokken var ved at nærme sig fem, fik jeg en besked på min telefon. Alice snuppede den hurtigt ud af hånden på mig. Jeg havde fortalt hende om det med Harry og hun havde været god til at lytte og forstå det. Hun læste beskeden op. "Hey Bella, jeg henter dig klokken halv syv! Det er en overraskelse hvor vi skal hen! Ses!" hun efterlignede Harrys stemme og vi brød begge ud i grin bagefter. Jeg checkkede klokken, der var halvanden time til han kom. 

 

FORDI I HAR VÆRET SÅ HURTIGE TIL AT GIVE LIKES FÅR I LIGE ET KAPITEL MERE! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...