Maybe you? - One Direction.

Isabella, som bare bliver kaldt Bella er født i Danmark, men efter hendes mors og fars skilsmisse for seks år siden er hun flyttet til London med sin mor.
Selvom hun hun elsker London, finder hun dog ud af at det ikke er alt hvad der er engelsk hun bryder sig om, da hun tilfældigt stødfer ind i Harry Styles fra bandet One Direction.


90Likes
145Kommentarer
15988Visninger
AA

4. Kapitel 3

Ugen gik, og det var blevet fredag. Harry havde prøvet at komme i kontakt med mig nogle gange for at invitere mig ud, men jeg havde løjet og sagt at jeg skulle noget andet, eller at jeg havde helt vildt mange lektier. Han havde lydt skuffet men accepteret hver eneste gang. Jeg vidste ikke hvad der gik af mig, normalt var jeg ikke så afvisende, men jeg kunne bare ikke se meningen med hvorfor Harry så gerne ville være sammen med mig. Jeg havde aldrig været den drengene lagde først mærke til, og det havde jeg affundet mig med. 

Det var fredag og jeg var på vej hjem fra skole da der pludselig poppede en besked ind på min telefon. 

Harry skriver: Hej Bella. Mød mig ved London eye klokken fem, jeg bliver nødt til at snakke med dig! 

Jeg sukkede, han gav ikke op. Jeg valgte ikke at svare, men overvejede stærkt at møde ham. Hvad ville det skade, han havde prøvet så mange gange. Og jeg havde det dårligt med at havde løjet, jeg er ikke en person der bare sådan lyver hele tiden! Jeg traskede ind i gangen hvor jeg smed mine sko i et hjørne, min mor var ikke hjemme. Jeg kiggede hurtigt på uret, på væggen, klokken var lidt i halv fire. Jeg satte mig ind på mit værelse, og tændte min computer. Derefter loggede jeg på facebook, og twitter. Der foregik intet spænende, og jeg aner ikke hvordan jeg fik tiden til at gå, men pludselig var klokken halv fem. "Jeg må nok hellere se at komme afsted" mumlede jeg for mig selv og gik ud i gangen hvor jeg tog mine sko på. Jeg smuttede hurtigt ind i køkkenet, og prøvede at undgå at sætte fodspor på gulvet, hvorefter jeg fandt et stykke papir og en blyant for at skrive  seddel til min mor. 

Hey Mor, er nok først hjemme ved syvtiden, er taget til London eye. Ses, elsker dig! - Bella.

Jeg lagde seddlen på bordet og listede igen ud i gangen, derefter smuttede jeg ud af døren og låste den efter mig. Jeg gik stille og roligt i min egen verden da jeg begav mig afsted. Jeg ved udemærket godt hvor London eye ligger, og kan nærmest vejen med lukkede øjne. London eye er en af de steder jeg besøgte allermest lige da jeg var flyttet til London. Jeg drejede om d sidste hjørne og London eye tårnede sig op foran og jeg fik øje på Harry lidt længere henne. Jeg blev en smule nervøs. Måske ville det blive en smule akavet, jeg vidste det ikke rigtigt. "Hey Bella" sagde Harry og trak mig ind i et kram. "Hey" sagde g og sendte ham et smil. Han smilede tilbage og trak mig derefter op i London eye, og vi satte os ind i en af 'vognene' eller hvad man nu kalder dem. Der var en akavet stilhed i den første del af turen.  "Du har rigtig haft travlt hele ugen hva'" spurgte han og grinede af mig. Jeg puffede til ham, og trak så på skuldrene. Vi var næsten helt oppe i toppen. "Jeg har næsten altid travlt" løj jeg. Jeg vidste ikke hvad der gik af mig. Han kiggede på mig som om han ikke forstod hvad jeg mente. Vi snakkede videre, og vi var næsten nede da jeg kom i tanke om hvorfor det var jeg var kommet. "Hvad var det du ville snakke med mig om?" spurgte jeg og rynkede mine bryn let. Han rystede svagt på hovedet. "Jeg fortæller det om lidt, kom" sagde han og trak mig ud af 'vognen' og hen mod en bænk i nærheden. "Nå?" spurgte jeg og kiggede nysgerrig på ham og sendte ham et smil. "Okay Bella, det her er virkelig mærkeligt for mig, men hvorfor vil du ikke gå ud med mig?" Hans svar kom helt bag på mig og jeg anede ikke hvad jeg skulle svare. Han havde rynket brynene og kiggede bare afventende på ham. Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, jeg anede jo ikke engang selv hvorfor. "Jeg ved det ikke" svarede jeg og kiggede ned i jorden. Han blev tydeligvis lidt irriteret. "Du ved det ikke?" udbrød han og og ud med armene. "Jeg tror bare ikke du er min type" sagde jeg lidt efter. Han kiggede chokeret på mig. "Du kender mig jo slet ikke Bella?" sagde han. Der var tavshed længe efter. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Det var ham der brød tavsheden. "Ville du møde drengene?" Han kiggede mig dybt i øjnene og selvom jeg ville havde svaret nej endte jeg med at nikke. "Skønt" sagde han og sendte mig et stort smil. 

 

*** 

"Bella der her er Louis" sagde han og pegede på en fyr med brunt hår. "Det her er liam" sagde han og pegede på endnu en dreng med brunt hår, "og det er er Naill og Zayn" sagde han og pegede først på en dreng med lyst hår og et stort smil plantet på læberne, og derefter en mørkhåret dreng. "Hej" sagde de allesammen i kor, og jeg smilede genert. Først viste de mig rundt i deres lejlighed. Det er egentlig kun Louis og Harry der boede her, men de andre drenge er tit på besøg. Lejligheden er stor, og luksuriøs. Men overhovedet ikke sådan overdrevet. Man kan sagtens se at dem der bor her har mange penge, men alligevel er det en lejlighed der viser at de er nede på jorden. "Hvad skal vi lave?" kom det fra drengen med det lyse hår, Naill. Han sendte mig et stort smil. "Må jeg ikke høre jer spille" sagde jeg og kunne mærke jeg begyndte at rødme. "Selvfølgelig" svarede de i kor, og lidt efter havde Naill fundet sin guitar frem.

You're insecure

Don't know what for

You're turning heads when you walk through the door

Don't need make up

To cover up 

Being the way that you are is enough 

 

Everyone elske in the room can see it

Everyone else but you

 

Begyndte det. Det lød godt! Jeg var positivt overrasket, Selvfølgelig lød det også godt i radioen men det var noget andet at høre det 'live' 

That what makes you beautiful!

De sluttede. Derefter spillede de en eller to sange mere. Hvorefter de bød mig på aftensmad, og jeg takkede ja! Jeg kunne godt lide de andre drenge, men jeg var stadig ikke helt sikker på hvad jeg syntes om Harry. 

Pludselig havde de andre forladt stuen og jeg sad alene tilbage med Harry. Vi sad i sofaen og snakkede. "Hvor er de andre henne?" spurgte jeg og kiggede mig omkring. "Jeg tror det er gået udenfor" svarede han. Han sad tættere på mig end hvad jeg troede og da jeg vendte mit hoved om var jeg så tæt på ham at jeg kunne mærke nogle af hans krøller kille mig i panden. Han lænede sig tættere på, og ligefør vores læber mødtes trak jeg mig væk og ubrød "Gud, er klokken så mange, jeg bliver simpelthen nødt til at gå nu" jeg gik ud mod døren da der pludselig var en der sprang hen mod mig mens personen skreg "Supermaaaaand!" Jeg fik et kæmpe chok, og gik hurtigt grinende forbi ham. "Hvor skal hun hen?" spurgte han Harry og jeg kunne se ud af øjenkrogen at Harry trak på skuldrene. Jeg skyndte mig at tage mine sko på. Lidt efter kom Louis og Harry ud til mig. I må virkelig undskylde, jeg havde slet ikke opdaget at klokken var så mange" undskyldte jeg. Louis trak mig ind i et kram og løftede mig op. "Louis sæt mig ned" sagde jeg vredt og han satte mig hurtigt ned igen og mumlede et eller andet til Harry. Harry trak mig også hurtigt og kort ind i et kram. "Vi ses" sagde jeg. "Hils de andre". Jeg gik ud og lukkede døren efter mig. 

***

Da jeg lagde mig i seng den aften var jeg fuldstændig forvirret. Jeg havde opført mig som en idiot, og jeg havde såret Harry. Min telefon brummede og jeg kiggede hurtigt på displayet. Beskeden var fra Louis.

Louis skriver: Heeeeej Bella, hvad siger du til at hænge ud med os i morgen? 

Jeg smilede lidt for mig selv, jeg havde hurtigt fundet ud af at Louis var den sjoveste! Og at Naill var ham der grinede af alle hans platte jokes. I hvert fald de fleste. Faktisk grinede han hele tiden.

Du skriver:  Hey! Det kunne være supersjovt! Så ses vi i morgen! Hvad tid? 

Louis skriver: Jeg kan få Harry til at hente dig klokken tolv?

Der blev jeg faktisk en smule bange. Jeg syntes Harry er flink. Men jeg havde også hurtigt fundet ud af at han slet ikke var noget for mig, og efter episoden tidligere ville jeg være meget mere forsigtig.

Du skriver: Nej tak! Jeg kommer bare selv klokken 12! Vi ses!

Han svarede ikke og lidt efter faldt jeg i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...