Maybe you? - One Direction.

Isabella, som bare bliver kaldt Bella er født i Danmark, men efter hendes mors og fars skilsmisse for seks år siden er hun flyttet til London med sin mor.
Selvom hun hun elsker London, finder hun dog ud af at det ikke er alt hvad der er engelsk hun bryder sig om, da hun tilfældigt stødfer ind i Harry Styles fra bandet One Direction.


90Likes
145Kommentarer
15996Visninger
AA

17. Kapitel 16

 

 

I får lige et lidt langt kapitel. Det er på 1717 ord ;-) Fordi i er verdens bedste læsere! Love ya Guys! 

Jeg ankom i lufthavnen en halv time før flyet gik. Jeg betalte Taxi chaufføren og stegt så ud og gik ind mod Hallen. Jeg gik hen og fik min flybillet og lagde så min kuffert op på sådan et rulle bånd. Derefter gik jeg ind i sådan et vente værelse og besluttede mig for at ringe til Alice, jeg fandt hende under kontakter og ringede op. "Hey Bel!" sagde hun muntert "Hej Ali" sagde jeg og smilede lidt for mig selv. "Hvad så?" spurgte hun om, "Jeg ville bare sige at jeg ikke er hjemme de næste par dage.” ”Hvad, hvor skal du hen?” udbrød hun. ”Tro det eller lad være, jeg skal til Tyskland” sagde jeg, der var stille lidt. ”Hvad, hvorfor?” spurgte hun en smule chokeret. ”Virkelig tyskland, som i Europa?” sagde hun lidt efter og jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Ja, Tyskland i Europa” jeg grinede lidt videre, men blev så alvorlig, ”Jeg skal besøge drengene.” Denne gang var der stille i lang tid før Alice tog sig sammen og svarede forvirret. ”Jamen, var du ikke uvenner med Harry? Det kan du da ikke?” ”Alice, det er en lang historie, jeg skal nok forklare dig alting når jeg kommer hjem! Flyet går lige om lidt jeg bliver nødt til at lægge på” sagde jeg. ”Hvad, tager du af sted nu? Med flyet? Jamen du har jo slet ikke sagt farvel, faktisk har vi slet ikke set hinanden de sidste par dage” udbrød hun, jeg kunne høre hun var en smule såret. ”Undskyld Alice, undskyld, undskyld, undskyld! Jeg er virkelig ked af det!” Jeg blev afbrudt af en stemme i højtaleren der sagde at man skulle stige på flyet nu. ”Undskyld igen Alice! Flyet flyver nu! Jeg må løbe! Jeg elsker dig” sagde jeg, jeg nåede lige at høre hende sige ”Elsker også dig, ses!” før jeg lagde på og tog min håndtaske, og styrtede hen mod flyet”Alle passagere bedes spænde sikkerhedsselen, vi letter om få minutter. Jeg vil bede jer slukke jeres telefon eller sætte den i fly tilstand. God tur” sagde en kvindelig stemme ud gennem højtaleren. Jeg tog min høretelefoner op af lommen, satte min telefon på fly tilstand og satte noget musik på.

***

”Hallo?” sagde en stemme, og jeg blev rusket i, jeg åbnede forsigtig øjnene og blev straks mere vågen da jeg så en stewardesse stå foran mig. Gud hvor pinligt, jeg var faldet i søvn. ”Jeg ville bare spørge om du ønsker noget at drikke eller spise?” spurgte hun venligt om og smilede til mig. ”Kan jeg få en flaske vand” spurgte jeg om, og lagde mærke til at min mund og hals var helt tør. Hun rakte mig en flaske vand ”Tak” sagde jeg og smilede, og hun forsatte ned gennem den smalle gang i flyet. Da jeg havde drukket ca. halvdelen af flasken døsede jeg hen igen. ”Alle passagere bedes spænde sikkerhedsselen, vi lander om få minutter” lød det gennem højtaleren og jeg fik en smule Deja Vu, men spændte min sikkerhedssele. Det begyndte at summe lidt i min mave, jeg var spændt, og nervøs. Jeg havde ikke den ringeste idé om hvordan Harry ville reagere, eller de andre for den sags skyld!

Da vi endelig var landet steg jeg nervøst ud af flyet, jeg vidste ikke rigtig hvor jeg skulle hen. Jeg fandt mine kufferter og fandt en bænk og sidde på og ringede så op til Louis. ”Hej Bella” sagde han muntert. ”Hej Louis, øh altså jeg er i lufthavnen nu jeg ved ikke rigtigt…” han afbrød ”Vi er på vej, bare stil dig ud på parkeringspladsen” sagde han. ”Tak Louis!” sagde jeg lettet og han sagde farvel og lagde på. Jeg gik i et hurtigt tempo ud på parkeringspladsen. Jeg har været i Tyskland før, men aldrig alene. Jeg ventede kun få minutter før en bil kom kørende hen mod mig og jeg så et velkendt ansigt i bilruden. Først lidt efter så jeg at der var en del fans bag bilen. Drengene styrtede ud og gav autografer og kram og billeder, og Liam hjalp mig med min kuffert. Ca. et kvarter efter kunne vi køre.

”Hvor er det altså skønt at se dig Bella” udbrød Louis og sende mig et stort smil, det gik op for mig at jeg faktisk havde savnet dem, også Harry. Jeg nikkede, ”I lige måde” sagde jeg og smilede tilbage. Niall som sad ved siden af mig gav mig et stort, lidt akavet knus. Altså vi sad jo inde i bilen. ”Hvor er Zayn?” Udbrød jeg og skammede mig lidt over at jeg ikke havde opdaget at han ikke var der noget før. ”Han blev hjemme på hotellet, vi skal jo ikke køre ulovligt” sagde Louis og så meget alvorlig ud. De andre flækkede af grin, undtagen Harry som undgik at kigge på mig. Jeg mærkede en klump i halsen, jeg var såret. Harry havde ikke engang sagt hej til mig. Var han virkelig så sur?

***

”Hey Bella” råbte Zayn og kom løbende mod mig da vi endelig var ankommet til det hotel hvor de i midlertidigt bor. Der var heldigvis ingen fans, klokken var også ved at være rimelig mange.  Jeg vidste ikke rigtig hvor jeg skulle gøre af mig selv, jeg følte mig ret malplaceret. De opførte sig bare alle sammen som om der slet ikke er sket noget? Jeg kom i tanke om det Louis havde sagt, drengene vidste ikke helt hvad der var sket. Jeg gav Zayn et knus. ”Hej Zayn” sagde jeg og sendte ham et smil. ”Skal jeg ikke hjælpe dig” sagde han og hentydede til min kuffert som stod ved siden af mig. ”Jo tak” sagde jeg og sendte ham et sødt smil. Harry skævede for første gang over til mig, men da han så at jeg kiggede på ham kiggede han hurtigt væk. De sårede mig…

”Hvor skal jeg sove?” spurgte jeg om og kiggede lidt forvirret på drengene, de grinede lidt og jeg gik i panik. En lille stemme inden i mig ønskede at jeg skulle sove sammen med Harry, men stemmen havde selvfølgelig ikke ret. ”Vi har fået en stor suite, der er et ekstra værelse, der skal du sove” sagde Niall og sendte mig hans søde smil. Jeg smilede tilbage og gik efter Zayn som trak min kufferter ind på hotellet. Wauw, her var virkelig flot. Jeg ved ikke om det er et førsteklasses hotel, men hold da op! ”Wauw, her er virkelig…” ”Flot” sluttede Niall min sætning og grinede, jeg nikkede ivrigt. De førte mig op til deres suite, og jo flere etager vi kom op, jo flottere blev der. Selv i elevatoren var der flot!

”Velkommen, til paredis” sagde Liam med dramatisk stemme og slog dobbeltdøren op. Her var virkelig flot, med et stort tv, og flotte sofaer. Zayn trak min kuffert mod et værelse, og åbnede døren. Her skulle jeg så sove. Her var også rigtig flot! En enkel seng, med rødt senge tøj og hvide puder, der var et lille badeværelse, og et stort vindue, hvor jeg kunne se ud over Byen, Berlin. ”Waow, igen” grinede jeg og Zayn grinede med. Lidt efter gik vi ud til de andre. ”Hvad syntes du?” spurgte Liam om, ”Hun er vild med det” sagde Louis og besvarede mit spørgsmål ”Ikke?” forsatte han og jeg nikkede, ”Jeg elsker det!”

Jeg gik og pakkede lidt ud da Niall kom ind. ”Jeg har en sandwich til dig” sagde han og rakte mig en tallerken hvor der lå en sandwich på, jeg lagde mærke til hvor sulten jeg var og tog i mod den. ”Tak Niall!” sagde jeg og sendte ham et stort smil. Han smilede bare tilbage og satte sig så på min seng. ”Du må undskylde vi ikke har kontaktet dig” sagde han. Jeg mørkede et underligt tryk i maven, og fik følelsen af skuffelse i maven. ”hm” sagde jeg bare. ”Prøv at hør, det eneste vi fik af vide var at Louis sagde vi ikke skulle gøre det. Fordi dig og Harry var uvenner over noget” sagde han. ”Nå, virkelig?” sagde jeg og løftede øjenbrynet. ”Ja, Bella det har ikke været fordi vi ikke ville sige farvel” sagde han blidt og kiggede mig i øjnene, hans smukke blå øjne. Jeg rystede på hovedet. ”Er det Louis der har sendt dig herind?” spurgte jeg om, måske en smule hårdt. ”Hvad? Nej!” udbrød han, og noget sagde mig at han ikke løj. Jeg satte mig ned på sengen ved siden af ham. ”Hvordan tror du ikke jeg har haft det?” spurgte jeg om og han kiggede ned i sit skød. ”Jeg har ikke vidst hvor i har været henne i verden, jeg har ikke vidst om i havde det godt? I har slet ikke kontakter mig” sagde jeg stille og mærkede tårerne presse på. Jeg vidste ikke hvorfor jeg var så ked af det, måske fordi de var mine allerbedste venner og de havde svigtet mig? ”Undskyld Bella” sagde han og lagde armene om mig og gav mig et kram. Jeg gjorde det samme, jeg snøftede lidt. ”Det er okay du er sure på os, men du skal vide at vi virkelig ikke har gjort det her fordi vi ville såre dig, det kunne vi aldrig finde på!” sagde han og knugede mig lidt hårdere ind til sig. ”Det ved jeg godt” mumlede jeg. ”Jeg er heller ikke sure på jer, jeg blev bare en smule såret” sagde jeg lidt efter. Han svarede ikke men gav mig bare et klem. Lidt efter trak vi os væk fra hinanden. ”Det er ved at blive sent, jeg må nok hellere gå i seng. Vi har et interview i morgen” sagde han og tak på smile båndet. ”Ja, jeg er faktisk også ret træt, skal jeg så med i morgen?” spurgte jeg om og han trak på skuldrene. ”Hvis du vil?” Jeg tænkte mig lidt om, ”Måske” sagde jeg lidt efter og han grinede lidt. ”Godnat sweetie” sagde han og jeg rødmede selvom jeg vidste han mente det for sjov. Lidt efter skiftede jeg til et par stofshorts og en top og gik ud og børstede tænder og lagde mig så under dynen. Den aften faldt jeg i søvn med et smil på læberne, ikke over Harry, Louis, Liam, eller Zayn. Men på grund af Niall. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...