Bertie Gilbert one-shot.

Bare et lille Bertie Gilbert one-shot. Hvis du ikke ved hvem han er, så tjek ham ud på youtube. :-)

4Likes
1Kommentarer
1312Visninger

1. Bertie Gilbert

 

Bertie Gilbert one-shot.

 

Hej mit navn er Emily, jeg er 14, fylder 15 den trettende maj, og jeg bor i London.

Alle bliver normalt træt af England, men jeg elsker England.

Men det er kun fordi der findes en dreng, en dreng der gør mig glad inden i.

Han for mig til at smile og grine.

Jeg elsker hans personlighed, hans smil, hans grin, hans øjne, hans glimt i øjet når han er glad – jeg elsker ham.

 Og han ved bare ikke hvad han gør ved mig.

Nu vil du sikkert begynde på alt muligt om at jeg er for ung til at føle sådan, at jeg er en komplet idiot hvis jeg tror det er rigtigt det jeg føler.

Men det eneste jeg kan sige er; Han gør mig komplet, om det så for mig til at fremstå som en idiot, er jeg fuldstændig ligeglad.

Hans navn? Bertie.

 

”Hey Em, vent!” hørtes hans stemme, jeg vendte mig om og smilte til ham. ”Hej, hva’ så?” ”Jeg tænkte på om du ville med mig hjem i dag, altså om du ville filme en video med mig, vores fans ville elske en lille collab, tror du ikke?” Når ja, jeg havde da helt glemt og sige at jeg også er en youtuber, næsten lige så kendt som ham.

Jeg nikkede. ”Det tror jeg da de ville, men jeg ved virkelig ikke om jeg kan…” Selvfølgelig kunne jeg, jeg ville bare se ham lave hundeøjne, han var så sød når han gjorde det.

”Ej, Em, please!” Sagde han og lavede hundeøjnene. Jeg smilede og nikkede. Han grinede og krammede mig. Mit hjerte begyndte og banke i brystet på mig.

”Skal vi komme af sted, Bert?” Spurgte jeg og ødelagde øjeblikket, ja, som om der overhovedet var et ’øjeblik’. Drøm videre Emily.

”Ja, ja selvfølgelig.” Med de ord trak han mig af sted mod hans hus.

Vi ankom ret hurtigt og han åbnede døren til huset. Cadbury (hans sorte labrador) kom hurtigt ud i gangen. Den hoppede op af Bertie og han grinede.

Så nussede han den bag dens øre. Jeg smilede af hvor søde de var.

Jeg tog mine sko af, stillede min taske og tog min jakke af.

Jeg trak min mobil ud af min jakkelomme og kiggede på Bertie.

”Er du klar?” Spurgte han. Jeg smilede og nikkede. Han tog min hånd og trak mig ovenpå og ind i hans værelse.

Han havde et typisk drenget værelse, undtagen med alt han udstyr som stod i det ene hjørne af værelset.

Jeg ledte efter et sted og sidde, sengen kunne jeg ikke sidde på, den var totalt dækket af tøj og ting.

Hans stol sad han i og hans anden stol var dækket af tøj.

Så jeg valgte at sætte mig på gulvet. Yay for hårdt gulv.

”Ej, det må du altså virkelig undskylde!” Sagde han og fjernede tøjet fra hans anden stol.

Jeg smilede og satte mig ned. ”Hvad havde du tænkt dig for en video?” Spurgte jeg.

”En ask video, tror jeg, hvad synes du?” Sagde han, jeg nikkede og han begyndte og sætte sit lys-udstyr op, jeg fandt kameraet frem og skrev et tweet fra han twitter; ’Tid til en ny ask video, spørg løs #AskBertie&Emily’.

Jeg lagde telefonen fra mig og tændte hans iMac.

”Ey, har du fået lov til det der, maaain?!” Råbte han ’forarget’. ”Skal man nu have tilladelse, duuuude?” Råbte jeg tilbage. Vi grinede.

”Alt er klar.” Sagde han. Jeg nikkede og gik ind på twitter, på hans nu tændte iMac.

Jeg søgte på #AskBertie&Emily. En masse spørgsmål. Wow. Jeg valgte en masse random nogle.

”Ok, jeg er klar – skal vi begynde?” Spurgte jeg. Han nikkede og satte sig ned igen.

Han trykkede start på kameraet. ”Hej, det her er ’Ask Bertie og Emily’.” Han smilede og kiggede på listen.

”Hvornår mødte i hinanden?” sagde han højt. Jeg smilede ”Vi mødtes faktisk til Harry Potter og Dødsregalierne part 2 premieren. Jeg kom på en måde til at spilde lidt sodavand på ham.” Sagde jeg. Vi grinede begge da vi huskede den dag.

Næste spørgsmål. ”Dater i?” Sagde jeg højt. Jeg rødmede. Gud nej. ”Æh nej, det æhm gør vi ikke.” Mumlede jeg. Hvorfor mumler jeg? ”Nurh, Emily du rødmer,” Sagde han ”men, nej vi dater ikke, og det forstår jeg egentlig ikke. Altså du er dejlig, jeg er dejlig – hvorfor ikke være dejlige sammen?” Jeg kiggede måbende på ham. ”Hvad?” Spurgte jeg. ”Du hørte mig.” Sagde han bare.

”Jeg … æh…” Jeg rødmede igen og kiggede væk. ”Em kig på mig.” Hvorfor skal den dreng da også bare have så meget kontrol over mig??? Jeg kiggede på ham. Og han kyssede mig.

Død.

Hans læber var silkebløde, som jeg altid havde forestillet mig de ville være. Silkebløde imod mine.

”Wow..” hviskede han. Jeg smilede stort og nikkede. Jeg var fuldstændig enig.

”Vil du, æh, gå ud med, æh, mig?” Spurgte han og smilede lidt. Jeg nikkede og krammede ham.

Lige i det øjeblik var alt perfekt, intet kunne vride os fra hinanden. Vi var perfekte og fuldendte i det øjeblik.

 

Slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...