Spejlet

Et indblik i livet på opholdssted.

0Likes
0Kommentarer
326Visninger

1. Detávu

Jeg sidder ved det lange spisebord, som er dækket op til aftens maden. Lugten siver stille ind i mine næsebor. Jeg får kvalme af tanken om, at lugten bliver hængende til næste dag. Endnu en aften hvor vi sætter os til spisebordet for at spise aftensmad. De andre beboere har som regel en masse at fortælle. Nogen gange mere relevant end andre gange. Ofte forsvinder deres summen af snakken, fra mine øregange. Dagen i dag, har forløbet som en almindelig dag gør, her hvor jeg bor. En gang imellem, når en af de andre beboere har haft en dårlig dag, kan det dog ske at dagens mønster brydes, men ikke i aften. De andre kommer og sætter sig til bordet. Anja som er på dagvagt, kommer og stiller maden på bordet. Hun siger, værsgo. Vi begynder en efter en at øse op. Anja forsvinder ind på kontoret, hvor Charlotte sidder. Vi kigger alle på hinanden, vi ved alle hvad det betyder. En aften, hvor vi spiser aftens mad uden pædagogerne. Charlotte og Anja er faldet i snak på kontoret og har glemt alt om aftens maden, som venter dem. Vi har ikke noget imod det, for Charlotte og Anja sammen på arbejde er virkelig en forfærdelig cocktail. Det er som om, de formoder at ødelægge stemningen blot ved deres tilstedeværelse. De fungere bare ikke godt sammen, og i bund og grund virker de fuldstændig ligeglade med os. Hvor mange gange har de ikke, brugt deres arbejdsdag, på kontoret. Anja som har rengørings vanvid, kommer engang imellem ud fra kontores 4 vægge for, at svinge støvsugeren. Lisa afbryder stilheden. "Det er så typisk Anja og Charlotte, at de sidder inde på kontoret". Monique griner højlydt. "Ja, men i det mindste slipper vi for hystaderne. Det de trænger til, er en ordenlig diller, i sengen" Vi begynder alle sammen at grine. Ingen af os bliver overrasket over Moniques konklusion. For vi er blevet vant til Moniques snak om pik og patter. Hvor ofte, har hun ikke siddet og tegnet dillere og spurgt os hver især om, hvilken en vi ville fortrække. Vores latter bliver afbrudt af Carinas dør bliver åbnet til værelset. "Here comes the bich" hvisker Lisa. Vi er alle mere eller mindre, trætte af Carina. Hun brokker sig kontant, råber og skriger. Det er til, at blive sindssyg af. Paradoksalt nok får hun hvad vi alle sammen tænker, opmærksomhed!

Hun kommer gående forbi køkken bordet, med en sur mine mælet i ansigtet. Hun forsætter sin færd ud på toilettet og kommer senere gående den anden vej igen. Anders kan ikke dy sig, og spørger.

"Har du været ude at lave pøller"? Carina ignorere hans kommentar, og forsætter ned på værelset. Vi er alle blevet færdige med at spise, og begynder at sætte vores service i opvaskemaskinen. I dag har Lisa og jeg oprydning efter maden. Vi beslutter os, for at tage en smøg sammen med Sandra og Monique inden. Sandra har hentet sin guitar fra hendes værelse, hun sidder og spiller tonerne af The Cranberries - Zombie i rygeskruet sammen med Monique som sidder og synger. Lisa og jeg sætter os ind i rygeskuret og synger med på sangen,  imens vi får røget vores smøg. Efter vores smøg, går Lisa og jeg ind og begynder oprydningen. Da vi er færdig kommer Anja og Charlotte ud fra kontoret, de tager begge en portions aftens mad og varmer det i mikroovnen. De siger intet til os, men snakker videre om et heller andet med Charlottes veninde. Vi går ned på Lisa værelse, og sætter en film i dvd´en. En gyser film, som hedder Wolf Greek. får de næste timer til, at gå. Klokken bliver 22:00 og vi ved, at tiden er til at vi skal gå hver til sit. Vi prøver dog, at trække den så længe som muligt. Der bliver banket på døren. Lars åbner døren. "I kan godt komme ned i køkkenet og få jeres medicin. Få børstet tænder, og derefter gå i seng". Vi går stille ned og får vores medicin, får børstet tænder og går hver til sit. Jeg sætter mig i sengen, og tankerne begynder at komme snigende. Gad vide, hvor lang tid jeg skal blive ved med at bo her? Det føles som evigheder. Tårerne begynder, at trille ned af min kind. Falder i søvn, med tårerne løbende ned af mine kinder. Sådan falder jeg som regel i søvn, hver aften. Hvor tiden er til, at tænke og til at føle.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...