That summer ♥

We all had that summer romance. It's wonderful, fantastic, liberating and lovely, but will it last and will it be remembered?

Emma er en normal, kedelig, nørdet og genert pige. Hun har sommerferie og har ikke noget planlagt, men det bliver hurtigt ændret. Læs med og find ud af det!

7Likes
11Kommentarer
2124Visninger
AA

7. ~~~~~~6

 

 

¸.•♥•.¸¸.•♥•  •♥•.¸¸.•♥•.¸¸.•♥•.¸¸.•♥•  •♥•.¸¸.•♥•.¸

 

"Så hvad nu?", siger Louis da vi går indenfor. "Vi kunne lave et bål og riste skumfiduser", forslår Liam og ser rundt. "Uhh! Så henter jeg min guitar!", hviner Niall og løber ind på værelset. "Jeg henter skumfiduser!", siger Zayn og går ud i køkkenet. "Så kan vi starte bålet", siger Louis og ser på Harry og Liam. "Jeg går med, du kan hjælpe Zayn med maden Emm", forslår Penn og går med de andre ud af skydedøren og ud på terrassen. I starten stirrer jeg bare på døren hvor de gik ud, før jeg tager mig nok sammen og går ud i køkkenet. Zayn står og roder i et skab over ham. Jeg læner mig op ad køkkendisken og ser på ham. Han vender sig om og lukker hånden med en pose i hånden. Jeg kan tydelig se at han er overrasket, det var ikke ligefrem fordi jeg var kommet løbende herind spillende på tromme.. "Undskyld jeg forskrækkede dig", siger jeg stille. "Det er okay", svarer han og smiler. Han ser på posen med skumfiduser og river den op. Jeg åbner ned låge bag mig og kigger ind, gevinst. Jeg tager en skål ud og placerer den foran ham. "Tak", siger han og tømmer posen ned i skålen. Han smider posen ud i skraldespanden og åbner en skuffe. Han griber fat om en lille bunke med træpinde og lukker skuffen igen. "Skal vi gå ud til de andre?", spørger han og ser afventende på mig. Jeg nikker og tager skålen med skumfiduser op i hænderne og går ud af køkkenet. Vi går ud af skydedøren og ud på terrassen. Her er ingen, men nede på stranden kan man se dem alle sammen side omkring et bål. Flammerne i bålet er vilde og bliver kaster frem og tilbage af vinden. Man kan se og hører bølgerne som bliver kastet op på stranden og trukket tilbage. "Kom", siger Zayn og ser på mig. Jeg nikker og vi begynder at gå ned mod bålet. Niall sider med en guitar og spiller en sang mens de andre synger livligt med. Jeg smiler en smule og sætter mig i en plastikstol. Jeg sætter skålen med skumfiduser foran mig og trækker mine ben op til mit bryst og hviler hovedet på mine knæ. Niall smider guitaren på jorden og rækker ud efter skålen. Men inden han kan nå den tager en anden skålen, Penn. Niall måber en smule og sætter sig tilbage igen. Jeg ser på Penn som bare sidder og smiler for sig selv mens hun propper skumfiduser i munden. "Hvad!?", udbryder hun og ser surt rundt på alle. Harry sider ved siden af hende, de deler et uldtæppe. Han ryster på hovedet og ser ned på jorden. "Må vi andre få nogle Penn?", siger Niall. Penn ser dumt på ham og løfter det ene øjenbryn. Hun tager en ordentlig håndfuld og sætter skålen fra sig. Jeg sukker over min flabede kusine og rejser mig op fra stolen og går lidt længere ned ad stranden. Jeg sætter mig i sandet, det er dejlig blødt. Jeg ser ud over vandet, bølgerne som stadig slår op på stranden. Solen er næsten gået ned, det er kun en meget lille del som stadig kan ses. "Blev det for meget?", siger en. Jeg drejer hovedet en smule, Zayn står op ved siden af mig og ser ud over havet. "En smule", svarer jeg og ser tilbage på havet. Han sætter sig ved siden af mig og læner sig tilbage ved at støtte sig med sine hænder. ”Okay måske har du lidt ret i at Penn er en smule flabet”, siger jeg med et lille smil. ”Du glemte snobbet, forkælet og irriterende”, påpeger han og ser på mig. Jeg drejer hovedet så jeg også kan se på ham. ”Men hun er gudesmuk”, siger jeg og ser på havet igen.”Tjoh, det er hun vel for nogle”, svarer han. Jeg kan mærke han stadig ser på mig.”Hvis man er til den mere overfladiske skønhed”, fortsætter han.”Hvad mener du?”, spørger jeg og ser igen på ham.”I min verden er der to slags piger. Pige nummer et er ligesom Penn, snobbet og en smule overfladisk, pige nummer et, er smuk i nogles øjne fordi hun har det hele, men det hele er en overflade. Forstår du?”, siger han. Jeg nikker stille og venter på han fortsætter. ”Og så er der pige nummer to, det er den stille, søde og guddommelige smukke pige. Hun kan alt, men ved det ikke selv. Hun er fantastisk, men ved det ikke selv og hun er sig selv, ingen andre. I bund og grund er pige nummer to, ubeskrivelig”, siger han. Det giver mening for mig hvad han siger. Han forklarer det så godt for mig. ”Du er pige nummer to Emma”, siger han og ser mig i øjnene.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...