That summer ♥

We all had that summer romance. It's wonderful, fantastic, liberating and lovely, but will it last and will it be remembered?

Emma er en normal, kedelig, nørdet og genert pige. Hun har sommerferie og har ikke noget planlagt, men det bliver hurtigt ændret. Læs med og find ud af det!

7Likes
11Kommentarer
2121Visninger
AA

6. ~~~~~5

 

¸.•♥•.¸¸.•♥•  •♥•.¸¸.•♥•.¸¸.•♥•.¸¸.•♥•  •♥•.¸¸.•♥•.¸

 

Omgivelserne er så smukke, det hele smelter nærmest sammen i en smuk kontrast. Foran mig er et sommerhus, det er kæmpe stort. Jeg smækker min bildør bag mig og tager en skridt frem da jeg hører en forfærdelig lyd. Lyden af tøj der bliver revet i stykker, mit tøj der bliver revet i stykker. Jeg kigger mig over skulderen, jep. Det er mit tøj, rettere sagt min skjorte. Den har fået en kæmpe revne på bagsiden så hele min ryg kan ses, fedt fedt fedt. "Pis", mumler jeg og river det sidste stykke ødelagt skjorte ud af bildøren i et hård tag. Harry, Zayn og Penn stiller sig foran mig og ser en smule skeptisk på mig. Jeg ser skiftevis på dem og ser så tilbage på skjorten og sukker højlydt. Hvorfor sker sådan noget her altid lige for mig? "Har du brug for hjælp Emm?", siger Penn og smiler forsigtigt. Jeg ser på hende og nikker så. Hun går om bag mig og binder skjorten sammen omme bag på. "Det går lige, men tag hellere noget andet på", siger hun og strammer knuden en smule. Jeg skal lige til at komme med en sarkastisk bemærkning, men jeg lader vær. Det er ikke mig at sige sådanne ting. "Tak", vælger jeg at sige og smile sødt til hende. "Det var så lidt", siger hun og skubber blidt til mig med skulderen. "Skal vi komme indenfor?", spørger Zayn. "Jep!", svarer Penn. Vi finder vores tasker frem og lige da Zayn klapper bagsmækken i kører en anden bil ind i indkørslen og parkerer bilen . Ud af den kommer de andre, det vil sige Niall, Liam og Louis. De finder også deres tasker og vi går sammen op til huset. Harry finder en nøgle frem fra sin bukselomme og låser døren op. Han åbner døren og vi går indenfor en efter en. Jeg ser mig rundt og smiler stort. Her er mindst lige så flot som udenfor, bare med møbler og sådan... "Okay, hvordan gør vi det her?", spørger Liam og gnider sig i hænderne. Vi ser allesammen rundt på hinanden. "Okaaaay, hvad med Penn og Emma, Harry og Louis, Liam, Niall og mig selv?", forslår Zayn. "Det er okay", siger Harry og smiler. Penn ser kort på ham. Vi deler værelserne ud, Penn og jeg får et stort værelse med to kæmpe senge i. Jeg får hurtigt pakket mine ting ud og skiftet min skjorte til en kjole. Jeg tager mine shorts af og lægger dem sammen. "Er du klar?", spørger Penn. Jeg ser op fra min taske og ser på hende, hun står i dørkammen. Hun har også skiftet, men til et par lange sorte stramme bukser og en tunika udover. Hendes hår er samlet ude i siden i en lang silebensfletning. Nu hvor jeg kigger nærmere efter, opdager jeg at hun har en del mere makeup på end hun plejer. "Hvad skal vi?", spørger jeg usikkert og skubber tasken ind under min seng. "Vi skal ud og spise. Kom", siger hun og går ud af døren. Jeg følger efter hende ud i stuen hvor alle drengene sidder og venter på os. Huset er inddelt på den her måde. Her er en entree med to store skabe. En kæmpe stue, hvor alle værelserne ligger omkring, hvert værelse har et badeværelse. Man kan komme ud på terresen via stuen. Her er også den mest fantastiske pool. Og så er der selvfølgelig et kæmpe køkken hvor der står et stort rundt spisebord med plads til os allesammen. 

Vi kører hen til restauranten som vi kørte herhen. Turen er ikke speciel kort og det tager os heller ikke lang tid at få et bor i den lille hyggelige restaurant. Vi får selvfølgelig et stort bord som står i midten af hele restauranten, fedt. Louis sidder ved min venstre side og Zayn ved min højre. Vi får alle sammen placeret et menukort foran os. Jeg samler det op og studere det, hvad skal jeg vælge? Jeg har aldrig hørt om nogle af retterne, og der er ingen beskrivelse af dem... Jeg bider mig i læben og tipper menukortet en smule så jeg kan se rundt på de andre. De sidder alle med deres menukort foran dem og tænker, bortset fra Zayn som allerede har lagt sit ned på bordet og venter på os andre. Jeg sukker lydløst og ser igen på menukortet. "Har du brug for hjælp?", hvisker Zayn. Hans varme ånde rammer min hud og giver mig en smule gåsehud. Jeg smiler roligt og nikker så."Tag den der", siger han og peger på en ret. Jeg ser næsten ikke på hvad han peger på, jeg nikker blot og klapper så kortet sammen. De andre er også færdige nu og har en samtale igen, jeg lytter lidt med, men da jeg ikke forstår en dyt af hvad de taler om stopper jeg med at lytte. "Har I fundet ud af hvad i skal have?", spørger en ung tjener som er kommet hen til vores bord, det er kun Zayn og jeg som får øje på hende, de andre snakker stadig. "Ja, det har vi vist", svarer Zayn og rømmer sig kort. De andre stopper med at snakke og fortæller hvad de skal have. Det bliver min tur og jeg er hjælpeløs, igen. Jeg ser bedene på Zayn. Han opfatter åbenbart min håbløshed og bestiller for os begge to. "Tak, igen", siger jeg og tager en tår af mit vand. "Det var så lidt", siger han frisk og piller lidt ved duen. "Jeg smutter lige i to minutter okay?", siger han og rejser sig op. Jeg følger ham med mit blik hele vejen ud af restauranten før jeg vender hovedet mod de andre. Jeg får øjenkontakt med Penn. "Han skulle ud og ryge", svarer hun og smiler. Jeg nikker og ser ned på bordet. Det er vel en meget normal ting at ryge. Jeg kender bare ikke så mange som ryger, men på den anden side har jeg heller ikke den store omgangskreds. "Jeg tror lige jeg går ud og trækker lidt luft", siger jeg og rejser mig op. Penn og Harry er de eneste som ser på mig, Penn smiler stort, men Harry ser lidt mere pigesur ud. Jeg skubber stolen ind og går hen mod døren. Lige da jeg åbner døren træder Zayn ind. Han ser lidt forvirret på mig, men bryder så ud i et stort smil. "Skal jeg gå med ud?", spørger han og hviler sig op ad døren. "Det behøver du ikke", svarer jeg høfligt og går udenfor. Han står stadig op ad den anden dør og ser på mig. "Men det vil jeg gerne", svarer han mens han ler en smule. Vi slår os ned på træbænken foran restauranten, ingen af os siger noget i starten, vi sidder bare og slapper af. Det er faktisk ret afslappende. "Så Penn og dig er kusiner var?", siger han. Jeg kan godt mærke at han prøver at få en samtale startet. "Jep", svarer jeg og skyder skuldrene lidt op. "Det skulle man ellers ikke tro", siger han og ser frem. Jeg ser på ham og løfter ubevidst mit ene øjenbryn. "Hvorfor ikke?", siger jeg en smule skeptisk. Han ser på mig og bemærker mit skeptiske tonefald. "Fordi, Penn kan være en smule snobbet, forkælet, flabet og irriterende", jeg trækker en smule på smilebåndet. "Og selvom jeg ikke kender dig det mindste, så kan jeg allerede se at du er ingen af delene", fortsætter han. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, som sagt er jeg ikke god til at få komplimenter, da jeg aldrig får nogle. Jeg klør mig en smule i nakken og ser så frem, hvorfor er jeg så fandens genert? "Tak Zayn", siger jeg endelig og ser på ham. Det er først nu jeg ser ham ordentlig i øjnene, han har utrolig smukke brune øjne. "Any time, skal vi gå ind?", siger han og rejser sig op."Jep", svarer jeg og rejser mig op. Vi går indenfor og sætter ved os ved bordet roligt, men ikke ubemærket. Alle ved vores bord stirre på os, der er en del blandede blikke, men jeg lægger igen mest mærke til Penn og Harrys blikke. Penn smiler stadig og puffer en smule til Harry med skulderen. Harry vågner op fra sin lille trance og ser ned på hans mad. I mens vi har været ude og snakke er maden åbenbart kommet. Jeg ser ned på min tallerken med mad og smiler så. Det ser lækkert ud, så jeg starter med at spise før de andre, men jeg er til gengæld også den sidste som bliver færdig med at spise...  

Kapitlet er ikke rettet for fejl og mangler, da jeg skal til skriftlig matematik imorgen, men jeg håber det går :-D Ønsk mig held og lykke, jeg får brug for det.... 

-Much love Cecilie :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...