That summer ♥

We all had that summer romance. It's wonderful, fantastic, liberating and lovely, but will it last and will it be remembered?

Emma er en normal, kedelig, nørdet og genert pige. Hun har sommerferie og har ikke noget planlagt, men det bliver hurtigt ændret. Læs med og find ud af det!

7Likes
11Kommentarer
2108Visninger
AA

4. ~~~3

 

¸.•♥•.¸¸.•♥•  •♥•.¸¸.•♥•.¸¸.•♥•.¸¸.•♥•  •♥•.¸¸.•♥•.¸

 

”Vi ses på mandag!” råber Penn inden hun bakker ud af vores indkørsel og kører af sted. Jeg går op til vores hoveddør og trækker i dørhåndtaget, men der er låst. Mine forældre er nok stadig hjemme ved Penn, og det er mit tøj og mine briller også. Jeg finder reservenøglen i den plante som hænger på væggen. Jeg fisker min mobil op ad min lomme og sender en sms til Penn om at hun skal huske mine ting. Jeg har et par andre briller, et par reserve briller. Jeg låser mig ind og smider mine sko i entreen. Jeg går ovenpå og ind på mit værelse. Jeg havde lidt travlt til morges så jeg nåede ikke at rede min seng eller trække gardiner fra. Mit værelse er ryddet og pænt, det er meget kedeligt og enkelt. Et skab, en seng, et skrivebord. Men det jeg elsker allermest er min sideplads i vindueskarmen, utallige nætter har jeg siddet der og set på nattehimlen. I et hårdt træk får jeg gardiner væk og lyset strømmer ind i det ellers så mørke værelse. Mit vindue knirker en smule da jeg åbner det, en dejlig sommerbrise kommer ind i værelset og frisker det lidt op. Jeg finder min computer frem og logger ind, jeg sætter noget musik på og skifter til nattøj. Penns tøj ligger jeg pænt sammen i en bunke og sætter mig på sengen med min computer. Egentlig kan jeg godt lide det tøj som Penn fandt til mig, jeg ejer bare ikke noget selv. Efter lidt tid hvor jeg har surfet lidt rundt går jeg ind på en hjemmeside hvor de sælger tøj online. De har nogle søde kjoler, ligesom den Penn gav mig på. De har også søde bluser, shorts, bukser, halskæder og jeg kan blive ved. Min pung lå ved siden af min seng og jeg kan ikke lade vær med at skule til den, det er så fristende at finde mit dankort frem og købe tøjet. Det er ikke fordi jeg mangler penge, jeg har stadig mine penge fra dengang jeg arbejdede i kiosk. Jeg bider mig en smule i læben og tænker på livet løs, skal jeg købe det eller ej? Jeg kan godt bruge noget nyt tøj, det skader i hvert fald aldrig. En sidste gang ser jeg på tøjet og lægger det i ind indkøbskurven. Jeg trykker på køb og taster numrene ind fra mit dankort. For en sikkerhedsskyld printer jeg et papir ud hvor der står hvad jeg har købt og hvornår det kommer. Jeg vil hellere være på den sikre side, hvis nu nået skulle gå galt. Der er 3-4 dages ventetid, så jeg får det søndag, hvilket passer godt med jeg skal af sted mandag. En svag biblyd kommer fra min telefon som ligger på mit skrivebord. Jeg lukker computeren sammen og går hen til skrivebordet. Det er en besked fra Penn. ’Det skal jeg nok, vi ses mandag! Love ya!’ jeg smiler lidt for mig selv og ligger så mobilen ned igen. Klokken er allerede halv tolv og mine forældre er stadig ikke kommet hjem. Når mine forældre og Penns forældre er sammen kan de snakke i flere dage, de plejer også at få lidt for meget at drikke. Så det ender næsten altid med at de er nød til at overnatte hos hinanden. Jeg hader når mine forældre ikke er hjemme, nok fordi jeg er enebarn og vores hus er så stort. Da jeg var tre år blev min mor gravid for anden gang og mine forældre var overlykkelige, men under fødslen gik der noget galt. Navlestrengen blev viklet rundt og barnets hals og de nåede ikke at få det ud inden det blev kvalt. De er aldrig rigtig kommet over det. Vi taler aldrig om hende, men jeg ved at de tænker på hende hver dag. Hendes tøj har vi stadig, det ligger i en papkasse som står oven på en hylde nede i kælderen. Jeg er nogle gange dernede og ser på det. Der er små kjoler i lyserød, små sko og machende sokker. De købte tøjet før hun blev født, lidt dumt hvis man spørger mig. Efter hun døde besluttede de sig for ikke at få flere børn.

For en sikkerhedsskyld går jeg nedenunder og låser alle døre og lukker alle vinduer. Jeg smider mig i min seng igen og trækker dynen over mig. Mit eget vindue kan jeg godt have åbent, det er varmt både indenfor og udenfor selvom mørket har lagt sig over os for lang tid siden. Egentlig kan jeg godt være stolt over mig selv. På en dag har jeg lært fem drenges navne, endda fem flotte drenges navne. Det er gået okay, bortset fra at jeg gjorde mig fuldstændig til grin over for dem. Hvis man ser bort fra det har det været en fantastisk dejlig dag. Efter lidt tid bliver jeg virkelig træt og før jeg ved af sover jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...