That summer ♥

We all had that summer romance. It's wonderful, fantastic, liberating and lovely, but will it last and will it be remembered?

Emma er en normal, kedelig, nørdet og genert pige. Hun har sommerferie og har ikke noget planlagt, men det bliver hurtigt ændret. Læs med og find ud af det!

7Likes
11Kommentarer
2128Visninger
AA

2. ~1

 

 

¸.•♥•.¸¸.•♥•  •♥•.¸¸.•♥•.¸¸.•♥•.¸

"Rupert, Anita og Emma!", udbryder min tante som åbner døren for os. Min mor og Anita krammer kort før hun lukker os ind i entreen. Vi hænger vores jakker og bliver fulgt videre igennem huset og udenfor. På deres kæmpe terrasse står der et havenes med en masse stole omkring med høner i. Bordet er dækket fint op, sikkert af tante Elisia. "Emma!", siger en begejstret stemme bag mig. Jeg vender mig om og krammer hurtigt personen, min kusine Penelope, men jeg kender hende bedst som Penn. Vi trækker os begge ud af krammet og ser på hinanden. Penn er flot som altid, hun har et par lyse slidte shorts på, en hvid gennemsigtig skjorte som er proppet lidt ned i hendes shorts, et par sorte solbriller som sidder på hendes hoved. Hendes lyse hår hænger løst og skinner smukt. "Hvor er det lang tid siden" siger jeg og træder lidt tilbage. Hun nikker og smiler stort. "Piger sæt jer der er mad!" beordre Elisia og resten af familien fordeler sig rundt omkring bordet. Jeg trækker en stol ud og ser rundt på maden, grillmad. Jeg skal lige til at slikke mig om munden da fadet med spareribsene bliver sat lige foran mig, men jeg lader dog vær. "Penelope, spis nu lidt kød", siger Eric, min fætter og Penns søster. Han rækker hende fadet med pølser på, hun ryster blot på hovedet, tager solbrillerne på og tager et brød på sin tallerken. Penn er model, en meget talentfuld en af slagsen. Det vil sige at hun sjældent spiser meget mad, ikke på den sygelige måde, men det er heller ikke godt for hende. Mig derimod er modsætningen til Penn. Penn er stilet, smuk, populær, model, høj og slank. Jeg er nørdet, genert, alt andet en model, en mellemting af lav og høj og tyk og tynd. Vi er begge to atten år. Og selvom vi er så forskellige, er vi alligevel så ens.  Penn smider sig på sin kæmpe drømmeseng da vi koner ind på hendes værelse. Jeg går hen til vinduet og åbner det og ser ud. "Skal du så noget i den her ferie?", spørger Penn. Jeg vender mig om og ser dumt på hende. "Nej Penn, jeg tror bare jeg skal læse", svarer jeg og sætter mig i en pileflets stol. "Ej kom nu Emm! Du skal ikke bruge hele din sommerferie på at side inde på dit støvede gamle værelse og læse i en eller anden dum bog", siger hun og lægger hovedet lidt på skrå. Det lyder ret kedeligt, men efter sommerferien skal jeg i skole igen. Og jeg hader at være uforberedt. "Du er atten! Du har sommerferie og England er fyldt med lækre drenge!", siger hun og rejser sig op. Hun gær hen til sit klædeskab og åbner det op, efter lidt tid hiver hun noget ud og kaster det hen til mig. "Gå ind og skift!" beordre hun og peger hen på en dør, døren ud til hendes eget badeværelse. Jeg skal til at protestere, men hun kommer mig i forkøbet. "Nu", siger hun, lukker lågerne i og sætter sig igen på sengen. Jeg sukker højlydt inden jeg rejser mig og går ud på badeværelset. Jeg sætter mig på gulvet med tøjbunken og spreder tøjet ud. Det er helt vildt flot, noget som jeg aldrig vil gå med. "Er du færdig?", spørger Penn og banker på døren. Jeg ser i spejlet og bider mig i læben. "Mhhh" svarer jeg og låser døren op. Hun smiler tilfreds og går ind på badeværelset. Hun hiver min elastik ud af min fletning og pjusker mit hår lidt. Hun tager sine solbriller af og sætter dem i mit hår. "Hvad skal vi?", spørger jeg lettere usikkert og ser på hende i spejlet. Hun fnidder en lille taske frem fra en skuffe og hiver en mascara frem. "Du skal bare møde et par af mine gode venner", svarer hun og smiler skævt. "Luk dine øjne, jeg lover at jeg ikke putter så meget på, det behøver du ikke", siger hun og tager lidt mascara på mine øjenvipper. Jeg har stadig lukkede øjne da hun fletter mit hår og sætter det op. "Så er du klar", siger hun. Jeg spærre øjnene op og ser på mig selv, det ligner ikke mig, men det er mig. Jeg har en sød sommerkjole på med et blomstermønster, et mørkebrunt bælte rundt om livet, et par lysbrune gladiator sanddaler og et par søde øreringene. Hun rynker sine bryn og ser skeptisk på mig, hvad nu? Forsigtigt tager hun fat og mine briller og tager dem af. ”Penn, nu kan jeg jo ikke se særlig godt” siger jeg irriteret og sukker. Jeg kan godt undvære mine briller, men jeg fortrækker at have dem på. ”Du skal nok klarer dig, det er jo ikke fordi du er blind” svarer hun og smiler stort. Jeg undlader at protestere mere da jeg udmærkede godt ved at hun alligevel i sidste ende vil vinde den diskussion.  Hun ligger et svagt lag lyserødt lipgloss på som prikken over i'et. "Tak Penn", siger jeg stille og krammer hende. "Anytime honey", siger hun. "Hvad så nu?", spørger jeg. Vi går ud af badeværelset og ud af hendes værelse. "Nu fortæller vi vores forældre at vi kører en lille tur", svarer hun på vej ned af trappen. Penn har kørekort, noget jeg ikke har taget mig sammen til at tage. Vi går ud på terrassen, men vores forældre lægger overhovedet ikke mærke til os. De har en meget interessant samtale kørende om den nye havetraktor min far lige har købt til halv pris. "Undskyld at jeg afbryder jeres så ellers spænende samtale, men Emm og jeg kører en tur", siger Penn og får deres opmærksomhed. Jeg fniser lidt over hendes uforskammede tone."Det er i orden piger, hyg jer og kør pænt", svarer min mor og smiler. Jeg mimer hende et tak før Penn trækker mig ned af terrassen og om foran huset hvor hendes bil står. Det er en hvid Wolksvagen Beetle, med lædersæder og et tag som kan rulles op og ned. Vi sætter os ind i bilen. I mens jeg tager min sele på tænder Penn for radioen og skruer højt op. Hun tænder motoren og kører ud. "Penn din sele!", jeg er nød til at råbe da musikken er for høj. Hun sender mig et smil og ser sig så over skulderen. "Pis", mumler hun og drejer ind til siden og holder stille. Jeg vender mig rundt i sædet og ser bagud. En politibil holder ind bagved os og en betjent træder ud. Jeg ser panisk på Penn, men hun ser helt afslappet ud. "Er der et problem Hr. Betjent?", spørger Penn da betjenten kommer hen til bilen. Han vidst i tyverne. "Kørekort tak", siger han og tager sine sorte solbriller af. Han ser nærmere på Penn mens hun leder i sin taske. "Værsgo", siger hun en anelse flirtende. Typisk hende. "Penelope Henderson, atten år", siger han, Penn nikker og smiler sødt. Hvad man ikke gør for at slippe for en bøde. "Det er et utrolig godt billede af dem Miss. Henderson", siger han og giver Penn kortet igen. Jeg er nød til at holde en hånd oppe for min hånd for ikke at fnise hysterisk. "Mange tak!", siger Penn og ligger kortet tilbage i sin taske. Først der ligger betjenten mørke til mig, jeg har siddet på sidelinjen hele tiden og fulgt med. Han smiler forsigtigt og ser igen på Penn. "Men sæt farten ned en anden gang og husk selen", siger han i en mere alvorlig tone. "Tak, det vil jeg huske!”, siger Penn, starter motoren og kører ud igen. Vi ser kort på hinanden og begynder så at grine. "Det virkede!", siger jeg og ryster svagt på hovedet. "Jeg fatter det ikke, sådan noget sker kun i film!", svarer hun og griner igen. Taget er nede så vores hår blæser vildt frem og tilbage. Penn skruer højere op for musikken og begynder at synge med, jeg kender sangen, men jeg er ikke nogen sangfugl. Det er Milkshake med Kelis, en gammel sang. Den minder mig om dengang vi var seksten, Penn og nogle af hendes veninder havde arrangeret en bil vask, hvor de havde korte shorts og bikini overdel på for at samle penge ind til skolens årlige fest. Hun havde fortalt hvordan hendes kæreste Josh var blevet pissesur og havde sagt at hendes opførelses var al for vulgær, Penn slog op med ham efter det.  Penn parkerer bilen og ser på mig med et smil. Hun kan godt se jeg er nervøs, jeg er ikke van til at møde nye mennesker. "Bare vær dig selv, de vil elske dig Emm!", siger hun og kysser på mig kinden. Det er let nok for hende at sige. Vi går ud af bilen og smækker dørene. Vi går hen til en dør og Penn trykker på en knap. ”Hvem er det?”, lyder en stemme igen en højtaler. Jeg træder et skridt tilbage og betragter bygningen. ”Lou det er Penn, åben op”, svarer Penn. Jeg ser igen på hende. ”Penn hvem?”, lyder det igen. Penn sukker irriteret og hamre på døren med sin fod. ”Du får så mange tæv du gør”, siger hun og prøver at virke truende. ”Uhadada var!”, siger personen som åbenbart hedder Lou? Der lyder et lille klik fra døren. Penn tager fat om håndtaget og skubber døren op. Vi går indenfor og døren lukker bag os. ”Penn er du sikker på at jeg godt må komme med?”, spørger jeg usikkert og ser rundt. ”Selvfølgelig er jeg det Emms, slap af”, siger hun og smiler. Jeg nikker, men jeg er stadig ikke sikker. Vi går op af trappen og kommer op til en lang gang med seks døre, men kun en af dem er åben. Penn styrter hen til den og løber indenfor. Jeg kan hører hende hvine og nogle drenge grin. Jeg går tøvende og langsomt hen til den åbne dør og kigger ind. Penn er ved at kramme en dreng og omkring dem står fire andre drenge og griner. De lægger ikke mærke til mig før jeg vælger at læne mig op ad væggen, men jeg formår at miste balancen og vælte til siden lige ned i et bord der står der. Bordet vælter og den blomsterkande der står ovenpå falder ned og bliver smadret. Sikke en entre jeg får lavet. Jeg kommer på en eller anden måde ind under bordet så det vælter over mig. Før jeg ved af det er bordet fjernet og der sidder en dreng ved siden af mig. En dreng med smukke grønne øjne og en ansigt indrammet af store brune krøller. Jeg er lige ved at række ud efter hans ansigt og røre ved det, men jeg lader selvfølgeligt vær. Drengen rømmer sig og retter mig op. ”Er du okay?”, spørger han og smiler stille. Jeg nikker og smiler lidt akavet. Gud hvor er det her pinligt! Det er så typisk mig. ”Det var noget af et styrt du lavede”, siger han og griner lidt. Bag ved os griner Penn og de andre drenge, men jeg lægger ikke rigtig mærke til det, jeg ser blot ind i hans smukke øjne. Jeg bider mig i min underlæbe og ser så ned, smooth done Emma. Jeg ser op, han smiler sødt til mig. ”Er i to færdige?”, siger Penn en smule irriteret. Drengen vender sig om og går hen til resten af flokken. Penn sender drengen et koldt blik. Han ryster bare på hovedet og stiller sig ved siden af en dreng med lyst hår og smukke blå øjne. ”Emm, det her er mine gode venner”, siger Penn og smiler strålende. ”Det her er Louis”, siger hun og peger på en dreng ved siden af hende. Jeg ser på ham og smiler forsigtigt. ”Zayn”, siger hun og peger på endnu en dreng. ”Liam, Niall og Harry”, siger hun mens hun peger på de forskellige drenge. Jeg ser grundigt på dem, jeg er ekstrem dårlig til at huske navne. Jeg kan dog sagtens huske drengen med de smukke grønne øjne, Harry. ”Drenge, det her er min kusine Emma. Men jeg kalder hende Emm for det er lettere”, siger Penn og peger på mig som hun har gjort ved de andre. ”Hej Emma, det er rart at møde dig”, siger en af drengene hvis navn jeg allerede har glemt, flot. Han rækker mig hånd og jeg trykker den blidt mens jeg ser ham i øjnene. ”Det er Liam”, siger Penn bag ham, hun kender mig alt for godt. ”Hej Liam”, siger jeg og smiler undskyldende. Han nikker og træder tilbage så de andre kan hilse på mig. ”Så hvad nu?”, spørger…… Niall tror jeg han hedder. ”Vi kunne tage ud og bowle!”, siger en, jeg er ikke sikker på hvad han hedder, men han har brunt hår som er strøget til den ene side. ”Uhhh ja!”, siger Penn og klapper i sine hænder. Jeg rynker let på brynene, jeg er ikke den store bowler. Penn ser åbenbart at jeg er lidt skeptisk for hun kommer hen til mig og tager fat om mine hænder mens hun trækker med ud af lejligheden. ”Kom nu Emm, det bliver sjovt!”, siger hun inden vi går ned af trapperne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...