Smile Again {JongKey}

Key er en vampyr i hans bedste alder, alligevel er der ikke mange der har set et smil sprede sig over hans læber. Men en dag møder han den ældre, men legesyge, varulv Jonghyun. Og af en eller anden grund, vil Jonghyun ikke lade Key være. Hvorfor er Jonghyun så opsat på at få smilet tilbage på Key?

32Likes
28Kommentarer
2818Visninger
AA

2. The bet... [Jonghyuns P.O.V]

Da jeg trådte ud af gyden, der adskillede klubben Black Phantom, fra resten af gaden, kunne jeg tydeligt se det oplyste neonskilt, som kraftigt lyste op. Jeg spildte ikke tid på at stille mig i kø, men marcherede beslutsomt forbi dem alle, mens jeg kunne høre en del fornærmelser. Jeg stoppede først op ved dørmanden, Siwon, en gammel ven, som hurtigt lukkede mig ind, uden yderligere spørgsmål eller betaling.

”Jeg giver en omgang” udbrød Minho, en gammel ven og en del af koblet nu. Han havde lige fuldført sin forvandling, ved sidste fuldmåne, uden den mindste komplikationer, det skulle fejres. Vores ulvekoble har gennem flere generationer gået i arv fra far til søn, og i nogle tilfælde endda til enkelte kvinder. Hver familie har kun en søn i ulvekoblet, den førstefødte. Vi har visse regler og love, som ikke gælder for det almindelige menneske, eller nogen anden skabning fra mørket. Hvis disse regler og love ikke overholdes, medførte det døden for den enkelt ulv, i værste tilfælde, hele familien ulven nedstammer fra.

De andre udbrød hurtigt begejstret tilråb, indtil Minho tilføjede ”På en betingelse”. Selvfølgelig var der en hage, sådan er det altid med Minho. Noget for noget. ”Hvad?!” udbrød de utålmodigt, mens de begyndte at slå ud efter ham, så han kunne snakke hurtigere. ”Jjong, skal pisse lille Dracula derover af. Sætte lidt gang i festen hvis i forstår?” sagde han med et smil, og kiggede hen mod vampyren, som sad for sig selv henne i hjørnet. Kim Kibum. Han var kendt her på egnen for sin bizarre måde at leve på, for ikke at nævne hans kaldenavn. Key. Holder sig for sig selv, ignorere alt og alle, ja, rygtet siger endda at han ikke har smilet de sidste mange år, og for en vampyr, er det mange!

”Ani… det er imod reglerne!” svarede jeg hårdt, men kunne ikke lade være med at kigge på vampyren nu og da. ”Kom nu, du er jo fristet” mumlede Minho, og skubbede et glas øl hen over bordet. Mit blik flakkede skiftevis mellem glasset og vampyren. Hvad var det værste der kunne ske? ”Fint, jeg gør det” mumlede jeg, og de begyndte at snakke begejstret sammen på tværs, indtil jeg med et smørret grin sagde ”På en betingelse”.

”Hvad?! Ani, du kan ikke stille betingelser, når du får et fad øl, som belønning bagefter!” udbrød de alle i munden på hinanden, men alligevel var det den yngste af os, som kunne høres tydeligst. Minho. ”Hvad er din betingelse?” spurgte han med et grin. Jeg behøvede ikke at åbne munden for at fortælle ham det, Minho vidste det allerede. Det var en ulveting mellem ham og mig, som ingen af de andre ved bordet besad. De kiggede skiftevis mellem Minho og jeg, men ingen af os sagde noget. ”Deal” mumlede han, og et smil bredte sig over vores begges læber. ”Hvad var det?!” udbrød de nysgerrigt, men jeg ignorerede dem og rejste mig op. På vej hen mod vampyren.

Jeg marcherede med hurtige, beslutsomme skridt hen til Kim Kibums bord, hvor han sad og drak for sig selv. At drikke for sig selv, noget af det mest ydmygende en mand kan udsættes for. Han må da have skabt nogen bekendtskaber gennem årene, men hvorfor i alverden drikker han så for sig selv? Mit blik hvilede på hans blege ansigt, med de mørkeste øjne jeg nogensinde havde set. Hans bleghed, gjorde hans øjne, mørkere end hvad de i virkeligheden var, men det er vel sådan for alle vampyrer, ikke? Jeg studerede hans ansigt nøje, indtil han kiggede op og vi fik øjenkontakt.

Hans intense blik, som holdte mit fast. Jeg kunne ikke fjerne mit blik fra hans, om jeg så selv ville. Der var bare noget over hans øjne, de virkede… fredfyldte? Ensomhed? Det var ikke ensomhed, det var kun en lille del af det, der er noget han ikke fortæller folk. Noget hans mørke, hypnotiserende, øjne afsløre. De afslører en del af ham. 

____________________________________________________________________________________________

Dette er så første kapitel fra os, vi håber i kan lide det :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...