Kærlighedens stalker.

Jessy James er en helt almindelig kvinde i New York, som arbejder på et krisecenter. Men hvad gør hun, når hun bliver taget af en mystisk fremmed, som også har været i hendes drømme de sidste mange gange. Vil hun kunne klare det. Og hvordan vil den fremmede reagere på hendes kærlighedsliv.

4Likes
7Kommentarer
1323Visninger
AA

5. Panik

Som et lyn flyver Michaels hånd og holder mig for munden, for at stilne lyden. Jeg begynder at ryste, og kæmper for at fjerne ham fra mig, men til ingen verdens nytte. Med den frie hånd tager han begge mine hænder, og holder dem over mit hoved. Hans greb er hårdt, og mine arme begynder så småt at gøre ondt. "Shh", hvisler han mod mig. "Jeg gør dig ikke noget min kære, i hvertfald ikke i dag. Jeg fjerner min hånd fra din mund, hvis du lover, at du ikke siger en lyd". Jeg nikker, ønsker bare at han også fjerner grebet fra mine arme. Michael fjerner langsomt hånden for min mund, og selvom panikken raser i mig, siger jeg ikke en lyd. Michael smiler tilfreds ned på mig. "Sådan skal det være. Nu fjerner jeg mit greb om dine hænder, men du må love mig ikke at flygte lige efter". Jeg nikker igen, ønsker bare at han fjerner sig fra mig. Han løsner langsomt grebet, studerer mig for at se om jeg holder ord, men jeg ligger musestille.  Han slipper helt og fjerner sig fra mig. Jeg ligger dog stadigvæk i sengen. Bange for hvad han vil gøre. Han sætter sig på kanten af sengen og kærtegner mine ben. Med det samme rykker jeg benene væk, og placerer mig selv i fosterstilling. Kigger væk fra ham. Han tøver og rejser sig op. Jeg kigger stadig væk. "Dette, min kære, er dit værelse indtil videre". Jeg har købt alt hvad du behøver. Tøj, sminke, smykker og selvfølgelig flot undertøj". Jeg kan mærke kuldegysningerne ned ad ryggen. Sindssyge idiot. "Hvis der er noget, du mangler, så sig til, så skal jeg nok købe det til dig". "Det eneste, jeg ønsker, er at du slipper mig fri", siger jeg med svag stemme. Jeg kan høre Michael trække vejret tungt. "Det kan desværre ikke lade sig gøre, siger Michael med en rolig stemme. Jeg har bragt dig her for at du kan være sammen med mig for evigt. Hvorfor skulle jeg slippe dig fri?". Jeg kan mærke tårerne og vreden presse sig på. Jeg rejser mig op i sengen og ser på ham. Han smiler venligt til mig, som om alting er okay. Med et vælter vreden over mig. "Hvad fanden bilder du dig ind din sindssyge idiot. Slip mig fri. Jeg vil hjem. Du er en psykopat". Jeg råber alt hvad jeg kan, og ignorerer min tørre hals. Michael begynder at gå hen med døren. "Du er udkørt min skat. Det er derfor, du reagerer sådan, så jeg bliver ikke stødt over dine ord. Jeg lader dig sove, og giver dig morgenmad imorgen". Han åbner døren, og ser på mig en sidste gang. "Jeg ville egentlig have sovet ved dig, men det må jeg nok vente med". Han går ud og lukker døren, og jeg kan høre døren blive låst, og fodtrin, der går ned ad trappen. Jeg hopper ud af sengen, og stormer hen med døren. Prøver alt for at slå døren op, men uden held. Med et kommer panikken igen. "Luk mig ud, skriger jeg, mens tårerne falder. Luk mig ud. Jeg vil hjem. Jeg vil ikke være her. Vær nu sød og luk mig ud. Kom nu". Jeg banker hårdt på døren og skriger hysterisk. Hjertet banker i mit bryst, og panikken borer sig i min krop. Jeg opgiver og flyder ned på gulvet, mens jeg stadig græder hysterisk. Tårerne vil ingen ende tage. Jeg kan ikke høre ham. Jeg begynder at tænke på mit liv inden denne hændelse. Jeg tænker på mit arbejde, jeg tænker på hvordan jeg havde tænkt så dårligt om Tanya. Tænkt på det hektiske liv, som jeg elskede. Tænker på hvor dejligt mit liv var inden Michael var brast ind. Inden Michael havde ødelagt det hele. Jeg kan mærke udmattelsen overmande mig, og med et falder jeg i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...