Kærlighedens stalker.

Jessy James er en helt almindelig kvinde i New York, som arbejder på et krisecenter. Men hvad gør hun, når hun bliver taget af en mystisk fremmed, som også har været i hendes drømme de sidste mange gange. Vil hun kunne klare det. Og hvordan vil den fremmede reagere på hendes kærlighedsliv.

4Likes
7Kommentarer
1336Visninger
AA

3. Forfulgt

 

 

Det er mørkt udenfor. Reklamelysene er begyndt at tænde udenfor og på gaden dukker mystiske personer op fra deres skjul. Jeg kan høre min mave rumle grusomt. Ekstra arbejde, tænker jeg og sparker til en sodavandsdåse på vejen ud. Hvorfor skulle den dumme Tanya lige spørge mig? Hvorfor ikke nogle andre? Bare fordi hun skal hen og have farvet sit klamme fedtede leverpostejfarvede hår, fordi hun så et gråt hår. Så slap da lige lidt af. Jeg er lige ved at gå ind i en, men når lige at redde den. Der er et lille stykke hen til parkeringspladsen, men det er helt fint. Jeg plejer at nyde turen. Se hvordan andre mennesker styrter frem og tilbage for at nå det de skal. At høre politiets sirener og mænds råben i de skumle kvarterer. Men lige nu nyder jeg slet ikke turen. Jeg føler mig overvåget. Føler mig forfulgt af en, som ikke skal komme tættere på mig. Med et husker jeg manden. Manden, som sagde at han ville tage mig i aften. Manden, som kan ændre hele mit liv. Jeg kan mærke mit hjerte banke hurtigere og jeg begynder at løbe, selvom jeg har højhælede på. Jeg kan ikke høre nogle fodtrin løbe efter mig, men jeg tør ikke vende mig om. Jeg farer afsted og skubber til nogle forbipasserende, som bander efter mig, men jeg ignorerer det. Jeg vil bare ind i min bil hurtigt og væk herfra. Hjem til min sikre lejlighed. Jeg finder min bilnøgle i min håndtaske og ænser ikke at noget ryger ud af det. Noget vigtigt. Noget dyrebart. Noget, der ikke kan erstattes. Jeg når hen til parkeringspladsen og finder min bil. Den står og venter på mig. Venter på at komme igang. Jeg låser den op og sætter mig ind og tænder for den. Jeg puster stille ud af lettelse over at vide at jeg sidder i min bil. På vej til at køre. Men den starter ikke. Gider ikke at køre. Panikken tager et fat tag om mig. Jeg prøver igen og igen, men den gider ikke. Jeg stiger ud af den og sparker til den. " Du hjælper mig ikke, råber jeg i raseri og angst. Lige nu hvor jeg har mest brug for at komme væk". Jeg kigger op og ser manden over på den anden gade. Han går hen mod mig med en hvid våd klud i hånden. Jeg skriger og løber for at finde en udvej. Jeg vil ikke væk. Jeg vil blive her. Jeg vil ikke med ham. Han kommer nærmere og nærmere. Jeg kan høre hans fodtrin og stønnen. Jeg kan huske fra drømmen at han er hurtigere end jeg er. Jeg sparker mine sko af og kaster dem efter ham. Jeg kan høre at en af dem rammer ham, men jeg løber bare. Løber ud på gaden og hen til parken. Efter noget tid kan jeg se lågen. Jeg jubler, selvom manden stadig følger efter mig. Jeg gemmer mig i buskene, tænker jeg. Der vil han næppe finde mig. Pludselig mærker jeg noget skarpt under mine fødder og kan mærke blodet begynde at sive ud af såerne. Jeg prøver at løbe, men det gør mere og mere ondt. Jeg kan høre at manden nærmer sig mere og mere. Tårerne falder ned af mine kinder. Jeg kan ikke skjule dem mere. Jeg har lyst til at råbe til ham, at han skal lade mig være, men med et får jeg kluden over min mund. Jeg kæmper mod ham. Slår og sparker ham, men han hiver mig bare ind i en gyde og holder mig op af en væg fyldt med grafitti. Jeg kan mærke mine øjenlåg blive tungere og tungere. "Shhh, hvisker han lige ved mit øre og kysser min øreflip. Der er ingenting at være bange for. Når du vågner, er du i paradis". Jeg klynker og prøver med mine sidste kræfter at få ham væk. Pludselig bliver alt mørkt omkring mig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...