Kærlighedens stalker.

Jessy James er en helt almindelig kvinde i New York, som arbejder på et krisecenter. Men hvad gør hun, når hun bliver taget af en mystisk fremmed, som også har været i hendes drømme de sidste mange gange. Vil hun kunne klare det. Og hvordan vil den fremmede reagere på hendes kærlighedsliv.

4Likes
7Kommentarer
1130Visninger
AA

1. Mareridtet.

 

Mørke. Man kan ikke se noget. Ikke mærke noget. Ikke lugte noget. Jeg vil væk herfra. Der er noget, der gør mig utryg. Men ved ikke, hvad eller hvem det er. Jeg prøver at løbe, men mine ben vil ikke lystre. De ryster, som om de ved hvad der venter mig. Jeg falder, så lang jeg er, ned på noget hårdt. Jeg prøver at rejse mig op, men der er noget eller nogen, der holder mig nede. Pludselig kan jeg mærke nogen rejse sig og hive mig op til sig. Personen skubber mig ind til sig og snuser til mit hår.  Jeg stivner. Der er noget ved personen, som gør at jeg vil væk, selvom jeg ikke kan se noget og ikke mærke andres nærvær. Jeg prøver at skubbe mig væk fra personen. Jeg kan mærke at personenen spænder sine armmuskler, som har at fast greb om mine tynde arme. Jeg har en mistanke om, at personen er en mand. "Tag det roligt Jessy, siger manden beroligende ved mit øre. Jeg gør dig ikke noget. Jeg vil bare gerne have dig ved mig". Jeg presser så hårdt væk fra ham, som overhovedet muligt, men han strammer sit greb, så det næsten er lige før han brækker mine arme midt over. "Slip mig. Hvor kender du mit navn fra? Jeg vil væk herfra. Få lyset til at komme. Hvem er du?". Manden griner, men giver ikke slip. "Du er en stædig kvinde. Men det er lige den slags kvinder, som jeg elsker. Mit navn er Michael, men du kan kalde mig elskede for du er min. Min brud. Vi skal være sammen for evigt. Det er derfor, jeg kender dit navn?. Jeg kan mærke adrenalinen pumpe rundt i min krop. Jeg kan umuligt få mig selv til at slappe af. "Du er sindssyg. Det er en drøm. Lige om lidt vågner jeg og så vil jeg have glemt alt om dig". "Nå tror du det", siger Michael drillende og fløjter tre gange. Med et tændes lyset. Michael kigger på mig med et mærkeligt blik. Et blik, der kigger på ens elskede. Jeg er ved at brække mig. Han har langt lyst krøllet hår og lidt for meget brun. Han har en t-shirt på og nogle shorts. Han ser ud til at være på min alder. Jeg kan se musklerne under hans t-shirt. Engang ville jeg have frydet mig over det og hurtigt spurgt ham ud, men jeg havde set ham før. Jeg kunne pludselig mærke en vrede stige op i mig. Der var noget ved den mand, der havde gjort mig vred. "Kan du huske det", siger Michael og rører ved mit hår. Jeg bakker væk, men han tager fat om nakken på mig og holder mig tilbage, så han kan kærtegne mit ansigt. "Det  var den dag, hvor jeg ville have taget dig med til et dejligt sted for kun os to". Med et husker jeg det.  Det var ikke så lang tid siden. Em uge eller to. Jeg havde gået en tur i parken og med et var han sprunget frem og taget fat i mig, mens han hviskede at han var kommet for at redde mig fra dette sted- Jeg havde skreget efter hjælp, som gjorde at han måtte nødt til at flygte. Jeg presser mine fingre sammen til knytnæver og slår hårrdt ud mod hans brystkasse. Han ømmer sig, men griner og presser mig ned mod jorden. Jeg spræller med benene og armene for at få ham væk, men han er stærkere. " ´Jeg kommer snart og tager dig med. Du vil vide, når jeg kommer. Men skal vi ikke nyde natten. Her , hvor det eneste vi kommer til at opleve er hinandens kærlighed". Jeg skriger, men Michael holder en hånd for min mund og kysser mig kraftigt overalt. Jeg kan mærke mit hjerte hamre. Mine tanker flyver gennem mit hoved. Han tager god tid. Kommer med bemærkninger, som får mig til at kaste op. Jeg kan mærke at han lyner mine bukser ned. Panikken rammer mig. Jeg bider i hans hånd. Han fjerner sig fra mig og studerer sin blødende hånd. Jeg ser min chance for at komme væk. Rejser mig op, men han rejser sig også og løber efter mig. Jeg presser mine rystende ben til at løbe videre, men han er hurtigere end mig. Han tager fat om mit hår og trækker mig ned. Jeg skriger så højt jeg kan, selvom ingen er der. Han giver mig en lussing. Jeg føler mig svimmel. Kan mærke hans hænder overalt på min krop. Kærtegner alt, han kan få fingre i. Pludselig kan jeg høre hans lynlås blive lynet ned. Jeg slår ham så hårdt jeg kan, mens tårerne strømmer ned om mine kinder. Han griner og tager fat om mine arme og holder dem nede. Jeg skriger på hjælp. Med et vågner jeg med et sæt i min trygge og oplyste lejlighed af solens stråler.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...