Shake my world ~ One Direction.

17-årige Licca Sanchéz er arving af sine forældres luxus-campingplads 'Sénz Camping’, som hun også arbejder på i hverdagen. Samtidig drømmer hun om et liv, kun med det hun elsker – musik. Drømmen ser uvirkelig ud, indtil fem sangere tjekker ind i campingpladsens nok mest luksuriøse hytte. Vas happenin?

26Likes
26Kommentarer
3680Visninger
AA

3. ◊ Hola? ◊

Få minutter efter kunne jeg skimte den famøse sorte limousine komme kørende ind ad indkørslen. Jeg fandt mit store tandsmil frem, foldede hænderne på ryggen og stilte mig klar til at tage imod gæsterne. Paulo parkerede vanligt ved kantstenen, slukkede motoren, og skyndte sig om for at åbne døren. Han kom for sent, en af passagererne havde allerede åbnet.

”Wow!” Lød en sprød drengestemme inde fra bilen, mens der også lød flere beundrende gisp.

Jeg rynkede lidt undrende på brynene, men det var alligevel sådan de fleste reagerede. Her var flot.

Paulo så helt forkert og nervøs ud i hovedet, da begivenhederne havde taget en drejning han ikke var vant til. Han skyndte sig hurtigt at vise gæsterne ud ad bilen, og bad dem sætte deres kufferter på bagagevognen jeg stod med.

 

”Velkommen til Sénz Camping! Mit navn er Licca, og jeg er jeres guide her. Hvis i mangler noget, så er det mig i skal spørge.” Jeg smilede bredt til dem, som jeg plejede, hvorefter jeg spændte bagagevognen fast på golfbilen jeg var kørende i.Denne golfbil var blot lidt større af slagsen. Gæsterne viste sig at være fem fyre. Jeg kunne ikke genkende dem, men derfor kunne de jo sagtens være kendte. Det var normalt kun kendte, eller meget rige mennesker der boede her på pladsen.

Paulo viste drengene plads i golfbilen, hvorefter jeg satte den i gang, og kørte mod Paradiso. De sad og grinte og smalltalkede bag mig, mens jeg bare smilede skævt for mig selv. Der gik næsten kun et par minutter før vi nåede hytten. Drengene hoppede af med det samme, hvorefter de myldrede ind i huset. De opførte sig slet ikke om jeg var vant til, at mennesker her opførte sig, men det gjorde mig nu intet. De fik mig kun gang på gang til at fnise, med deres hoppen rundt over det hele.

Mens de så sig om satte jeg deres bagage ind i entréen, som vejede det intet. Jeg havde efterhånden prøvet det så mange gange før, at kufferter skulle være meget tunge før jeg fik problemer med dem.

Derefter gik jeg ind i stuen til dem. De havde allerede taget forskud på champagnen og bærene.

”I ser ud til at synes om området?” Min indøvede replik, der efterhånden var ren refleks, brød tavsheden.

”Ja da! Det er helt vildt!” Der lød spredte rosende ord fra drengene, hvorefter to af dem kom hen til mig.

”Vi har jo helt glemt at præsentere os!” Sagde de selvsikkert, og smilede.

De så ud til at forvente, at jeg supplerede dem, og allerede vidste hvem de var. Men det gjorde jeg ikke, og det var faktisk en anelse pinligt.

”Jeg er Zayn!” Sagde en mørkhåret, drenget fyr.

”Og jeg er Harry!” Sagde en anden, med stort krøllet hår.

”Louis her!” Halvråbte en tredje, mens han rodede lidt smilende i sit halvlange brune hår.

Jeg forsøgte at inprente mig deres kendetegn, samtidig med at de sagde deres navne.

”Og det der er Liam og Niall.” Grinede Harry, og pegede på en lyshåret mindre fyr, og endnu en mørkhåret fyr, der sad og delte deres begejstring over udsigten. De hørte tydeligvis ingenting, de var alt for optagede. Men det frydede mig jo kun, når gæsterne syntes godt om hvad de så her.

”- Men det ved du sikkert godt.” Sagde Harry selvsikkert, og så forventningsfuldt på mig.

Jeg skævede lidt ned. ”Øhm.. Det tror jeg ikke...?” Jeg trak lidt undskyldende på skuldrene.

Så smilede Louis, og kom mig til undsætning. ”Vi er bandet One Direction, fra x-factor, du ved.”

Drengenes store smil var blevet lidt mindre, da jeg ikke så mere bekendt ud ved dem end før. Men det forsvandt hurtigt igen, som dug fra solen.

”Og du hedder Licca...?” Fyren der vidst hed Zayn kom hen til mig.

”Licca Sanchéz.” Sagde jeg med et hurtigt smil, og lagde mærke til hans svage accent. ”Men jeg må forlade jer nu – jeg håber i vil nyde opholdet her på..” Begyndte jeg, hvorefter jeg blev afbrudt.

Niall sprang ind foran mig, og slog ud med armene. ”Hey Licca, ikke så stram i betrækket! Relaaaax.” Han satte hænderne på sine hofter, og så lidt striks ud, samtidig med at han ændrede stemmen til en helt dyb stemme der slet ikke passede til hans udseende. For sjov, selvfølgelig, det var tydeligt. Så grinte han – man kunne godt mærke på ham, at champagnen havde en hurtig virkning på specielt ham. Eller også var han bare altid sådan?

Jeg fniste lidt, og rystede på hovedet af ham. ”Som jeg sagde før, jeg håber i får et godt ophold her på Sénz, mit arbejdsnummer er kodet ind på fastnettelefonen, og i ringer bare hvis i mangler noget.”

Jeg smilede hurtigt til dem, hvorefter jeg drejede på hælen, og gik ud til døren. Jeg lagde ikke mærke til øjnene, der vilede på mig da jeg gik.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...