Shake my world ~ One Direction.

17-årige Licca Sanchéz er arving af sine forældres luxus-campingplads 'Sénz Camping’, som hun også arbejder på i hverdagen. Samtidig drømmer hun om et liv, kun med det hun elsker – musik. Drømmen ser uvirkelig ud, indtil fem sangere tjekker ind i campingpladsens nok mest luksuriøse hytte. Vas happenin?

26Likes
26Kommentarer
3700Visninger
AA

7. ◊ Dreams ◊

Da jeg havde spist morgenmad med drengene skulle de ud til et sted, hvor de skulle spille en slags privatkoncert. Derfor var jeg taget hjem til overetagen vi boede i. Jeg sad og så ud ad mit store tagvindue på værelset, med et drømmende blik. Jeg var helt i mine egne tanker:

Et enkelt spotlight lyser min skikkelse op. Mine øjne er lukket i, og mit ansigt er vendt en anelse nedad. Det giver en mystisk aura, og får spændingen i rummet til at stige. Publikums voldsomme larm får adrenalinen til at pumpe ud i mine årer, da jeg vender ansigtet op, åbner øjnene, og åbner munden. Teksten til sangen lyder højt og klart fra mine læber, og selvom der er nogle få tekniske stemmefejl, så er jeg ligeglad, og synger vidre..

Med det samme bankede det på døren, og jeg blev hurtigt vækket fra min drømmen. Min far stod i døren. ”Drengene er tilbage, Licca. Måske skulle du lige gå ned, og tjekke?” Hans stemme var striks. Selvom han jo sagde måske, vidste jeg, at det ikke var til at stille spørgsmålstegn til. Hurtigt kom jeg i arbejdstøjet, hvorefter jeg cyklede ned mod deres hytte.

Allerede et stykke derfra kunne jeg høre lyden af syngende stemmer. Først troede jeg, at de måske hørte høj musik. Det vidste sig, at det var dem selv der sang. Jeg stoppede ud for hytten, der hvor døren var, og stop lammet og lyttede. De var jo vildt gode! Mine drømme tog straks yderligere drejninger, mens jeg stod der, og jeg lagde slet ikke mærke til at sangen stoppede. Og at jeg blev gået i møde.

Pludseligt stod Liam lige foran mig. ”Hej Licca!” Lød hans energiske stemme, med den tydelige engelske accent.

Jeg rødmede lidt, og rystede overrasket på hovedet for at skubbe dagdrømmeriet fra mig. ”Hejsa.” Sagde jeg lidt forsigtigt, og rodede lidt i mit hår. ”Jeg.. hørte jer synge. Wauw, i er jo helt vildt gode!” Havde jeg ikke været så genert som jeg var, havde jeg fortsat sætningen, og sagt hvor meget jeg drømte om at blive som dem. Men det gjorde jeg ikke. Alligevel føltes det, som kunne Liam mærke det.

”Tak skal du have.” Sagde han, og grinte lidt beskedent. ”Ligesom du er.” Et bredt smil kom frem på hans læber, da jeg også begyndte at smile lidt genert.

”Ikke lige så god som jer, det vil jeg slet ikke tro på.” Sagde jeg hurtigt, og rystede på hovedet med blikket væk fra ham. Det føltes som slog mit indre kolbøtter, når han så på mig så lang tid af gangen. Hvad var det her?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...