Shake my world ~ One Direction.

17-årige Licca Sanchéz er arving af sine forældres luxus-campingplads 'Sénz Camping’, som hun også arbejder på i hverdagen. Samtidig drømmer hun om et liv, kun med det hun elsker – musik. Drømmen ser uvirkelig ud, indtil fem sangere tjekker ind i campingpladsens nok mest luksuriøse hytte. Vas happenin?

26Likes
26Kommentarer
3703Visninger
AA

9. ◊ Breakthrough ◊

Da jeg nåede hjem smed jeg cyklen op ad væggen, hvorefter jeg styrtede indenfor og op ad trapperne. Jeg var ved at falde på trinene flere gange, grundet farten. Da jeg endelig nåede værelset smækkede jeg døren i bag mig, og gik hen til mit skab. Forsigtigt åbnede jeg lågerne, og tog bøljen som min kjole hang på, ud. Kjolen så stadig helt ny ud, som den hang der. Fin og glat.

Da jeg havde fået den på gik jeg hen foran mit store spejl, der stod lænet op ad væggen. Jeg vendte og drejede mig et par gange, hvorefter jeg snurrede hurtigt omkring mig selv én gang, så kjolen bredte sig omkring mig. Jeg smilede for mig selv, mens jeg rodede lidt i mit store hår.

Kjolen var den samme blege grønne farve over det hele, bortset et råhvidt bælte der strammede den ind lige over hofterne. Derfra var den helt løs, og i flere smågennemsigtige lag, der udlignede hinanden, så den jo ikke var helt gennemsigtig. Derfor bredte den sig flot, når man snurrede rundt. På den øverste del af den sad der også små perler rundt omkring, som små fine detaljer. Den havde ingen stropper, men jeg havde altid et råhvidt, lidt gennemsigtigt og langt sjal på, når jeg havde den på. Jeg var ikke altid den største fan af alt for meget bar hud.

Drømmende så jeg ud ad vinduet, mens jeg børstede det lange, mørke hår igennem. Jeg vidste godt, at om fem minutter ville det se ud som før igen. Lidt tænksomt bed jeg mig i underlæben, mens jeg grublede over en måde at sætte det op på. Da jeg fik en idé skyndte jeg mig hen foran spejlet, tog et elastik jeg havde haft siddende omkring mit håndled, og satte mit hår op i en lidt høj hestehale. Ikke stram, bare sådan lidt tilfældig. Forsigtigt lirkede jeg nogle få pandehårs-slangekrøller fri, som jeg lod hænge. De gik mig til lige under kæbebenet.

Jeg sluttede det hele af med en lys, svagt skinnende lipgloss, hvorefter jeg skyndte mig ud, og nedenunder. I sko-skabet stod de råhvide stiletter, jeg havde fået med til kjolen. De var kun 9 cm. høje, for jeg kunne ikke klare at gå i de der var højere. Og med mine 1.62 cm. passede de helt fint, ifølge mig selv.

Lige som jeg havde fået skoene på trådte Niall ind ad døren. ”Liiicca?” Gjaldede han ud i rummet. Jeg fniste lidt lavt, da jeg skyndte mig ud til ham. ”Klar!” Sagde jeg med en frisk stemme.

”Wauw!” Han så anerkendende op og ned ad mig, hvorefter han smilede bredt til mig. ”Det må jeg nok sige, Licca!”

Jeg drejede rødmende hovedet væk, men jeg kunne ikke dæmpe et skævt smil i at træde frem på mine læber. ”Tak, Niall. Men hvad med dig selv?” Jeg nikkede mod ham, med et let smil: Han var selv iført et par lyse jeans, en hvid skjorte og en rigtig smokingjakke over. Og så, som en lille detalje, havde han et lyseblåt slips på også.

Han grinede lidt, og for første gang lød han faktisk også lidt genert. ”Nå, ja, tak... Men de andre venter på os, kom!” Jeg smilede lidt af hans undvigen af mit spørgsmål, hvorefter jeg fulgte med ham udenfor, hvor den store sorte limousine holdt. Paulo skulle vidst køre os.

Da Paulo fik øje på mig gjorde han store øjne, men jeg skyndte mig at give ham et advarende blik. Alligevel vidste jeg, at han ville sige det til mor og far, og at de ikke ville bryde sig om det. Men lige nu var jeg ligeglad. Paulo var trodsalt min bror, og jeg kunne måske håbe på lidt medlidenhed fra ham. Jeg havde aldrig været ude med nogen venner eller veninder før, og det vidste han godt.

Jeg troede ikke rigtigt på at han ville være sød mod mig i denne situation, men jeg tvang mig selv til at være ligeglad. Hvis han holdt mund, ville mine forældre sikkert alligevel finde ud ad det.

Irriteret skubbede jeg tankerne fra mig, og rystede lidt på hovedet for at kvikke mig lidt op. I aften ville jeg kaste mig ud i det, lige meget hvad de gamle sagde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...