Another story-THG

Historien handler om 17-årige Nicole som bor i en lille by ude i fremtiden. byen hedder Charedos. hvert år bliver to unge mennesker mellem 12-18 år udvalgt til Spillet, i spillet kan der kun være en vinder. Nicole og hendes bror Charles er nogen af de ældste børn i byen, og de træner hver dag for at gøre sig klar til Spillet, uheldigvis sker der noget uventet.

Dette her er en historie inspireret af Suzanne Collins(Der for minder det meget om Dødsspillet. Men gir det andre navne)

7Likes
5Kommentarer
1780Visninger
AA

5. Modstanderne

Vi havde 2 timer til at træne pågrund af at det var vores første dag. Mig og Charles blev enige om at vi ville gøre som vi plejede når vi trænede. Vi begyndte at slås mod hinanden. Vi prøvede også lige hurtigt nogen af forhindringsbanerne. Det var vildt hårdt, men jeg vidste at hvis jeg ikke koncentrede mig om træningen ville jeg tabe hele spillet. "Godt det er nok for idag. I alle sammen må godt gå til jeres værelser." sagde en dame. Mig og Charles begyndte at gå ud, vi skiftede og lige da vi skulle til at slappe af kom Zoey ind "Ikke noget med at sløve den af. Husk nu der er parade om 2 timer så i skal ned og gøre jer klar." hun tog fat i vores arme og trak os med ned, ud i en bil og kørte os over til et studie hvor vi skulle sminkes og gøres klar. Vores by skulle have en form for romersk tøj på. Hver by har deres egen form for element, vores var altid romertøj fordi at man mente romerne var en sikker vinder, og vi vandt næsten hvert år. Vi var 15 byer med to personer fra hver. Alle havde flotte dragter på, vores var guldfarvet med to fjer der stak op i vejret på en hjelm. Zoey kom løbende hen imod os i sin lille stramme nederdel som var helt gul og hendes helt gule skjorte med en hvid t-shirt indeunder. "Er vi snart klar til at komme ind på scenen?" spurgte Zoey. "Øhmm.... ja." svarede jeg usikkert. Vi kom alle 15 ind. Først den by som har vundet flest gange og den by der havde vundet mindst gange. Vores by kom ind som nummer 2, byen Balbados har vundet 1 gang mere en os. Jeg kunne føle at alle folk kiggede på mig og Charles som om vi var de mest latterlige personer i hele verdnen. Mine øjne begyndte at løbe og jeg kunne mærke mine kinder blive våde og makeuppen løbe. Jeg forsøgte at tørre det væk med mine hænder inden Charles så det, men han så det. "Hvad er der galt søs, vi midt i paraden vi mister sponserer!" sagde han vredt. "Undskyld men har det bare virkelig skidt over det her med at vi skal kæmpe mod hinanden til døden." sagde jeg med rystende stemme. "Tror du ikke også jeg har det dårligt omkring det her, men jeg ville gøre alt for at vi to kommer til at overleve. Tro mig jeg ville aldrig svigte dig." sagde Charles helt alvorligt og kiggede mig i øjnene. "Ved det godt. Jeg skal nok tage mig sammen, tror du ikke os at jeg vil overleve til det sidste?" spurgte jeg. Jeg tog min hånd og tørrede tårrene væk, og prøvede desperat at få makeuppen væk. Vi var alle 15 byer på tre lange rækker, den bedste forrest og de dårligste bagerst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...