Another story-THG

Historien handler om 17-årige Nicole som bor i en lille by ude i fremtiden. byen hedder Charedos. hvert år bliver to unge mennesker mellem 12-18 år udvalgt til Spillet, i spillet kan der kun være en vinder. Nicole og hendes bror Charles er nogen af de ældste børn i byen, og de træner hver dag for at gøre sig klar til Spillet, uheldigvis sker der noget uventet.

Dette her er en historie inspireret af Suzanne Collins(Der for minder det meget om Dødsspillet. Men gir det andre navne)

7Likes
5Kommentarer
1783Visninger
AA

12. Hvad skal vi gøre?

Jeg vågnede om natten ved at en ruskede i mig. "Hvad?" spurgte jeg med hæs stemme, "De er her stadig. Hvad gør vi?" spurgte Charles, "Vent lige 2 sek. skal lige pakke." sagde jeg. Jeg havde en idé. "Godt så, kast en sten så langt væk som muligt." fortalte jeg Charles og pegede mod en åbning, "Men en af dem bliver uanset hvad." sagde han. "Stol nu på mig." sagde jeg. Han nikkede og kastede. "Hørte i det?" spurgte Michael, "Vi undersøger det, bliv her Madison." sagde han og gik med Sophie. Så hun hed altså Madison. Jeg trak en pil og sigtede efter hende. "Huh..." mere kom der ikke fra hende inden hun var død. "Kom hurtigt." sagde jeg og hoppede ned fra træet. Charles var klog, og skyndte sig at tage hendes våben. "Når der var intet kom." det var Michael. Vi løb så hurtigt vi kunne mod en træ plantage. "Madison falsk alarm. Madison? MADISON?!?" råbte Michael til sidst. En mindre i spillet. Vi gemte os oppe i et kæmpe træ. Det var nat og kanonen lød. 16 døde. Jeg fik et chok da jeg så alle dem jeg havde slået ihjel. Jeg var en morder. Nationalsangen lød og himlen blev atter sort. "I nat skal vi slå til hos de svageste." sagde Charles, han sad med Madisons våben i hånden. Det var et spyd. "Fint nok." sagde jeg og listede ned fra træet.

"Shh..." sagde Charles, vi kiggede over på en 13-årig dreng som sad og frøs. "Charles jeg kan ikke, han er så ung." sagde jeg og begyndte at bakke ud. "Hvis du virkelig gerne ville overleve, så er det nu!" sagde han og trak mig over mod drengen. "Se her." sagde Charles og kastede spydet lige i maven på drengen. "ARGGHHH!!!" blev der råbt fra ham. "DAN? DAN?!?" blev der råbt bag os. "Møg han har en allieret med sig." hviskede Charles til mig. "MORDER!!!" skreg en pige 5 meter fra os. Hun så ud som om hun ar på alder med mig.

Hendes hår var blond og øjne grønne. Hun begyndte at løbe efter mig. Hun trak en kniv op af lommen. Jeg kunne se hun var et med kniven, efter den måde hun bevægede den på. Hun kunne let dræbe mig. Hun havde erfaring med det. Man kunne se i hendes øjne at hun var fyldt med vrede. Ud fra junglen kom en jaguar og overfaldt hende. Jeg forsøgte at flygte men mine fødder var som limet til jorden. Hun klarede den uden problemer. Hendes kniv var nu fyldt med blod.

Hun satte i løb og gik efter mig. "LØB!" skreg Charles til mig, og satte i løb. Men jeg kunne ikke, jeg var stivnet. Lige et par meter foran mig var hun. "ANGRIB!!!" råbte Charles da han opdagede at jeg ikke var løbet. Jeg vågnede med et sæt og så hende komme hen mod mig. Jeg trak hurtigt sværdet og begyndte at kæmpe. Hun sprang op og forsøgte at få mig ned på jorden at ligge. "DU SKAL BØDE!!" råbte hun og fik mig ned at ligge. Hun rev sværdet ud af mine hænder. Jeg var forsvarsløs. Hun pegede kniven mod min pulsåre. Jeg begyndte at græde. "HER!!!" råbte Charles og kastede dolken hen mod mig. Den landede over mit hoved. Jeg løsrev mig fra hendes greb og fik fat i kniven. Nu stod vi lige. Adrenalinen sprang op i mig, og jeg kunne mærke vreden mase på. Jeg sprang op på hendes lår, tog fat i hendes hår og skar pulsåren over. Hun nåede da lige at snitte mig i maven før hun døde. Ellers faldt hun død om. Jeg stod og kiggede på liget. "Godt gået." sagde Charles og gav mig et klap på skuldren. Hendes blonde hår var nu rødt af alt hendes blod, og hendes hud var blevet lighvid.Jeg smilede til Charles som var stolt af mig, men faldt derefter om. Snittet i maven og ved halsen pinte mig.

Jeg vågnede af noget vådt på min pande. "Åhh Gud være takket du er vågen." sagde Charles og omfavnede mig, "Hvad er der sket?" spurgte jeg. "Dit sår ved maven var lidt dybt. Men jeg gav dig noget medicin." forklarede han. "Avv." mumlede jeg da jeg prøvede at rejse mig op. "Dine sår er ikke behandlet endu." sagde han og hjalp mig ned igen. *DING DING* en sponser gave. Hvor godt. "Det er en salve." sagde Charles med en lille dåse i hånden. Han smurte det på sårene. Det gjorde vildt ondt, men derefter fik jeg det bedre. "Fra nu af angriber jeg og du er min beskyttelse hvis der nu skulle gå noget galt." sagde Charles og smilede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...