Another story-THG

Historien handler om 17-årige Nicole som bor i en lille by ude i fremtiden. byen hedder Charedos. hvert år bliver to unge mennesker mellem 12-18 år udvalgt til Spillet, i spillet kan der kun være en vinder. Nicole og hendes bror Charles er nogen af de ældste børn i byen, og de træner hver dag for at gøre sig klar til Spillet, uheldigvis sker der noget uventet.

Dette her er en historie inspireret af Suzanne Collins(Der for minder det meget om Dødsspillet. Men gir det andre navne)

7Likes
5Kommentarer
1766Visninger
AA

15. Ender det her?

Jeg sad og ventede på de sov, man kunne se deres øjenlåg lukke lige så stille i. Jeg tog en dolk frem og sigtede efter Michael. Jeg skulle lige til at kaste da jeg så hvad de havde i deres taske. En salve, det må have været den der helbredte Sophie. Den måtte vi bare have fat i. Jeg tog buen frem i stedet, jeg sigtede efter dåsen. Men jeg stoppede, hvad skulle det dog nytte at skyde dåsen? Jeg måtte bare undvære den. Jeg sigtede efter Michael. Jeg skulle til at skyde da en person kom frem mellem alle lianerne. En dreng på ca.17 år gik stille hen mod deres tasker, og lige i det han skulle til at tage tasken var der en der tog fat i ham. Sophie. Hun rejste sig op og tog hans arm ombag ryggen og brækkede den. "ARGHH!!!" var det eneste der kom ud af ham, før han lå på jorden og græd. "Vær stille Sophie, jeg prøver at sove. Gør det af med ham, hurtigt tak." sagde Michael og ladge sig til at sove igen. Hun nikkede og tog så sin kniv frem og skar pulsåren over. Jeg blev i tvivl om hvad jeg skulle gøre. Tage chancen og dø eller dø. Jeg måtte tage chancen og forsøge. Jeg trak kniven og kastede efter Michael.

"ARGHH!" skreg han, kniven sad nu i hans brystkasse. Sophie løb over til ham. Hun kiggede rundt og fik øje på mig. Det var nu eller aldrig, jeg sprang ned fra træet og over mod hende. Hun løb over mod mig med kniven som jeg kastede mod Michael. Jeg kom i tanke om at jeg var forsvarsløs, jeg måtte have et våben. Jeg fandt en stor kniv fra jorden som var blevet sparket herover af hende. Jeg var forvirret. "Fair play?" spurgte jeg, hun nikkede og betragtede mig samle kniven op. Vi stod nu ansigt til ansigt med hver vores våben. Det er nu det begynder. Hun løb mod mig, jeg mod hende. Hun løftede kniven op i luften og hoppede op i luften. Jeg dukkede mig da hun sigtede efter halsen. Jeg gav hende et snit i ryggen. Hun skreg. Jeg vidste det her ville ende i et blodbad. Hun skulede til mig og gik derefter til angreb på mig igen. Hun tog min arm og snittede mig med kniven. Jeg skreg og kiggede på min arm. En lang dyb flænge i min venstre arm. Jeg kiggede forskrækket på såret. "Er du bange?" spurgte hun, jeg var virkelig bange for hende. Men at vise min tøsede side foran hende ville bare gøre det nemmere for hende at få mig ti at bryde sammen. "Nej." svarede jeg og prøvede at smile hånligt. Hun løb over mod mig igen, og før jeg nåede at tænke mig om havde hun fat i min arm. "Du er bange." sagde hun og grinte, jeg rystede på hovedet. "Dine hænder er kolde, dit blod løber ned til dine fødder. Du ville gerne bare løbe fra mig og lade din bror i stikken. Ikke?" spurgte hun og smilede ondt til mig. "Der gik du over stregen." sadge jeg og tog kniven frem mod hendes bryst. Men en næve kom ind i mit ansigt. Jeg kunne nu kun se det hvide lys.

Jeg vågnede bundet til en sten med Charles ved min side. "Nææ, se hvem der er vågen." sadge en stemme bag mig, en stemme der fik vreden op i mig. "Kom frem og vis dit ansigt Sophie." sagde jeg hårdt. Hun kom frem i tågen med to knive fremme, en i hver hånd. Jeg kunne mærke en klump samle sig i min hals. Ville det være enden for os. Ville dette være det sidste tidspunkt på jorden. Ville hun gøre en ende på os. Jeg gjorde mig klar til at dø og lukkede øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...