Dødens Melodi


23Likes
12Kommentarer
2317Visninger

1. Dødens Melodi

Hendes fingre kørte hen af tangenterne på det smukke flygel. ”Ida, kan du ikke spille noget andet for en gang skyld. Jeg er ved at være godt træt af den melodi!” Sagde storesøster Rebecca. ”Desuden skal vi på museum nu. Tag dit overtøj på.” Ida vendte øjne. ”Jeg gider ikke på museum, det er kedeligt!” Men det blev selvfølgelig som planlagt. Da de ankom, gik Ida med tunge skridt ind i receptionen. De købte billetter og gik ind i det første rum. ”Moar, det her er kedeligt!” sukkede Ida efter noget tid. Mor rystede på hovedet. ”Hvad med at sætte dig ind i det rum og se en film om nogle af malerierne?” sagde mor. Ida gik med endnu tungere skridt ind i filmrummet. Der gik en sort/hvid film i gang. Hun kiggede på skærmen og hørte en stemme fortælle om et maleri. ”Rembrandt Hanmensz van Rijns eneste maleri i Danmark hænger i Nivaa gaard...” Mere hørte hun ikke, for hendes øjne blev tunge og til sidst lukkede de helt i.

Ida vågnede med et sæt, da en dør smækkede i. Hun rejste sig, og gik langsomt ud af rummet. Der var helt mørkt i museet. Ida gik ind i et rum hvor der var et kæmpe flygel. Hun satte sig ned og spillede den melodi hun plejede at spille der hjemme. Hendes fingre dansede over tangenterne. Det lød så smukt. Hun kiggede rundt i rummet. Hendes øjne faldt på et maleri af Jesus. Han led en pinefuld død. Hun rejste sig og studerede billedet nærmere. Hun hørte skridt bag sig. Det var tunge skridt. Hun vendte sig om med et sæt. Der stod en mørk, hætteklædt mand. Han stod ovre ved det dyre, Rembrandt maleri. Det lignede han var ved at tage det ned fra den hvide væg!? Hvad var det dog han lavede? Med et så han hen på Ida, og hun stivnede. Han kom gående hen imod hende. Ida fulgte hans hænder. Han trak langsomt en skarp kniv op af sit bælte. Ida begyndte at ryste. Manden kom tættere og tættere på. Han hævede kniven truende. Ida kunne se i hans øjne hvad der skulle til at ske. Hun lukkede øjnene og vendte ryggen til. Hun kunne ikke klare at se på ham mens det skete. Hun mærkede kniven borer sig ind mellem det ene skulderblad. Det var så smerte fuldt. Det var den værste måde at dø på. Hun skreg og faldt hen over flyglet. Manden løftede låget til flyglet og smed det blødende lig derned. Han lukkede låget og gik hen mød det dyre maleri. Manden vendte sig om med maleriet under armen.

Da Rebecca og resten af deres familie var på vej hjem, kunne Rebecca ikke finde Ida! ”Mor, mor, hvor er Ida?!” råbte Rebecca nervøst. ”Ida? Jeg troede du gik sammen med hende?” sagde mor. Hun blev mere og mere bekymret. ”Måske er hun bare løbet hjem?” sagde Rebecca for at berolige mor. Mor kiggede bekymrende på Rebecca og nikkede så. ”Ja, ja, det må hun.” sagde mor endelig. Rebecca sendte et usikkert smil. De aftalte at mor ville tjekke derhjemme, og Rebecca ville gå tilbage til museet og tjekke der. Rebecca vendte om og løb tilbage til museet. Hun løb hen til indgangen, men der var låst. Hun bankede hårdt på døren og råbte på Ida. Der kom intet svar. Ikke fordi hun havde regnet med det. Hun løb om på den anden side af museet og bankede og kiggede ind af vinduerne. Mor ringede. Ida var ikke derhjemme. Rebecca prøvede at berolige hende, og sagde at hun ville ringe så snart hun havde fundet Ida. Hun løb hen til en stor, sort port. Hun hørte et skingert skrig, der lød som Ida. Nu blev Rebecca for alvor nervøs. Hun bankede og hamrede på porten og vinduerne. Til sidst, da hun havde løbet rundt om museet mange gange, så hun et rundt hul i ruden lige ved hovedindgangen. Hvorfor havde hun ikke set det før? Nu måtte hun bare ind. Hun fandt en stor sten og kastede den ind i ruden, så det smadrede. Der var glasskår overalt. Hun kravlede ind af det hul der var kommet i ruden. Hun begyndte lige så stille at ryste. Hun kaldte på Ida, nærmest en hvisken. Hendes stemme knækkede. Hun gik rundt i museet. Pludselig hørte hun skridt. Hun vendte sig hurtigt om og så en hatteklædt mand, med et maleri under armen. Hun nåede lige at se hans ansigt, før han løb ud igen. Der blev Rebecca virkelig bange. Hvad havde han gjort ved Ida?! Hun løb rundt i museet igen, og nåede til et rum, med et stort, flot flygel. Der løb blod ned af det. Hun begyndte at skrige. Hun løb hen til det. Hun åbnede låget og der lå hendes lillesøster. Død. Rebecca begyndte at skrige og græde! Hun hev sin mobil op og ringede 112. Inden længe var der ambulancer over det hele og Ida blev hentet. Da Rebeccas mor kom og så Ida, brød hun helt sammen.

Nogle måneder senere, da Rebecca var i lufthavnen, så hun den mand, der havde været i museet den nat Ida døde. Hun ringede straks til politiet, og de arresterede manden. Manden erklærede og blev dømt 2 års fængsel. Hver gang Rebecca var på det museum ville hun altid høre den melodi Ida plejede at spille på det smukke flygel. Det var … Dødens melodi!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...