Den stjålne guldring

Hans, Randi og Mads går i klasse sammen. De går i 5. A.
De skal snart på klassetur, til Gammel Estrup. De skal bo på en lille gård, lidt væk derfra. De skal på rundvisning, på slottet. De glæder sig meget, og de har ingen grund til at være bange for spøgelser eller noget, har deres lærer, Frk. Hansen sagt. Men er det nu sandt?

7Likes
1Kommentarer
2125Visninger
AA

2. Skabet

 

Klassen går ud på gårdspladsen, og ind i bussen.

”Når vi kommer ind på slottet, skal i være stille, og ikke løbe!” siger Frk. Hansen bestemt.

Da de kommer hen til slottet, viser Poul dem to hundehuse der står ved hver sin ende af broen, der fører over voldgraven.

”Nu går vi over broen, men pas på at i ikke falder i voldgraven!” Poul skæver til Emil – Klassens nørd.

Emil piller sig i næsen.

”I dag skal vi på rundvisning, som i nok ved.” fortsætter Poul. ”Vi skal se nærmere på Hr. Jørgen Skeel...”

Mads, Hans og Randi høre ikke efter. De går bare over broen, og ind i på slottet.

”Mads, Randi og Hans, kan i komme her og vente på os andre!” siger Frk. Hansen.

”Må vi ikk' bare gå ind?” Mads ser sur ud.

Poul nikker.

”Gå i bare ind i kapellet. Men ikke gå videre, derfra!”

Mads løber så hurtigt han kan, ind igennem souvenir butikken, og ind i

kapellet. I gamle dage var der en vindebro, men nu er der bare en stenbro, der fører hen til en port med souvenir butikken til den ene side, og det gamle køkken til den anden. Når man går ind i souvenir butikken, er der en gammel dør som fører ind til kapellet. Randi og Hans løber efter Mads, ind i kapellet.

”Uf! Der er vel nok pænt, herinde!” siger Randi. Hun går hen til alteret, og sætter sig på bænken nedenfor.

”Ej det er altså for kedeligt! Kom! Vi går videre.” siger Mads.

”Du hørte da selv hvad Poul sagde! Vi må ikke gå videre.”

Mads sætter sig ned på gulvet, og laver 'elevatorblikket' til et af billederne.

”Hvem er det?” spørger Mads surt.

”Det er Jensmine Scheel.” siger Randi. ”Hun boede på Ryomgård Gods. Hendes far hed Christian Scheel og moderen, Christiane Pind. Hun blev født på Gammel Estrup den 14 April 1831. Ja, og så døde hun den 29 April 1869.”

Mads og Hans kigger på Randi med store øjne.

”Hvor ved du alt det fra?” spørger Hans.

Randi smiler og viser kækt en folder frem, hvor der står alt om alle, der har boet på slottet.

Endelig kommer klassen ind i kapellet.

”Nå så, i har allerede hilst på, Jensmine Scheel. Ja se, det er en spændene historie! Nu skal i bare høre..” siger Poul.

”Glem det!” siger Mads. ”Vi har vidst allerede hørt nok, om hende Jensmine.”

Randi og Hans nikker, og laver hundeøjne.

De går videre. Mads er nok den der bestemmer mest i 'klubben', så han går først, ind en lille slags udstilling. Inde i 'udstillingen' er der en lille montre med kanonkugler i. Randi løber hen til dem, og fortæller en lille historie om hvordan man lavede kanonkuglerne.

”Vil du hellere være historielærer, eller hvad Randi?” spørger Poul surt.

Randi ryster på hovedet og siger undskyld. Hun går videre sammen med Mads og Hans. De andre vil hellere hører på Pouls halv kedelige historier. Randi synes ikke at de lærer noget. Hun vil helst bare gå rundt og læse, på de små skilte rundt omkring.

”Wow. Se lige det der skab, Randi!” siger Hans. Inde i rummet står der et gammelt, meget flot skab. Det er lavet af træ, og der er skåret flotte tegninger ind i det.

”Ja. Sidste gang jeg var her, fortalte min far mig, at skabet gemte på en hemmelighed.” siger Randi, og får det til at lyde lidt uhyggeligt. ”Vildt ikke?”

Hans nikker, og går hen til skabet. Han rører li' så stille, ved en af skufferne ..

”Sikke noget pjat!” siger Mads bestemt. Han er meget omhyggelig, med ikke at tro på sådan noget vrøvl. ”Nej se, jeg tror at det bare er et gammelt skab, der ikke holder på nogen hemmelighed, men at det er en gammel skrøne! Ikke sandt?”

Randi kigger surt på Mads, og går hen til skabet.

”Tror I at man lige må..” Hun åbner langsomt en af skufferne, og kigger ned i den. Intet at se. Så går hun videre til næste skuffe, og videre og videre.. Men der er intet at se.

”Se hvad jeg sagde. Jeg havde ret!” Mads griner hånende, og rækker tunge af Randi.

”Nå, men.. Skal vi gå videre?” spørger Hans li' så stille, og afbryder Mads.

Randi giver et nik til svar.

De går videre ind af en dør. Bag døren gemmer sig en lang snoet trappe, og en kasse med futter.

Skal man virkelig have futter på?” spørger Mads surt.

”Du har vidst fået det forkerte ben ud af sengen!” Hans smiler og peger hen på et skilt, hvor der står: TAG VENLIGST FUTTER PÅ, GULVET HAN VÆRE GLAT!

”Tsk. Jeg vil skide på det skilt!” siger Mads og sparker til en af kasserne, så futterne flyver op i luften. Hans og Randi tager futterme på, men Mads går bare op ad trappen uden at se sig tilbage. Og uden futter...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...