Forever and allways - 1D

Fra da Sophie var 1 år og til da hun var 6 år var hun bedste venner med en dreng på hendes egen alder ved navn Harry. Da Sophie var 6 år gammel skulle hendes forældre flytte da hendes far havde fået arbejde i London. Hun blev nødt til at tage med dem, selvom det betød at hun blev nødt til at forlade sin bedste ven Harry. En dag hvor hun er 17 år får hun en sms fra et fremmet nummer....

21Likes
22Kommentarer
3696Visninger
AA

14. Kapitlet uden navn?

Sorry kunne ikke finde på en overskrift.. :I  Enjoy!!<3

Da jeg kom hjem var det første jeg gjorde at logge på twitter. Jeg elskede bare at læse andre folks tweets! Specielt hvis det var nogle sjove nogle. Jeg plejede at elske twitter, men det gjorde jeg ikke dér. Der var en hel masse directioners der havde fyldt siden med lort om at jeg skulle dø, og at Niall var deres. Det var den værste dag EVER! Først tager jeg hjem efter første time, og nu bliver jeg overfaldet med dødstrusler. De måtte åbenbart også ha' set billederne af Niall og jeg.. Jeg begyndte at græde igen. Jeg prøvede at fokusere på dem der synes at vi var søde sammen, men dem var der desværre ikke så mange af.. Jeg blev afbrudt af min mobil der ringede. Jeg prøvede at holde op med at græde, men det var svært. Jeg tog telefonen og straks hørte jeg en glad stemme. Nialls. "Hey prinsesse!" sagde han. "Hey," mumlede jeg med gråd i stemmen. "Hey, hvad er der galt, søde?" han lød meget bekymret. Sødt. Jeg kunne ikke styre mig så jeg begyndte at græde igen igen. "Jeg kommer over nu, så bliv der!" sagde han meget bestemt og lagde så på. Jeg flyttede computeren og trak benene op under mig og græd ned i dem. Jeg vidste ikke hvor lang tid jeg havde sidet sådan, men ligepludselig fór Niall ind af døren. Jeg kiggede forskrækket på ham. "Hvad er der galt, søde?" sagde han omsorgsfuldt og gik hen og lagde armen om mig. Jeg pegede på computeren hvor skærmen var fyldt med haters. Jeg faldt lidt til ro igen. "Og så havde jeg den værste skoledag ever!" fik jeg fremstillet. Han kiggede bekymret på mig. "Hvad så skat? Fortæl," så gik jeg ellers igang med at fortælle om min dag. Jeg unlød dog at sige det der med om han elskede mig.. Tænk hvis han ikke gjorde? Han havde trukket mig op på hans skød, og vi sad med armene om hinanden.  Vi havde siddet sådan i noget tid da jeg trak mig ud af hans arme og kiggede ham dybt i øjnene. Jeg kunne ikke klare det længere. Jeg måtte have et svar nu. "Elsker du mig?" jeg holdt mit blik fast i hans. Der kom et lille smil frem på hans læber. "Selvfølgelig gør jeg det!" sagde han og kyssede mig blidt på munden. Jeg krammede ham. Hvor elskede jeg dog bare at ligge i de arme! "Hvorfor ville du vide det?" spurgte han efter et lille stykke tid. Jeg trak bare på skulderen. Han skulle ikke vide det. "Nå er du sulten?" spurgte Niall kort efter. Jeg grinte af ham. "Ja det er jeg faktisk!" sagde jeg. "Godt! Er du til Nandos?" jeg grinte igen. Jeg nikkede og sagde så: "Ja, jeg kommer lige om lidt. Skal lige rette min make-up. Ser sikkert forfærdelig ud lige nu!" jeg grinte igen. "Du er lige så smuk nu, som du er med alt det der stads!" sagde Niall. Jeg kiggede på ham med et som-om blik. Så gik jeg ellers ud på badeværelset for at tage mit make-up af og lægge noget nyt på. Jeg blev hurtig færdig da jeg ikke tog ret meget på. "Så er jeg klar," sagde jeg og kyssede Niall på kinden da jeg kom ind i stuen hvor han sad. Vi gik sammen ud for at tage sko og jakke på. Niall havde taget sin bil her over så vi var hurtigt ovre ved den nærmeste Nandos. Vi parkerede lidt længere nede af gaden så vi skulle gå et lille stykke. Niall lagde armen om mig. Han havde værken solbriller eller hættetrøje på. Alle kunne se os. Vi havde ikke ofentliggjordt at vi var sammen endnu, men det tror jeg at folk kunne regne ud hvis de så os sådan her. Vi var hurtigt henne ved Nandos. Vi bestilte hurtigt og gik denne gang hånd i hånd hen mod bilen. Pludselig kom der nogle paperazzier hen til os. Vi blev bare ved med at gå. "Er i kærester? Hvor mødes i? Hvad hedder du? ..." der blev stillet en masse spørgsmål. Jeg kiggede over på Niall da jeg hørte ordet kærester. Skulle vi ofentliggøre det nu? "Ja, vi er kærester," sagde Niall. Okay så vi skulle ofentliggøre det der. Jeg blev varm indeni. Niall trak mig gennem mængden og hjalp mig ind i bilen. Vi var hurtigt afsted. Denne gang tog vi hjem til ham.

Vi var hurtigt hjemme ved Niall. Jeg elskede at være der. Der duftede godt af Niall. Jeg elskede bare den duft! Den mindede mig om at jeg havde verdens bedste kæreste! "Hvor spiser vi?" spurgte jeg Niall da jeg var kommet af sko og jakke. "Inde i stuen," sagde han og vi gik ind i stuen. Mens vi spiste talte vi om alt muligt. Der var aldrig stille sammen med Niall. Vi var hurtige til at spise det. Overraskende nok var jeg næsten lige så hurtig som ham til at spise, og jeg kunne næsten spise lige så meget som ham, men alligevel var jeg ikke tyk. "Hvad vil du lave nu?" sagde Niall og smilte. Vi havde lige rydet op på maden. Jeg kiggede fra Niall og over på guitaren et par gange. Han forstod det godt og tog den. "Hvad skal jeg spille?" sagde han da han havde taget selen over skulderen. "Overrask mig!" sagde jeg med spænding i stemmen. Han begyndte at grine. Da han havde grint færdigt begyndte han at spille just the way you are med Bruno Mars.  Hvor var det bare sødt! Jeg begyndte at få tåre i øjnene. Det lød bare helt fantastisk! Jeg tror han hørte jeg snøftede for han kiggede op på mig og stoppede med at spille: "Du græder jo!" jeg smilte og svarede ham: "Nej fortsæt det lyder fantastisk!" han smilte og fortsatte fra der han slap. Nogle tåre trillede ned af mine kinder. Da han var færdig gav jeg ham det største kram jeg nogensinde har givet en. "Du er fantastisk," hviskede jeg ind i hans øre. Han kyssede mig på munden. Han udviklede det lidt og jeg lod ham gøre det. Jeg trak mig tilbage da vi havde siddet sådan i lang tid. "Spil noget mere!" sagde jeg ivrigt og så gik han ellers i gang med at spilleog synge for mig.

"Jeg fatter ikke folk der kan finde ud af det der! Er det ikke mega svært?" sagde jeg da han havde afsluttet en sang. Han begyndte at grine. "Nej det er det ikke. Skal jeg lære dig det?" han kiggede med håbefulde øjne på mig. Jeg grinte og sagde så: "Lad gå, men jeg kan ikke finde ud af det!" vi grinte lidt sammen. "Hvilken sang vil du lære at spille?" Jeg tænkte mig lidt om. Jeg ville lære en af deres sange, men hvilken vidste jeg ikke helt. "Hmmm... Everything about you!" udbrød jeg. Han grinte lidt, men begyndte så at lære mig den.

Vi brugte utrolig mange timer på at lære mig at spille den, men til sidst lykkedes det! Jeg kunne spille en hel sang på guitar!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...