Always alone. {One Direction.}

Læs den, og du vil finde ud af det.

7Likes
4Kommentarer
1688Visninger
AA

3. Kniven. Og råbende.

Jeg trak Tass med hen til bilen. "Farvel drenge!" råbte hun, og vinkede farvel til drengene. Jeg grinede af hende, og skubbede hende ind i bilen. Jeg satte mig ind på førersædet. "Jeg er sulten!" udbrød jeg. "Me to!" sagde Tass grinende. "Pizzeria!" sagde vi i kor.

I gætter aldrig hvem vi mødte derind.

"Jo.. Jonas." jeg stammede da jeg sagde hans navn, også løb jeg ellers. "Chris!" råbte han bag mig. Jeg løb med tårene strømmende ned af mine kinder.

"Lad mig være." skreg jeg. Jonas havde indhentet mig. Jeg slog vildt ud med mine arme. "Skrid af helvede til dit svin." skreg jeg. Jeg slog løs på ham. "Chris!" råbte han. "Jeg ville ikke slå op med dig. Dani tvang mig." sagde han roligt. Jeg stoppede med at slå ham. "Dani? Som Dani Fani?" spurgte jeg. Dani Fani er luderen på skolen. Hun går i seng med alle drenge hun kan lide. Og hvis en har en kæreste, tvinger hun ham til at slå op.

"Ja. Dani som Dani Fani." sagde han. Jeg satte mig ned, og begyndte at græde. "Hvad.. Hvad tvang hun dig med?" spurgte jeg stille. "Min bror." sagde han stille. Jeg lagde armene om hans nakke, og kyssede ham.

"Undskyld." mumlede jeg da jeg trak mig ud af kysset. "Det gør ikke noget." sagde han smilende og tog min hånd. Han trak mig med hen til pizzeriaet igen. Han gav mig et hurtigt kys, og gik så ind på pizzeriaet. Jeg fandt hurtigt Tass.

"Jeg er kærester med Jonas igen!" hvinede jeg glad. Hun smilede, men smilet nåede ikke helt op til ørene. "Tass.. Hvad er der?" spurgte jeg. "Jo.. Ehm ser du.. Kig lige derind.." sagde hun, og pegede ind i pizzeriaet. Jeg vendte mig om, og gispede. Jeg løb hurtigt derind.

"Jonas, dit svin." råbte jeg. Jeg gav ham en lussing og gik så. Jeg tog fat i Tass og hev hende med hen til bilen. Vi steg begge ind, og jeg kørte hurtigt hjem. Eller næsten, vi blev stoppet af politiet.

Jeg holdte ind til siden, og rullede vinduet ned. "Kørekort." sagde betjenten kort. Jeg tog hurtigt mit kørekort og gav ham det. "Du har kørt for hurtigt med 69%. Det er en bøde på totusinde kroner." sagde han. Han kradsede noget ned på et papir og gav mig det. "Hav ellers en god dag." sagde han smilende, og gik. Jeg hamrede mit hovede ned i rattet, men kørte ud på vejen lidt efter.

"Det svin!" skreg jeg, og smadrede en vase. Jeg havde smadret op til flere ting. "Chris, slap nu lidt af." råbte Tass. Jeg knurrede af hende, og løb så op på badeværelset. "Er jeg for klam? For grim?" spurgte jeg mig selv. Jeg satte mig ned på gulvet. Tårene strømmede ned af mine kinder. Jeg rejste mig op, og fandt et barberblad. Jeg satte det ned til mit håndled, og skar så. Tårene strømmede stadig ned af mine kinder, og jeg blev ved med at skærer indtil smerten var væk. Jeg smed bladet, og løb ned til Tass. "Må du kører?" spurgte jeg hæst. Hun nikkede uden at kigge. "Så kør mig på hospitalet." sagde jeg stille. Hun kiggede på mig, og fik pludselig store øjne. "Chris!" skreg hun. "Hvad har du lavet?" Jeg smilte et sindssygt smil. "Kør mig på hospitalet."

Jeg havde sat mig stille ud i bilen, og Tass havde skreget af mig. Hun havde skrevet til drengene og bedt dem om at møde os på hospitalet. Hun råbte og skreg af mig, imens jeg sad og smilede.

"Tass! Slap nu af." hørte jeg en af drengene sige ude på gangen. Jeg smilede stille af dem. "De skal syes." sagde sygeplejersken. Jeg nikkede stille. Jeg var ikke bange for nåle. Jeg elskede nåle, og slange. Og edderkopper. Og skorpioner. Ja undskyld. Nu vrøvler jeg bare. Hun havde hurtigt, men stilfuldt, syet mine sår. Hun gik hen og åbnede døren. "I må gerne komme ind nu." sagde hun stille. Jeg havde lagt mig ned, med lukkede øjne. "Hvor kunne du Chris!" sagde Tass vredt. "Det er en ting man bare kan Tass." sagde jeg, med lukkede øjne. Hun knurrede lavt. "Du lod mig jo ikke smadrer de sidste ting!" tilføjede jeg. "Så nu er det pludseligt min skyld!" udbrød hun vredt. Jeg slog øjnene op, og gloede vredt på hende. "Ja! Du lod mig ikke føle glæden ved at have en kæreste! Du skulle absolut vise mig hvad Jonas lavede. Du lod mig ikke smadrer de ting!" jeg skreg af hende. Hun havde kigget på mig ned tårer i sine øjne, også var hun gået.

Jeg var taget med drengene hjem. Lige nu så jeg på Louis og Harry slås. "Gud hvor er I barnlige." sagde jeg snobbet. De stoppede deres leg, og gik hen til mig ned et skummelt smil. "Det gør I.." mere nåede jeg ikke at sige, før de begyndte at kilde mig. Jeg var selvfølgelig ikke kilden, så jeg lod som om. Jeg stoppede med at grine, og gloede bare dumt på dem. "Jeg er altså ikke kilden." sagde jeg grinende. "Hvorfor griner du så?" spurgte de dumt. "I skulle tro jeg var kilden." sagde jeg, og smilte stort. "Ej hvor er du dum!" sagde Harry og slog mig på skulderen. Jeg skreg op. "Hvad sker der?" spurgte Louis chokeret. "Mit håndled." sukkede jeg. De nikkede og satte sig ved siden af mig.

"Jeg går i seng drenge.." mumlede jeg. "Klokken er kun ti?" sagde Zayn dumt. "I dit hovede, i mit er klokken fire." sagde jeg, og gik op på mit værelse. Jeg var ikke engang træt. Jeg vidste ikke engang hvad jeg lavede der.

***

Jeg skreg højt. "Mor! FAR!" jeg skreg efter dem. "I skal ikke dø nu!" skreg jeg. Jeg mærkede slaget i baghovedet. Lidt efter besvimede jeg.
Jeg vågnede hurtigt igen. Jeg rendte op på mors og fars værelse. "Mor!" råbte jeg sødt. "Kan du ikke lave pandekager?" spurgte jeg. Hende der stod ude i køkkenet var ikke min mor, men det vidste jeg jo ikke. "Selvfølgelig skat." sagde mor. Jeg smilede til hende og gik ind i stuen.
Jeg var fem på det tidspunkt. Nogen mænd ville dræbe min far, men min mor lod dem ikke gøre. Hun døde ikke selv, men farmand gjorde.
"Mor! Mad!" råbte jeg. "Jaja. Kommer nu!" hvrissede hun. Jeg gispede. "Du ikke mor!" skreg jeg.

***

"Chris!" råbte en dreng. Jeg satte mig stille op. "Du skreg?" sagde Zayn. "Mhm.. Det ved jeg. Jeg drømte om mine forældre." sukkede jeg. "Hvad er der med dem? Er de dræbt?" spurgte Liam. Jeg kiggede på ham, med tårene løbende ned af mine kinder. "Min far blev dræbt."

__________________________________
Undskyld at det er så lang tid siden jeg skrev. Jeg skal have helt styr på konfirmationen, you know.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...