Poetryslam

På min skolen lærte vi om poetryslam, som basic er en konkurrence om hvem der har skrevet og fremført det bedste digt. Så her er det digt jeg har skrevet.

2Likes
2Kommentarer
606Visninger
AA

1. Poetryslam: Nonnen, maleren, keramikeren og forfatteren

 

Forleden tænkte jeg, at det var bedre for mig at være tavs i 10 år. Gad ikke sige mere. Vi stod på en terrasse med en masse snak og larm, og mine ører har en eller anden fejl, de tåler ikke larm. Måske de er klogere end mig, på et eller tidspunkt holder de kæft og gider ikke mere. Når jeg ikke kan høre, holder min mund også op med at virke, og mine ord vil ikke ud.

Så var det jeg tænkte, at 10 år i tavshed ville gøre mine ører godt. Og min tunge. Der er jo ingen lov der forbyder tavshed, vel? Jeg kunne købe mig en blok papir og en blyant, og bombardere verden med løsrevne sætninger. Som sådan kunne jeg også lade være, og blot trække på skuldrene. Jeg ved godt hvad det er. Det er et af mine gener, som bærer en robeklædt nonne i sig, og hun trættes af verdens larm. Et af generne ønsker sig klosterets skyggefulde have, hvor snak er forbudt. Som sådan kan jeg jo ikke gøre for det, jeg skabte ikke selv mine gener. De var der allerede da jeg blev født. Det var verden i og for sig også. Mit nonne-gen er ingen partychik. Hvis jeg er til fest, så ligner det hende meget vel at folde hænderne, ganske uden hensyn til omgivelserne. Du kan forestille dig hende, ikke? Midt i vrimlen af festglade mennesker står hun sådan lidt og kigger. Jeg ved ikke rigtig... Hvad skal jeg gøre? Så jeg gik til lægen, og sagde at en nonne har invaderet nogle af mine celler. Først troede jeg lægen ville le ad mig, men så blev han alvorlig og skrev en recept til mig. "Du er fuld af pis", stod der på den gule lap papir. Da lo min indre nonne. Hendes humor er også en belastning. Nogle af mine venner har andre gener, har jeg lagt mærke til. En plages af et forfattergen, som partout vil sidde og skrive til langt ud på natten. En anden har sådan et keramikergen der fylder alle skabe og udhuse med vaser og skåle. En tredie blev plaget af et malergen. Du skulle se hendes værelse! Malerier op ad alle vægge og ingen mad i køleskabet. Og ingen af dem kunne gøre noget fornuftigt ved det, de måtte affinde sig med skæbnen, skønt de sikkert meget hellere ville have haft en stille hverdag som bogholder eller buschauffør. Nå, nu kan jeg igen ikke høre noget, nonnen har fået nok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...