Drew

Denne fanfic har er den første jeg har skrevet. Den skrev jeg da det lige gik op for mig at jeg havde et hemmeligt crush på JB - sig det ikke til nogen. Den er ikke færdig endnu, men her et det første. Håber i kan lide den.

3Likes
2Kommentarer
606Visninger
AA

1. Drew kapitel 1: Mødet

 

Michael og jeg sad begge to og grinede over dette spøjse emne. ”Vi gør det ikke rigtig, vel?” spurgte jeg en anelse forsigtigt, da man aldrig helt ved om han mener det eller ej. ”Som om vi har pengene til det!” Vi grinte begge to igen, højlydt. Vi havde netop talt om at tage til en Justin Bieber koncert sammen, hvor vi ville stå helt oppe foran med maling og tomater for at smide på ham. Forstå at jeg er en hater. Jeg synes hans musik er dårlig – nej vent det er ikke engang musik, det er autotune! Jeg vidste godt at Justin var i Danmark på dette tidspunkt og skulle holde koncert både i aften og i morgen og derefter videre til Norge og spille i Oslo hallen. Hvor jeg sjovt nok havde været for at se ’Fall out Boy’ for ikke så lang tid siden. Michael trådte lidt klumpet ned fra sengen og gik hen i til køleskabet. Han bliver altid tørstig når han griner.

Vi var begge taget til København i anledningen af hans kusines bryllup, som jeg af en eller anden grund skulle slæbes med til, men det var vel okay. Michael er min bedste ven og har nok altid været det. Stort set lige siden børnehaven har vi været uadskillelige. Vi gør alt sammen og har ingen hæmninger når vi er sammen. Brylluppet var om mandagen og Biebers koncert fredag, altså den dag, og om lørdagen. Jeg havde fået fri fra min efterskole og havde sagt jeg først kom mandag aften, mens Michael bare kunne rejse når han ville. Han er nemlig droppet ud af skolen siger han selv, men jeg ved godt det ikke er sandt. Han har nemlig fået en lille ferie fordi han er fornyeligt blevet testet HIV positiv. Derfor skulle han lige slappe af en smule sagde lægen, det er nemlig ikke længe siden de fandt ud af det. Han følger dog ikke dette råd, men sådan er han. Min Michael.

Endelig besluttede jeg mig for at rejse mig og begive mig hen til ham. Jeg pustede ham i nakken mens han stod der lænet halvt ind i køleskabet. ”Har vi ikke mere cola?”.

”Det ved jeg da ikke, jeg drikker det jo ikke”, sagde jeg lettere flabet. Det er kun ham og min tante der drikker det. Vi boede hos min tante nu, da hans familie var i Irland i øjeblikket. Det var også derfor han ligesom skulle repræsenterer hans side af familie til brylluppet.

”Så gå ned og hent noget mere. Jeg kender jo ikke København som du, og da slet ikke dette kvarter!”. Sagde han mens han vendte sig om mod mig og lukkede køleskabet bag sig. Han havde faktisk ret og jeg var derfor, meget kort tid efter, på vej ud for at hente cola til ham. Ikke med min gode vilje da.

Jeg var på vej ud af den lokale Super brugsen med en pose. Jeg havde købt to halvanden liters flasker med Coca cola, for det drikker han helst. I den anden hånd bar jeg på to flødeskumskager for de var på tilbud, og siden vi begge holder så meget af dem kunne jeg ikke lade være.

Før jeg fik set mig omkring lå jeg halvt nede på jorden med flødeskum på fingrende og kiggede op på en dreng med flødeskum i hovedet. Jeg fik hurtigt regnet ud hvad der er sket og råbte derfor lidt for højt: ”Ej det må du virkelig undskylde!” Hvorefter jeg rejste mig op. Drengen var højere end man først lige havde vurderet. Han var iført et par baggy pants og en hættetrøje, så vidt jeg kunne se, og uden over en stor dynejakke – billig kvalitet.  Jeg hørte hans latter og blev overrasket.

”That’s all right it is my fault anyway, ey?” sage han med en meget sjov accent. Jeg troede faktisk at han var tysker, men så ville han bare havde talt tysk I stedet for, tænkte jeg. Han var i færd med at fjerne flødeskummet fra hans ansigt, i det han rakte mig sin anden hånd. Jeg tog blot imod den og hev mig selv op med hans hjælp. Han var også overraskende stærk. Han var ca. 9 cm højere end mig kunne jeg nu se.

”Ehm.. You are English? Well then I’m really sorry” sagde jeg med et lille usikkert smil og en lidt for falsk latter.

”No really it’s okay. I’m sorry for ruin ya cake. But it taste nice anyway”. Han slikkede på sine fingere, og så på mig. Jeg kunne stort set kun se halvdelen af hans ansigt, men synes alligevel han så ret godt ud, hvilket egentlig bare gjorde mig mere forlegen. Hans ansigt virkede bekendt, men jeg nåede ikke at tænke mere over det inden hans sagde: ” Are you allright? I mean you fell and maybe you have hurt your hands”. Jeg så han kiggede ned på mine hænder. Jeg havde ikke selv opdaget det før han sagde noget. På begge håndflader sås røde hudafskrabninger. De begyndte at svige lige da det gik op for mig. Jeg må have set ud som om det gjorde ondt, for hans rakte mig et lommetørklæde.

”Now shouldn’t we get ya cleanet up, ey?” sagde han, mens jeg var I færd med at tørre mine hænder. Jeg så op på ham. Han smilte utrolig charmerende og rakte en arm frem som tegn til at jeg skulle ligge min arm om hans. Hvilket jeg gjorde, uden at finde det akavet på nogen måde.

Han førte mig hen til et toilethus der lå meget tæt på. Vi sagde ikke noget til hinanden. Han førte mig blot ind på herretoilettet, tog hans lommetørklæde, fugtede det under vandhanen og lagde det roligt på min håndflade, mens han lod min hånd hvile på hans.

”Tak… eller jeg mener thanks”.

Vi så begge på hinanden og begyndte at grine.

”Tak” sagde han så med en utrolig komisk accent, hvilket fik mig til at grine højt. Jeg træk mine hænder til mig for at få dem vasket ordentligt under vandhanen. ”My name is Freja by the way” sagde jeg da jeg tørrede mine hænder med blikket mod blæsemaskinen. Jeg vendte mig om og så på ham for at smile venligt.

”Just call my Drew”.

”Drew” sagde jeg som om jeg smagte på ordet. Jeg smilede fornøjet og gav tegn til at vi skulle gå ud. Disse toiletter er aldrig specielt behagelig at have samtaler på. Vi begav os ned af gaden og snakkede lidt om løst og fast, men mest snakkede vi om Danmark og underligt nok, dansk mad. Han havde nu trukket sin hætte på hans jakke over sit hoved. Han så sig også lidt mistroisk omkring hele tiden, men det gad jeg ikke tænke over. Troede mest af alt han var lidt naiv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...