The Life Goes On (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
17-årig Jade er lige blevet forladt af sin kæreste. Hun er virkelig knust. Men så er det godt at hun har fem fantastiske bedste venner, men hvordan de vil tage det? De ved hun elsker ham mere end noget anden. hvem hvad når de for sandheden af vide om deres sidste måneder? Hun har en ret stor hemmelighed for drengene, som hun er bange for at sige. Hun har mange nedture og hun hader hendes liv. Hvad sker der når man blvier svigtet af ens nærmeste? livet går i hvert fald videre. Men kommer Jade nogendinde vide? Og vil hun nogensinde forelske sig igen?

183Likes
402Kommentarer
36311Visninger
AA

33. kapitel 33

Jeg var lige vågnet af mig selv, og lå nu bare i sengen med lukkede øjne. Jeg kunne hører at der var et fjernsyn der kørte. jeg tror der var nyheder eller noget, jeg hørte ikke rigtig efter. Jeg vendte mig om og slappede af med lukkede øjne. Men gad vide hvad kl. er? Jeg åbnede mine øjne og opdagede, at jeg lå på et hotelværelse. Vi måtte have været fremme i nat, siden jeg ikke har opdaget noget. Også har Harry sikket båret mig ind. Jeg fandt min mobil på et lille bord der stod ved siden af sengen. Jeg trykkede på den, så den lyste op. 12:30 WHAT? Havde jeg sovet så længe? Hvorfor var der ikke nogen der havde vækket mig? Jeg satte mig med ét op og opdagede, at jeg stadig havde min jumpin på. Jeg kiggede lidt rundt på hotelværelset og så Harry sidde foran tv’et. Typisk.

”Hvad med min undervisning?” spurgte jeg bare og det gav et sæt i ham. Det kunne jeg se, da han gav et lille hop fra sig. ”Godmorgen til dig os” sagde han og kiggede på mig. Men lidt efter vendte han sig om og var ved at dø af grin.

”Ej hallo.. Harry, svar nu på mit spørgsmål” sagde jeg alvorligt.

”Okay okay… det er søndag, du vil vel ikke i skole en dag mere end du behøver?” spurgte han og kom til syne fra sofaen. Han havde et kæmpe smil på læberne og kiggede på mig, mens han virkelig prøvede at holde et grin inde.

”Åh okay...Men helt ærligt hvad er det der er så sjovt?” spurgte jeg og rynkede brynene. 

”Dit hår sidder ud til alle sider” svarede han og faldt om på sofaen igen. Jeg lynede min jumpin helt op og væltede forover, og lå så bare der og var ved at falde i søvn. Men sammen tidlig kunne jeg næsten ikke få luft, så jeg skyndte mig at lyne ned igen. Jeg hev fast i dynen og gemte mig under den og lukkede øjnene. Lidt efter var der en der hev dynen af mig, så kulden overtog min ellers så varme krop.

”HARRY!” skreg jeg op og fik hevet dynen over mig igen og lukkede øjnene igen.

”Du skal op” sagde han og satte sig i sengen.

”Jamen jeg gider ikke op, og jeg har heller ikke noget at lave” sagde jeg og tog dynen over mit hoved.

”Du har masser af lave, vi har en travl dag” sagde han og lød glad.

”I har en travl dag” rettede jeg ham.

”Nej Vi, som også er dig” sagde han og lød hemmelighedsfuld.

”Harry jeg magter det ikke” brokkede jeg mig og lidt efter kunne jeg mærke at han satte sig oven på mig. Han tog så fast i mine arme, så jeg ikke kunne gøre noget.

”Hvad er det VI skal?” spurgte jeg og så ind i hans dejlige grønne øjne.

”Først skal vi ud på altanen og sige hej til alle de fans der er mødt op” sagde han tydeligvis glad, de betyder jo meget for ham. Men mit ansigtsudtryk blev helt anderledes da han sagde ”fans”. ”Jeg skal om ingen omstændigheder ud på en altan, hvor der nedenfor står hundrede af sindssyge mennesker” sagde jeg og skubbede ham væk.

”Jeg gider ikke engang høre resten, for det bliver sikkert bare være. Så lad det hellere bare komme” sagde jeg, hev dynen over mig og lagde mig hårdt end i sengen. Nu var denne her dag ødelagt!

”Jade kom så op!” sagde Louis’s stemme pludselig og han begyndte at hoppe i sengen.

”Gå” sagde jeg bare og blev liggende.

”Vi skal snart ud og vinke” sagde han glad og hoppede ned. Jeg satte mig med ét op, sådan at dynen kun lå halvt over mig. NU stod alle fem her inde, og alle var i tøjet undtagen mig.  

”GODMORGEN” sagde jeg højt og viste alle mine tænder frem. Jeg ville bare ikke til at diskutere med dem om det her! ”Jade, du skal med ud og sige hej og vinke til vores fan færdig bum!” sagde Louis skrapt og kiggede på mig. Jeg kiggede bare på ham, mens min mund åbnede sig stille og til sidst formede et O.

”Luk munden, her er fluer” sagde Niall og vi grinte lidt, men holdt hurtigt op igen.

”Hvorfor er det lige netop jeg SKAL med? Det er jeres fans ikke mine” sagde jeg og lagde mine arme over kors.

”Fordi du er en del af os og det må du leve med” sagde han.

”Ja jeg er venner med jer og det betyder vel ikke jeg skal indblandes med jeres fans?” spurgte jeg og kiggede på ham. ”Bliv nu bare færdig, så vi kan komme af sted.. vi skal til interview bagefter.

”Jeg skal ikke ud på en eller anden crazy altan og se på nogen af jeres fans” sagde jeg surt og gemte mig under dynen. ”Du er ret barnlig lige nu” sagde Zayn. Jeg kunne mærke at han satte sig ned.

”Hvorfor er det du absolut ikke vil med der ud?” spurgte Liam.

”Kan i ikke bare lade være, jeg gør det ikke uanset hvad!” sagde jeg og trak dynen længere over mig.

”Hvad er det der er så slemt ved det?” spurgte Niall. Jeg tog dynen væk fra mit ansigt og kiggede på dem. Hvorfor kan de ikke bare forstå det, når jeg siger det første gang?

”Jeg gider ikke ud og sige hej til jeres fucking syge fans, de smadre andre folks ben og i bare skide ligeglade og lever videre! Var det svar nok?” spurgte jeg hidsigt. Og begyndte at græde. Fuck my life! Hvorfor skulle det her starte nu? De kiggede alle surt og trist på mig. For helvede, hvorfor skal jeg også altid snakke over mig når jeg bliver sur? Jeg kom hurtigt op og stå på krykkerne. Jeg ville ikke være ved dem lige nu. Jeg ved hvor meget jeg må have skuffet dem. Deres fans er jo nærmest deres alt ting. Jeg humpede mod toilettet og låste med det samme, jeg havde lukket døren. Jeg humpede over og sætte mig på toilettet og begyndte at græde endnu mere.  

Jeg havde siddet her i omkring 10 min, inden der blev banket blidt på døren.

”Hvad?” spurte jeg stille og lidt hårdt.

”Må jeg ikke komme ind?” det var Harry, det kunne jeg tydeligt hører. Jeg humpede over mod døren og låste op. Han kom hurtigt ind og jeg låste døren igen.

”Undskyld Harry.. jeg jeg .. der er bare så meget i mit hoved for tiden. Og det med min fødselsdag plager mig stadig.

”Det gør ikke noget… jeg er sikker på at du nok skal få en god dag, det håber jeg da i hvert fald” sagde han og tog min hånd. Jeg lod den være og lød tårerne trille ned af mine kinder.

”Er det ikke i orden, hvis jeg ikke tager med ud på altanen?” spurgte jeg stille om.

”Jo, hvis du lover mig én ting” hviskede han ind i mit øre og kyssede mig derefter på håret. 

”Okay, hvad?” spurgte jeg og kiggede på ham.

”At du tager med til alt det andet i dag” sagde han med et smil, så alle hans dejlige smilehuller kom frem selv dem ved øjnene.

”Okay, det er en aftale, men så vil jeg lige gøre mig klar, i kan jo gå ud på altanen imens” sagde jeg og smilte skævt, mens jeg gav ham et kram.

”Super” sagde han og gik så ud med et stort smil klistrede på læberne.

Mit tøj bestod bare af en hvis sommerkjole der gik mig til knæerne. Jeg havde glattet mit hår og sat det op i en høj hestehale og lagt noget naturligt make up. Jeg tog min halskæde på og humpede ud fra badeværelset og over imod køleskabet, selv om jeg ikke rigtig var sulten. Jeg gjorde det for drengenes skyld. Pludselig kunne jeg hører min mobil ringe. Jeg humpede over imod min taske og fandt den så. Jeg satte mig i sengen, og kiggede på displayet.  Det var min mor. Jeg trykkede på svar og satte den op til øret.

”Hej mor” sagde jeg overraskende.

”Hvorfor har du ikke sagt at du er gravid?” spurgte hun skrapt.

”Gravid? Hvad snakker du om?” spurgte jeg total forvirret og kom så i tanke om rygtet. For helvede!

”Ja, der står over alt at du er gravid, hvad er det du render rundt og laver sammen med de drenge?” spurgte hun surt om. ”Mor jeg er ikke gravid, det er bare nogen der har startet rygter om det pga. jeg har spiseforstyrrelse og kom på hospitalet” sagde jeg og var ved at tude.

”Men du skal i hvert fald passe på! Og hvad er det for noget med at du har afvist Harry? du er da kærester med Matt?” sagde hun også skrapt.

”MOR! Stop tak! Det er rygter for pokker! og gider du ikke godt bare lade være med at nævne Matts navn?” spurgte jeg surt om. Jeg havde faktisk glemt alt om ham, men hun skal self altid snakke om ham!

”Nu stopper du unge dame eller du kommer her hjem og bo! Har i været oppe at skændtes eller hvad?” spurgte hun. ”Nej vi er ikke sammen mere, og jeg vil bare glemme ham, men det er lidt svært når du hele tiden minder mig om ham!” råbte jeg ind i telefonen og afsluttede opkaldet. Jeg sad og tænkte alle mine minder igennem som jeg havde med Matt. Jeg kunne ikke fatte det. Nu kan det hele være lige meget. Nu ville jeg tjekke min Facebook og Twitter også bare få smidt det hele i hovedet. Men i dét jeg skulle til at gå ind på facebook på min mobil, ringede min kusine Alison. Det var lang tid siden jeg havde hørt fra hende. Jeg tog den og prøve at lade være med at være så ked af det.

”Hej det er Jade” sagde jeg, men min stemme knækkede over.

”Hej det er Alison, hvad er der galt søde?” spurgte hun.

”Der er en masse.. bland andet ved jeg ikke, hvor jeg skal bo når jeg kommer hjem på søndag, da ham jeg bor ved er i livsfare.. og mine forældre er flyttede og det hele ramler bare sammen” sagde jeg og begyndte at græde.

”så så, det skal nok gå. Du må med glæde komme og bo ved os, vi bor i udkanten af London. Men jeg ville endelig bare hører om du kan passe Lucia ugen efter din fødselsdag?” spurgte hun.

”mener du virkelig det? men Lucia? Hvem er det? spurgte jeg undrende og så sikkert helt forkert ud i hovedet.

”Ja det gør jeg! Det er min datter” sagde hun og lød stolt.

”AWWW tak! Hun lyder sød” sagde jeg og et lille smil kom frem på mine læber. 

”Det er hun også, men tror du, du kan der?” spurgte hun

”Og for resten vi vil genre komme og fejre dig” tilføjet hun hurtigt.

”Nurh hvor er i søde. Umiddelbart skal jeg ikke noget, har jo fået ferie der.. Så det kan jeg vel godt. Men hey hvorfor får jeg først af vide nu, at i har fået barn?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Jeg så dig på forsiden af lokalavisen og der stod du var gravid med en fra One Direction og så kom jeg lige i tanke om at jeg kunne få dig til at passe hende, da vi skal til noget halløjsa, som jeg aldrig rigtig har fået fat i hvad er” sagde hun og fnes.

”Hehe, men det er en aftale. Men kan jeg godt bare tage undergrunden til London på søndag, tror jeg det er, og vil i så hente mig eller skal jeg selv tage en taxi ud til jer? Og kan du ikke lige sende jeres adresse er ikke helt sikker på hvor i bor” sagde jeg og kiggede lidt rundt imens.

”Øhh jo det kan jeg godt.. kan vi ikke lige skive om det. jeg bliver nød til at smutte nu, men vi skrives lige ved ikke” sagde hun.

”Jo self. Okay, vi skrives.. heeej” sagde jeg og lagde på.

Drengene kom glad ind af døren, og jeg kom i tanke om at jeg sikkert lignede lort. Det fik jeg da også bekræftede, da deres ansigtsudtryk ændrede sig med det samme de så mig. Kort efter sad de alle sammen rundt om mig og krammede mig. Jeg begyndte bare at græde ned i en eller andens skylder. Jeg kunne ikke rigtig finde ud i hvem der var hvem’s, Jeg græd bare.

Lidt efter da jeg var kommet nogenlunde til mig selv og prøve at tænke positivt, fik jeg fixes mig op igen. Vi kom ud i bilen gennem bag udgangen, da alle fansene stadig var ude foran. Vi begyndte at køre da alle havde fået sele på. Vi sad i en sort bil med tornede ruder, så man kunne ikke se vi sad her inde. Jeg sad i mellem Harry og Louis, de havde begge deres arme beskyttende om mig og lovede at passe på mig.

Vi holdte bag studiet og gik så ind af bagindgang, hvor vi blev mødt af en masse backstage folk som hjælpe os med at få mikrofoner og lagde også make up på drengene. Drengene skulle først ind til interviewet og så skulle jeg komme lidt efter. Jeg havde sagt mig i en stol, hvor jeg kunne holde øje med interviewet på en stor skærm. Det gik sådan rimelig godt, og jeg skulle så til at ind. Der sad fans som publikum og de klappede dog af mig, og nogen råbte noget omkring mit ben, men jeg hørte det ikke. Jeg satte mig bare over i sofaen mellem Harry og Louis og lukkede alt andet ude.

”Nårh, hvad er det så nu lige der er sket med dit ben?” spurgte damen sødt og smilte til mig. Hun virkede meget venlig i forhold til de andre interviewer jeg har snakket med.

”Ja altså vi var i Doncaster, hvor jeg havde været uvenner med Harry og et eller andet jeg ikke kan huske. Og så kom mine venner fra min skole for at være sammen med mig. Vi gik ind til byen dagen efter, og så skulle jeg tilbage til hotellet. Jeg skyndte mig ud af den cafe mig og mine venner sad på og pludselig lå jeg bare på jorden med smerter og jeg kom så på skadestuen” sagde jeg og smilede skævt. Jeg kunne mærke nogen tåre komme frem i mine øjenkroge, så jeg kiggede ned. Jeg kom self til at tænke på Andrew når jeg tænkte på episoden, da han jo ikke var med. Jeg kiggede ned i mit skød. Mens jeg begyndte at pille noget ved mine hæder og min krop begyndte at ryste. Nu fik jeg det virkelig dårligt. Men hvorfor LIGE nu? Skulle jeg nu til at have en af mine anfald? Jeg er jo ved at blive syg! Hvorfor kan jeg ikke bare være en almindelig pige, som jeg var før? Jeg kunne mærke en masse forvirret og måske bekymrede blikke på mig.

”Jade er du okay?” spurgte damen.

”Jeg… jeg….” jeg kunne ikke sige noget, min stemme knækkede over.

”kom ” sagde Harry og rejste sig.

Jeg var kommet ud bag ved, hvor nogle mennesker havde taget sig af mig. Drengene havde gjort interviewet kortere, og vi sad nu i bilen på vej mod hotellet. Jeg sagde ikke noget hele vejen, og jeg tror det bekymrede drengene en del. Da vi ankom til hotellets bagindgang humpede jeg bare op på værelset uden et ord, og mit blik var boret ned i gulvet. Jeg skal seriøst til at have hjælp! Men det siger jeg jo ikke bare sådan, for det er ikke noget at prale med! Jeg satte mig i sengen og gemte mig så under dynen og begyndte så at hyle helt hysterisk.  Jeg kunne hører døren gå op, men der var ingen stemmer. Lidt efter kunne jeg mærke at der var en der lagde sig ved siden af mig i sengen, men umiddelbart helt ude i den anden side. Hvad er der nu galt? Jeg er jo ikke giftig! Eller syg, selv om jeg lige selv havde sagt at jeg var syg. Jeg fejler i det hele taget ikke noget! eller jo, jeg er jo ved at blive syg! Jeg bliver mere og mere udkørt efter at der altid er drama, og så skal der hele tiden ske et eller andet så jeg kommer længere ned. Det ender jo med stoffer eller noget. Og sådan må jeg ikke tænke! Jeg blev bare endnu mere ked af det, jeg havde det af helvede til og jeg kunne kun tænke negativt. Men til sidst faldt jeg da endelig i søvn.

Jeg vågnede på grund af at noget lys blev tændt.

”Er du først vågnede nu?” spurgte en tydeligvis træt Harry.

”Øhh ja, hvad har i da lavet?” spurgte jeg forvirret og følte mig ret dum.

”Vi er lige kommet hjem fra koncert, du sov og vi blev alle enige om at vi ville lade dig sove, da det ikke så ud som om du havde det for godt.

”Hey.. var det dig der lagde dig ned ved siden af mig tidligere?” spurgte jeg, da jeg genre ville vide det.

”Ja… hvorfor da?” spurgte han undrende.

”Nårh ik for noget” sagde jeg og vendte mig om.

”Jade er der noget galt?” spurgte han sødt om og satte sig lige ved siden af mig. Nu var der åbenbart ikke noget galt med mig!

”Nej, jeg har det helt fint!” sagde jeg ironisk, men også lidt surt. Jeg er så træt af min temperament og tror også drengene er.

”Undskyld Harry, det var ikke meningen” skyndte jeg mig at sige.

”Jeg tror bare du skal sove, så finder vi ud af det hele i morgen” sagde han kærligt og gik ud på badeværelset. Mere nåede jeg ikke at opfange, før jeg lå i drømmeland igen.

Så kom der endelig mere.. I må virkelig undskylde vente tiden. Jeg håber det er det hele værd!! det er ret langt, emn håber det er okay :) jeg er vildt inponeret over at der er så mange der har sat den på favorit, det er virkelig dejligt og jeg er så taknmelig!! jeg håber ikke i syntes der er for meget drama eller noget!! :D skriv gerne jeres mening i kommentar!! :D også vil jeg blvie rigitg glad hvis der lige kunne komme to likes mere så det står lige med favorit listen (men det er nu en mindre detalje) men i hvert fald HUSK AT SÆT PÅ FAVORIT!!!! :D det betyder meget!! much love!! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...