The Life Goes On (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
17-årig Jade er lige blevet forladt af sin kæreste. Hun er virkelig knust. Men så er det godt at hun har fem fantastiske bedste venner, men hvordan de vil tage det? De ved hun elsker ham mere end noget anden. hvem hvad når de for sandheden af vide om deres sidste måneder? Hun har en ret stor hemmelighed for drengene, som hun er bange for at sige. Hun har mange nedture og hun hader hendes liv. Hvad sker der når man blvier svigtet af ens nærmeste? livet går i hvert fald videre. Men kommer Jade nogendinde vide? Og vil hun nogensinde forelske sig igen?

183Likes
402Kommentarer
35710Visninger
AA

18. kapitel 18

Jeg vågnede, men blev liggende, da jeg var meget træt. Jeg kunne hører nogen snakke, så jeg lå helt stille og lyttede. Selv om jeg viste det var forkert. "Harry lad nu vær' med at være sur på Liam, det var jo bare for sjov" sagde Louis, jeg kunne tydeligt hører det var ham. "Det kan du sagtens sige, du så ligesom heller ikke hvordan hun raegede" sagde Harry med en rust i stemmen. Er han ked af det? "please tilgiv ham, så vi kan få en god koncert i aften" sagde Louis bedende. "Okay... undskyld min opførsel" sagde Harry, som om han lige havde fået skældt ud af sin far. Jeg lå lidt og vendte og drejede mig i sengen, og opdagede hvor træt jeg endelig var. Så jeg tog dynen godt over mig og lukkede øjnene for at slappe af. Men kort efter faldt jeg i søvn igen.

"Jeg elsker dig" sagde Harry, mens han kiggede mig dybt i øjnene og et stort selv sikkert smil på læben. Jeg stod som frosset fast til gulvet, med åben mund og store øjne. Det er løgn! Det kan ikke passe! Det må ikke passe! Jeg må have hørt forkert. Vi er bedste venner ikke andet! Og vi bliver heller aldrig andet! Jeg kan ikke elske ham. Jeg kan aldrig elske nogen igen. Jeg er blevet skramt for livet. Jeg kommer aldrig til at opleve kærligheden igen. Jeg får aldrig mere et kys. Jeg får aldrig min første gang. Jeg får aldrig børn. Jeg bliver aldrig gift. Jeg kender ikke mig selv mere! "Hallo" "Hallo Jade?" spurgte han og rev mig ud af mine tanker. Jeg sagde ikke noget, jeg kiggede kun på ham med et tomt blik. "Det er nu du skal sige du også elsker mig" sagde han og bed sig nervøst i læben, mens jeg kunne fornemme trist heden og sorgen i hans øjne. "Jeg... jeg elsker dig.. ikke" sagde jeg og kiggede ned i jorden. Jeg kunne mærke tårerne kæmpede for at komme først ned over mine kinder. "Jeg er ked af det" sagde jeg og snøftede. "Hvorfor?" spugte han med tårer i øjene. "Jeg kan aldrig elske et andet menneske igen, jeg er blevet såret dybt" sagde jeg og græd endnu mere. "Please, elsk mig" sagde han desperat. "Jeg kan ikke Harry!" sagde jeg og tog min hænder op foran mit ansigt. "Kan jeg så ikke være din bedsteven med fordele?" spurgte han hviskende. "NEJ! HVAD FANDEN TÆNKER DU PÅ? SELF KAN VI IKKE VÆRE VENNER MED FORDELE!! ER DU SYG I HOVEDET ELLER HVAD?" råbte jeg op med armene ud til siden og tårer løbende ed af kinderne. Han kiggede trist på mig, med tårer ned af kinderne. Det var hårdt at se ham så knust, og det var min skyld. "Jeg tror bare jeg går..... men jeg elsker dig lige meget om det så er gengældt eller ej" sagde han, mens han gik mod døren, med sit blik på mig, og tårerne på hans kinder. "Undskyld" hviskede jeg, og faldt sammen på gulvet. Jeg ville ikke miste ham nu, og slet ikke på den her måde... pludselig blev alt sort og jeg mærkede en ruske i mig.

Jeg åbnede øjnene og så lige ind i nogle brune nogle "Louis" fik jeg frem stammet. Først der opdagede jeg at jeg havde ondt i øjnene og var våd i hele ansigtet. "Drømte du?" spurgte han og kiggede bekymret på mig. "Ja" sagde jeg stille og tog dynen over mig. Skal jeg bare tage hjem? Det ville være meget nemmere, så er der ikke alt sådan noget her der går mig på eller måske. Kunne Liam ikke bare holde sin kæft? Men jeg ville ikke være sur på ham over det, han sagde det jo bare for sjov, gjorde han ikke? Jeg var igen forvirret. "Skal du ikke op?" spurgte Louis pludselig "Nej" sagde jeg bestemt og vendte ryggen til ham. "Husk du skal til koncert i aften og derfor skal vi sove på hotel i nat" sagde han glad og var sikkert spændt på hvad jeg ville sige. Jeg kan bare ikke se Harry i øjnene efter den her drøm. "Er han virkelig forelsket i mig? Ej det er han altså ikke, så tror jeg han havde vist det på en anden måde. ærlig talt. Jeg tror bare Liams ord havde chokket mig lidt for meget. 

"Er du slet ikke glad for at vi skal sove i en ordenlig seng?" spurgte han undrende. "Jov det bliver helt vildt fedt, please jeg må sove samme med dig" sagde jeg og tvang mine ben ud over kanten. "jov self må du det" sagde han glad og gik så sin vej. Man hvor jeg ikke magtede at stå op, men helt ærligt hvad er klokken ikke lige? Jeg fandt min mobil, som en eller anden havde sat til ladning, fedt nok! Jeg tændte den, og så på uret 13:5 WHAT! har jeg sovet hele dagen væk? Okay jeg har en halv time ca til at gøre mig klar, da drengene skulle være ved koncert stedet klokken 4 for at øve og sådan.  Rolig nu, jeg kan godt nå det. Jeg fandt noget nyt sort blonde undertøj, nogle korte shorts og en nedringet t-shirt med en pink gardigan til. Jeg skyndte mig ud på toilet og begyndte så at fikse mig op. Jeg så helt... ja, ved ikke hvad man kan kalde det, klam ud måske. Jeg tog alt mit tøj af og fik mig vasket og tog så det nye undertøj på og et nyt bind. Jeg begyndte at rede mit lyse brune lidt krøllede har og glattede det derefter. Jeg hader krøller undtagen Harrys! Han er så nuttet med dem. Jeg satte det op i en høj hestehale og tog så tøjet på. Nu skulle jeg i gang med make up'en. jeg tog et tygt lag mascara på og derefter noget pudder og lidt lip gloss. Jeg var godt til freds. Men der manglede en ting, Min elskede halskæde! Jeg fandt den og tog den hurtigt på og så mig fuldt ud til freds i spejlet. Jeg låste op og gik ud med det beskidte undertøj og det svedige nattøj, så det røg til vask hele mulevieten. 

Jeg gik ind til de andre som sad og så baseball. Yay det elsker jeg! Jeg har faktisk gået til det, men det er mange år siden nu. Jeg over vejer meget og begynde at gå til fodbold og håndbold, men ved ikke helt. Jeg gik ud og tog noget morgen mad og gik så tilbage til de andre. Denne gang satte jeg mig imellem Harry og Liam. Endten lagde de ikke mærke til mig eller også gad de ikke kigge på mig, Pga tv'et. Jeg var sådan set også lige glad, jeg fulgte bare med. 

"Så er vi her" sagde Louis pludselig og rev os alle's opmærksomhed mod ham. Holy fuck! jeg havde ikke fået pakket mine ting, så jeg fløj op af sofaen og sprang at sted som e raket. "Skal jeg hjælpe?" spurgte en genkendelig stemme pludselig bag mig. "Det må du gerne Harry" sagde jeg og smilte. Det var slet ikke så akavet som jeg troede det ville være. FEDT! "Okay" svarede han og tog mit sengetøj, mens jeg fik alle mine andre ting pakket sammen, og kort efter gik vi med hænderne fulde mod hotellet. Self var der dukket en masse fans op, men arbejderne på hotellet havde stilt jerngitter op, så vi kunne komme sikkert ind. Da vi/drengene trådte ud af bussen begyndte en masse skrig, nogle  råbte alt muligt efter dem. "DE KOMMER NED OG GIVER ET PAR AUTOGRAFER OM LIDT" lød det i højtalerne og skrigende blev dobbelt så høje. Jeg skyndte mig bare ind og gik så efter de andre. Jeg skulle igen dele værelse med Harry og Louis, og det er altså ikke fordi jeg ikke kan lide de andre. Jeg kan bare bedst lide at sove sammen med dem, men har tænkt mig at spørger Liam og Niall næste gang. Da vi kom op på værelset kunne vi stadig hører alle skrigende. Får de dog aldrig ondt i halsen? tænkte jeg, mens jeg med de samme smed mine kufferter i sengen. Harry og Louis smed også hvad de havde i hænderne, nok for at hente det sidste.. Jeg havde ret de gik ud af døren og var kort efter tilbage ,med de sidset ting. Men var så huritgt væk igen. Nu skulle de skrive autografer til tusindevis af fans og så skulle vi ud til koncert stedet. Hvor jeg vil gætte på der allerede venter en masse andre fans. ÅH NEJ!  

Da de var færdige med det, kørte vi ud til koncert stedet, hvor de med det samme blev bombet med ting de skulle. Og skrigende fans udenfor. 

Efter koncerten.....

Vi var lige kommet hjem fra koncerten, og vi var endelig alle ret trætte, men ville alligevel ikke i seng. "Hey, vil i ikke være med til at lege flaske halsen peger på?" spurgte Liam. "JO" råbte vi alle i kor, vi fandt en tom flaske og satte os så på gulvet i en rundkreds. Liam startede da det var ham der havde fundet på ide'en. "Okay, Harry.... hvorfor kaldte du endelig dit hamster for Hamster?" spurgte han og et grin undslap hans læber. "ØHH... jeg viste ikke hvad jeg skulle kalde den og så kaldte jeg den bare Hamster" sagde han forsvarende. Jeg begyndte at flækkede af grin, så jeg lagde mig ned på ryggen og grinte videre. Jeg tog mig til maven, da det gjorde ret ondt. "Skal DU grine af mig?" spurgte Harry truende. Men jeg kunne ikke tage det seriøst, så jeg begyndte at grine endnu mere. Jeg kunne pludselig mærke at han satte sig oven på mig, og tog mine hænder ud til siden. Han kiggede smilende på mig, med et glimt i øjet. "Din t-shirt er godt nok nedringet" sagde han og var tæt på at savle. "Harry mit ansigt er her oppe, ikke der nede" sagde jeg op bed mig genert i læben. "Undskyld" sagde han og kiggede på mig. "Det gør ikke noget, men vil du ikke nok fjerne dig?" spurgte jeg. "okay så lad gå" sagde han og satte sig ved siden af mig. "Det der med hamsteret  er godt nok den dårligste undskyldning jeg nogensinde har hørt" sagde jeg og kiggede på ham. "Ej hallo det er jo rigtig" sagde han som om jeg skulle tror på det. "Ja ja det er flot" sagde jeg bare og rejste mig. "Drenge jeg går altså i seng nu" sagde jeg og gik over mod min kuffert for at finde mit nattøj. "Godnat" sagde Liam, Niall og Zayn da de gik ind til dem selv. "Godnat" sagde jeg og gik så ud på toilet. Jeg var godt nok pinligt berørt over det med Harry, jeg havde taget ham i at kigge på mig. Jeg blev færdig og lagde mig hurtigt ned under dynen. Jeg nåede lige at mærke en beskyttende arm om mig, inde jeg faldt i søvn.

Håber i kan lide det! Der kommer mere når der er 46 på favorit og 46 likes..... Jeg er så taknemlig for at der er så mange  der gider læse den og alt det der! much love!! :D  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...