Mord på Slottet

Den foregår på Nyborg Slot

0Likes
1Kommentarer
429Visninger
AA

1. Mord på slottet

            Mord på museet

 

”Mie”! Det gav et sæt i mig. Jeg kunne mærke alle mennesker kiggede på mig så jeg blev helt rød i hovedet. Var det virkelig mig? Mig den ensomme pige som altid går alene rundt og drømmer om de særeste ting? Ja nu skal du bare høre: Jeg går i 4. klasse men jeg går altid sammen med…. Øh, ja jeg går faktisk bare alene rundt. De siger alle, jeg er for tyk. Min mor og far siger altid til mig at de har tænkt at jeg måske kunne blive sendt op til julemærkehjem så jeg kunne få nogle flere venner. Men jeg er altså noget af en enspænder. Jeg bliver aldrig rigtig ked af det, jeg får aldrig hjemve, jeg kan ikke skræmmes, jeg får aldrig lyst til at slå en. Alt det er kun fordi jeg har min lykkehalskæde. Det har været min oldemors og hun var også fuld af lykke.

 Men en dag sagde vores lære Gunner at vi havde fået et brev fra Nyborg Slot og 3 fra klassen skulle der op fredag d. 13. og se noget uhyggeligt. Hvis man så ikke turde mere skulle man gå ud igen. Den der stod tilbage havde VUNDET! Da jeg kom hjem sagde jeg til min mor alt det Gunner havde sagt. Min mor kiggede på mig og sagde: ”ja, det skal du i hvert fald ikke med til!” ”Du tisser i bukserne inden du over hovedet er kommet ind!”  Jeg så op på hende. Jeg ville ellers gerne der ind men jeg sagde ikke noget til min mor.

Så var den store dag kommet. Vi skulle have godt med tøj på ,for det kunne godt blive koldt. Vi skulle mødes alle sammen oppe ved slottet. Nu kom vores lærer Gunner. ”Godmorgen alle sammen”.” Jeg har valgt de 3 fra klassen der skal med”. ”Den første er…… Mona! ”Mona er en som græder hvis hun bare er det mindste utilfreds. Og gæt engang, det gjorde hun. Gunner kom hen til hende for at trøste hende. Efter lang tid ville hun gerne. Eller rettere sagt, hun blev tvunget til det! ”Den næste er… Tim! ”Tim hader dyr. Han har engang besvimet over at der satte sig en mariehøne på hans skuldre. Han er egentlig ikke bange for noget, men dyr dem kan han altså ikke lide.” Den sidste er….. Mie!”

 Ja og nu står jeg oppe på scenen med Mona og Tim. Jeg kan se at de ryster men jeg er faktisk overhovedet ikke bange. Nu sender Gunner os ind ad døren. Jeg kan se at der er helt mørkt. Der går nogle mænd rundt som er klædt i noget sort tøj med nogle lange spidse tænder. Jeg syntes overhovedet ikke det er uhyggeligt. Jeg går lidt foran de andre. Lige pludselig ser Tim en falsk edderkop. Mona høre Tim skriger så højt hun bliver så forskrækket at hun selv skriger mega højt. Jeg bliver ikke bange for en falsk edderkop.

Lige pludselig blev der helt stille. Jeg kigger bagud efter dem. Jeg kan se 2 af de sorte mænd holder dem for munden!” Giv så slip på mine venner”!! Jeg skyndte mig at løbe hen og slå dem! Jeg var ikke bange ,for jeg havde min lykkehalskæde. De smilede bare. Jeg tog et svær dog prøvede at slå dem. Men med et hurtigt sus kom jeg til at skære min halskæde over. Jeg kiggede ned og skulle lige til at samle den op da en kold hånd rørte mig.

 Jeg kunne mærke hvor meget mit hjerte galoperede af sted, hvor meget mit blod susede igennem kroppen og hvor virkelig meget jeg var bange. Det var ikke en rar følelse. Manden smed mig hen ad gulvet. Det gjorde ondt men jeg prøvede at løbe hurtigt hen til døren… Men den var låst! Jeg bankede og bankede, råbte og råbte, Men ingen hørte mig.. Jeg måtte få den halskæde igen. Manden kom hen til mig. Jeg var virkelig bange. Han slog mig hårdt ind i muren. Jeg var lige ved at græde. Men hvad var nu det? Manden lage sig ned med nogle små klynke-lyde. Jeg kunne se Mona og stod med et stort svær i hånden. Men hvordan? Mona plejer da ikke og være så modig. Men hvad var nu det? Hun havde min halskæde på!! Uh, hvor kunne jeg bare slå hende og tage halskæden igen lige nu. Jeg skulle til at tage den,men så sagde hun at vi blev nødt til at lave det vi var begyndt på færdig. Jeg nikkede bare.. Jeg kunne se alle de sorte mænd gik hen imod mig. Jeg lukkede øjnene og skreg så højt jeg kunne. Da jeg var færdig med at skrige kiggede jeg rundt og så  at de mørke og farlige rum var blevet rødt og ulækkert. Jeg smilede til Mona. Tim var besvimede over i hjørnet af  slottet. Mig og Mona grinte og løftede Tim op. Jeg gik hen for at hjælpe til. Så kom vi ud og alle klappede meget af os.. Mona gav mig min halskæde tilbage.

 

-Det var et mareridt jeg aldrig glemmer

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...