KUNSTMORDET

Et mord finder sted på ARoS kunstmuseum. Liget er placeret, som en del af en kunstinstallation i DE 9 RUM. Tre drenge finder ved en tilfældighed liget og bliver enige om, at opklare mysteriet.

2Likes
2Kommentarer
490Visninger
AA

1. Kunstmordet

Jeg vågnede op klokken 6 om morgen. Jeg glædede mig helt vildt, fordi jeg skulle på ARoS med mine bedste venner, Emil og Bob. Emil elskede spænding. Han spillede meget computer spil og var også rigtig god til det. Han gik ikke så meget op i, hvordan han så ud, modsat Bob som gik i modetøj og altid havde sat håret. Emils mor kom og hentede mig. Hun var en høj, fin sorthåret dame, der altid gik i kjoler. Emil og Bob sad allerede i bilen. Vi snakkede om det, vi helst ville se, og hvad der kunne være mest spændende at opleve. Da vi blev sat af, var der en halv time til ARoS åbnede. Vi satte os med ved en bænk og ventede, spillede på mobilerne, og så...

Vi var de første, der kom ind. Ingen af os havde været på ARoS før. Vi så os nysgerrigt omkring. Foyeren var enorm - og der var højt til loftet. Der kom en stor, muskuløs vagt hen til os og bød os velkommen. Han smilte og gav os et kort over ARoS, og sagde, "god fornøjelse". Vagten gik i en fin uniform og han havde en mindre pistol på sig, bemærkede jeg.

Kort efter stod vi foran en  kæmpe skulptur af en dreng, der sad på hug. Emils mor havde fortalt om Boy og sagde, at den skulle vi i hvertfald se. Boy var ca. 5 meter høj og så meget levende ud. Emils mor havde også sagt, at vi skulle gå ned i DE 9 RUM. DE 9 RUM lå i kælderen på ARoS. Væggene var sorte, og de smalle gange var næsten som en labyrint at gå rundt i. Der var mørkt og lidt uhyggeligt. I et rum var en hyggelig stue med lys og lyd. Et andet rum lå et kæmpe hoved i et akvarie. Det kunne ikke få luft, og det kunne vi heller ikke, efter at have set på det i et stykke tid. "Vi skal se ET", sagde jeg, og løb ud af ind af de næste rum. ET var et rumvæsen fra en gammel science fiction film, vi havde set. Den sad i et rum med et lagen over sig. Det var lidt uhyggeligt, fordi det lignede en levende krop, der sad med ryggen til. Vi stod lidt og tog mod til os. Turde vi kigge!!. Pludselig udbrød Emil, "der er noget rødt på lagnet". Vi gik nærmere. Emil trak lagnet af. "De-de-det er en død mand", skreg han. Den døde mands øjne var store og hvide. Blodet løb ned af nakken på ham. Man kunne se en sår i halsen - måske fra en kniv. Hans døde krop var fastbundet til en stol. Vi stod lammet og bare kiggede. Jeg tog mig sammen, greb min mobil og ringede til politiet.

Politiet kom efter 5 minutter. Vagterne fra ARoS kom løbende. Det var museumsdirektøren, der var død. Ambulancen kom og hentede ham og politiet kiggede efter spor på gerningsstedet. ARoS blev lukket og alle gæsterne sendt ud. Den venlige vagt var rystet over det, der var sket. Han havde nærmest tårer i øjnene. "Jeg gennemgik museet i går aftes og der var ikke noget usædvanligt". Han kiggede ud i luften og sagde ikke mere. Der kom en mand hen. Han kiggede efter ambulancen og sagde så, "det har han godt af, han var også et dumt svin". Vi kiggede forskrækket på ham og spurgte hvorfor? Manden svarede, at museumsdirektøren var ond og nærig. Kunstnerne fik ingen penge for deres værker, efter at det store, nye museum var blevet bygget. "Folk kommer kun for at se Boy og den nye Rainbow Panorama på taget. Der går også rygter om, at han kopiere kunst. Han tager røven på os, han tager røven på alle, bare spørg hans kone". Vi gættede på, at manden var kunstner siden at han var så arrig.

Pludselig kom en lille, bleg, ældre dame gående. Hun havde gråt, pænt, opsat hår, en tynd, beige jakke og brun, lidt slidt nederdel. Hun hverken smilte eller græd. Hendes ansigt var koldt. Det viste sig at være museumsdirektørens kone. Politiet fortalte hende hvad der var sket. Hun nikkede - og gik sin vej. Emil, Bob og jeg stod tilbage og rystede af skræk. Ingen af os havde set en død mand før, og slet ikke en, der var myrdet. Det var værre end det blodigste computerspil, vi havde spillet.

Det begyndte at regne. Emils mor hentede os og vi kørte hjem til Emil. Vi gik ind på hans værelse og lukkede døren, snakkede om dagens museumsoplevelse. Hvem ville gøre sådan noget?. Der var også noget underligt ved det hele, konens reaktion, den gale kunstner.. Vi måtte vide mere..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...